Ny udstilling: Photography Now!
8.6.2026 10:00:00 CEST | Det Kgl. Bibliotek | Pressemeddelelse
Ny stor udstilling: Det Kgl. Bibliotek viser højdepunkter fra dansk fotokunst. Oplev Photography Now! fra den 11. september 2026 til 24. januar 2027.

I efteråret 2026 åbner Det Kgl. Bibliotek dørene til en ny stor udstilling, Photography Now!, der undersøger fotografiets mange former og stemmer i samtidskunsten.
Det Kgl. Bibliotek har inviteret fem danske gallerier til at præsentere deres bud på kunstnere og værker, der viser fotografiets rolle i kunsten lige nu. I udstillingen vil man blandt andet kunne opleve kunst af Larissa Sansour, Asger Carlsen, Innuteq Storch, Fryd Frydendahl, Peter Funch, Jane Kin Kaisen, Nicolai Howalt, samt en fotoserie af Jacob Holdt fra 70’erne, der aldrig tidligere har været vist.
Udstillingen giver publikum mulighed for at møde vidt forskellige udtryk og tilgange, der bruger fotografiet som kunstnerisk element: fra traditionelle fotografier til eksperimenterende installationer og videoer, samt i værker, hvor andre medier som eksempelvis skulpturer smelter sammen med fotografiet.
Både nye og etablerede kunstnere får plads, når hvert galleri indretter sit eget rum i udstillingen, og giver deres bud på fotografiets rolle i kunsten lige nu – og måske også, hvor den er på vej hen.
Pre-view for presse
Photography Now! kan opleves fra den 11. september 2026 til den 24. januar 2027.
Pressen er velkommen til pre-view den 10. september kl. 9-11 – meld venligst tilbage til Viktoria Skovhus på vskovhus@gmail.com, hvis du ønsker at deltage.
Deltagende gallerier og kunstnere:
V1 Gallery præsenterer
- Fryd Frydendahl
- Asger Carlsen
- Peter Funch
- Jacob Holdt
Martin Asbæk Gallery præsenterer
- Larissa Sansour
- Adam Jeppesen
- Ebbe Stub Wittrup
- Jane Kin Kaisen
- Nicolai Howalt
Galleri Nicolaj Wallner præsenterer
- A Kassen
- E.B. Itso
- Jakob Kolding
- Julie Falk
- Joachim Køster
Oblong præsenterer
- Minh Ngọc Nguyễn
- Nivikka Andersen
- Magnus Lind Nielsen
- Mathilde Søes Rasmussen
- Ditte Johanne Krogh Bertelsen
- Valerie Collart
- Mads Juel
- Davide Hjort di Fabio
Galleri Image præsenterer
- Guston Sondin-Kung
- Michelle Eistrup
- Jeppe Lange
- Sophia Ioannou Gjerding
- Mette Juul
- Rebecca Krasnik
- Myne Søe-Pedersen
- Lasse Krog Møller & Gitte Broeng
- Christine Clemmensen
- Ditte Knus Tønnesen
- Sarah Shorr / Jane’s Poem
- Maja Ingerslev
- Ida Hee Ran
- Kirstine Autzen
- Innuteq Storch
- André Viking
- Ditte Haarløv Johnsen
- Mads Holm
- Julie Born Schwarz
Udstillingen vil også præsentere fotografier fra Det Kgl. Biblioteks egen samling.
Kontakter
Eva Laksø Kappel JensenKommunikationskonsulent Den Sorte Diamant
Tlf:91324500evlj@kb.dkBilleder


Følg pressemeddelelser fra Det Kgl. Bibliotek
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Det Kgl. Bibliotek
Oplev Årets Pressefoto på Det Kgl. Bibliotek i Aarhus28.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Se tilbage på de mest bemærkelsesværdige øjeblikke i 2025, når de stærkeste fotografier fra Årets Pressefoto 2025 udstilles på Det Kgl. Bibliotek i Aarhus.
Nicolas Winding Refn vækker H.C. Andersens mørke til live i Den Sorte Diamant15.9.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra maj 2027 forvandler filminstruktør Nicolas Winding Refn Det Kgl. Bibliotek til den sansemættede totaloplevelse Man kan ikke holde en god krukke nede, hvor verdens største H.C. Andersen-samling iscenesættes som udstilling gennem Refns hypnotiske blik.
Stort postkortprojekt: Nu kan du hjælpe med at fortælle Danmarkshistorien5.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Nu kan alle være med til at stedfæste tusindvis af historiske postkort i et nyt samarbejde mellem Det Kgl. Bibliotek og Nationalmuseet. Fortæl hvor postkortene er fra – og hjælp med at kortlægge Danmarks historie.
Fortalt: Det Kgl. Bibliotek vækker kulturarven til live i ny podcastserie1.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Seks afsnit inviterer lytterne ind i bibliotekets arkiver og samlinger – og undersøger, hvad kulturarven kan fortælle os om fortid, nutid og os selv.
Hvem skal have Det Kgl. Biblioteks læsevejlederpris?19.8.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Kender du en læsevejleder, der gør en særlig forskel for børn, unge eller voksne med ordblindhed eller andre læsevanskeligheder? Så kan du indstille vedkommende til Det Kgl. Biblioteks læsevejlederpris 2026.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum