Trailerpremiere: Nu løftes sløret for Hella Joofs nye komedie, 'Nøjsomheden'
4.6.2026 12:00:00 CEST | Neumann Strategy & Communication | Pressemeddelelse
I dag offentliggøres både trailer og plakat til Hella Joofs kommende spillefilm NØJSOMHEDEN – en romantisk og underfundig komedie om kærlighed på trods af all odds, baseret på Stine Askovs stærkt anmelderroste roman af samme navn med biografpremeire 27. august.

Når biograferne blænder op for en ny sæson i sensommeren, sker det med Hella Joofs romantiske komedie 'Nøjsomheden', der har Andrea Heick Gadeberg og Clint Ruben i hovedrollerne som Mona og Nikolaj – to unge mennesker fra vidt forskellige verdener, der forelsker sig hovedkulds i hinanden.
Mona elsker at læse og bøgerne er hendes tilflugtssted fra livet i det sociale boligbyggeri Nøjsomheden, hvor hun er vokset op med sin mor Mømmer, der har en behandlingskrævende samlermani og aldrig smider noget ud. Heldigvis har hendes rapkæftede moster Tut altid hjulpet Mona på rette vej, blandt andet ved at skaffe hende et job i den lokale boghandel. Her møder hun den litteraturstuderende Nikolaj fra den fine ende af byen, og de forelsker sig hovedkulds. Men der er langt fra Nikolajs kulturradikale overklassebaggrund med akademikerforældre, der holder afslappede sommerfester med hørklædte gæster og champagne, til Monas verden med flaskeøl, et par på hatten på den lokale bodega og en stærkt udfordrende familie. Kan kærligheden sejre på tværs af Strandvejen, eller er forskellen mellem dem for stor?
I filmens øvrige roller ses blandt andre Iben Hjejle, Maria Rossing, Ulrich Thomsen, Thomas Hwan, Lotte Andersen, Simon Kongsted og Mikael Birkkjær.
NØJSOMHEDEN er instrueret af Hella Joof efter manuskript af Bo hr. Hansen. Bag produktionen står Nimbus Film med Birgitte Hald og Jasmine Hermann Naghizadeh som producere.
Hella Joof har gennem de seneste to årtier skabt nogle af dansk films største publikumsfavoritter med titler som En kort en lang (2001), Sover Dolly på ryggen (2012), All Inclusive (2014), Happy Ending (2018) og Meter i sekundet (2023). Med NØJSOMHEDEN har hun atter kastet sig over den romantiske komedie og giver os en både varm, humoristisk og underfundig fortælling om at finde kærligheden, hvor man mindst venter det, og om at holde fast i, hvem man er.
NØJSOMHEDEN får biografpremiere 27. august og markerer åbningen af Biografklub Danmarks sæson 2026/2027.
SE TRAILER HER: https://youtu.be/HkOtA94HS0g
DOWNLOAD TRAILER: https://we.tl/t-Uqafw4rBvnruuT89
Billeder
Vedhæftede filer
Følg pressemeddelelser fra Neumann Strategy & Communication
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Neumann Strategy & Communication
Jeanette Nordahls biografsucces BEGYNDELSER er nomineret til Nordisk Råds Filmpris 202624.8.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dansk biografsucces nomineret til Nordisk Råds Filmpris: Mere end 260.000 danskere har set BEGYNDELSER i biografen. Nu er Jeanette Nordahls drama Danmarks kandidat til Nordisk Råds Filmpris 2026 – en af Nordens mest prestigefyldte filmpriser. Sammen med filmen nomineres instruktør og manuskriptforfatter Jeanette Nordahl, manuskriptforfatter Rasmus Birch samt producerne Eva Jakobsen, Katrin Pors og Mikkel Jersin. BEGYNDELSER, der har Trine Dyrholm og David Dencik i hovedrollerne, fik verdenspremiere på Berlinalen og dansk biografpremiere i januar. Filmen har siden markeret sig som en af årets største danske biografsucceser og modtog for nylig Biografklub Danmarks publikumspris, ASTA-prisen. ”Jeg er simpelthen så glad for denne særlige nominering. Det er svært at beskrive, hvor rørende det er at se den film, den historie, vi har kæmpet indædt for, blive taget imod med åbne arme af publikum og samtidig blive anerkendt af Nordisk Råds Filmpris. Jeg er fuld af taknemmelighed og ærligt talt
Jakob Ellemann-Jensens UDVALGTE KOLBØTTER11.5.2026 10:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Jakob Ellemann-Jensen fortæller om sine år i magtens centrum i UDVALGTE KOLBØTTER
København hædrer dansk kvinde med ny skulptur29.4.2026 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Bodil Begtrup kæmpede for kvinders ligestilling i FN's menneskerettigheder, - men gled siden ud af historien. Nu får hun sin plads tilbage med en ny skulptur i hjertet af København.
Sangeren og entertaineren Thomas Buttenschøn bryder tavsheden om sin barndom i ny bog18.9.2025 13:33:48 CEST | Pressemeddelelse
I sin nye bog Nu skriger jeg i stilhed vender Thomas Buttenschøn tilbage til barndommens mørke – som brun, hiv-positiv og forældreløs i en jysk provinsby – og insisterer på retten til at eksistere på egne vilkår.
Dansk debutfilm nomineret til Nordisk Råds Filmpris18.8.2025 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den danske debutfilm "Min Evige Sommer", instrueret af Sylvia Le Fanu, er nomineret til Nordisk Råds Filmpris 2025. Filmen er blandt syv stærke kandidater, der også tæller en historisk nominering fra Færøerne. Prisen offentliggøres den 21. oktober 2025.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

