Dengang Danmark havde tre efterretningstjenester...
12.6.2026 08:00:00 CEST | Langelands Museum | Pressemeddelelse
Der er ikke mange som ved det, men under den kolde krig havde Danmark i en periode tre efterretningstjenester og ikke kun de to som vi kender i dag, PET og FE. Fra slutningen af 1940'erne og frem til begyndelsen af 1970'erne eksisterede den mest hemmelige af tjenesterne, Forsvarets Central Radio, og opgaven var at følge, overvåge og aflytte fjenden i øst!

Det var i mange år ukendt for de fleste, at Danmark havde en hemmelig efterretningstjeneste som aflyttede fjenden i øst over store afstande og som holdt skiftende regeringer nøje orienteret om, hvad der foregik i en række kriser under den kolde krig. Forsvarets Central Radio (FCR) holdt sig i mange år ude af offentlighedens kendskab og blev først for alvor eksponeret i forbindelse med Kejsergade-skandalen i 1969.
Dette og meget mere kan man blive klogere på i en ny udstilling, som Koldkrigsmuseum Langelandsfort åbner op for inden sommerferien.
"Vi har været så heldige at få lov til at låne noget af det grej og udstyr som FCR og siden hen FE brugte i deres hemmelige arbejde med at følge og aflytte fjenden i øst. Det er vi vanvittigt glade for," forklarer museets leder Peer Henrik Hansen. Han har selv beskæftiget sig med FE i sin forskning og var i 2017 med til at bidrage til FE's jubilæumsskrift. For ham er FCR en historie som venter på at blive fortalt.
"Der er desværre ikke meget materiale som kan kaste lys over FCR's virke i midten af den kolde krig, men det skal jo ikke afhold os historikere fra at prøve at blive klogere på, hvad organisationen foretog sig," fortsætter han og understreger at såvel FCR som tjenestens virke var noget af det mest hemmelige, som det danske efterretningsmiljø kunne præstere.
FCR startede egentlig under navnet Søværnets Radiotjeneste men skiftede navn i takt med at tjenesten voksede og fik stadig flere "muskler". Det var blandt andet FCR, som under Cuba-krisen i 1962 var de første til at opdage, at det sovjetiske fragtskib MS Krasnograd vendte om i rum sø og afbrød sin sejlads til Cuba med militærudstyr til de sovjetiske raketbaser på øen. For ikke at afsløre denne evne til at følge og lytte på de sovjetiske skibes kommunikationlangt uden for dansk nærområdet var det først, da der fra Langeland blev foretaget en visuel observation af det tilbagevendende sovjetiske, at man sendte besked videre igennem NATO-systemet om, at nogle af de sovjetiske skibe var vendt om og sejlede retur mod Sovjetunionen.
FCR fortsatte sit hemmelige virke frem til 1971, hvor tjenesten som følge af Kejsergade-sagen mistede sin selvstændighed og blev underlagt Forsvarets Efterretningstjeneste (FE).
Udstillingen kan fra den 13. juni ses i resten af 2026 og 2027 på Koldkrigsmuseum Langelandsfort.
Billeder
Langelands Museum
Langelands Museum har som statsanerkendt museum det kulturhistoriske ansvar for Langeland, Strynø og Siø. Museet har af Slots- og Kulturstyrelsen fået tildelt arkæologisk ansvar for Langeland Kommune og Ærø Kommune, samt det marinarkæologiske ansvar for farvandet omkring Fyn, og den jyske østkyst fra grænsen til Vejle fjord. Langelands Museum har til opgave at indsamle, registrere, bevare, forske i og formidle kulturarven og gøre den vedkommende for borgere og samfund. Museet blev etableret i 1900 af købmand og amatør arkæolog Jens Winther.
Langelands Museum omfatter fire museer: Langelands Museum i Rudkøbing, Koldkrigsmuseum Langelandsfort ved Bagenkop, Besøgscenter Langeland i Rudkøbing og Tobaksladen i Tranekær.
På Langelands Museum vises permanente udstillinger samt skiftende særudstillinger om den langelandske historie fra stenalder og til nutid.
Koldkrigsmuseum Langelandsfort ligger midt i den langelandske idyl som ét af den kolde krigs tavse vidner. På Langelands sydligste spids blev Langelandsfortet opført i starten af 1950’erne og udstyret med fire 150 mm kanoner, luftværnsstillinger og underjordiske bunkers. Herfra holdt danskerne øje med Warzsawa-pagtens fly- og flåde aktiviteter i den vestlige del af Østersøen. I dag fortælles her koldkrigshistorie, og det foregår både over og under jorden.
Besøgscenter Langeland rummer en lille udstilling, hvor Langelands historie fortælles, fra den tidligste fortid til i dag, med unikke genstande og med en kobling til den store danske fortælling.
Tobaksladen i Tranekær er den eneste i Danmark, der endnu står på sin oprindelige plads. Den blev bygget omkring slutningen af 2. verdenskrig af husmand Hans Hansen. I laden kan man i tekst og billeder følge tobakkens historie i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Langelands Museum
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Langelands Museum
Stor markering af nye udstillinger på fortet!3.6.2026 16:20:52 CEST | Pressemeddelelse
Det er ikke hver dag, at et museum åbner hele tre udstillinger på én gang, men det sker lørdag den 13. juni, når Koldkrigsmuseum Langelandsfort byder alle til stor udstillingsåbning. Med tre nye unikke fortællinger byder museet denne sommer på et interessant indblik i den kolde krigs skjulte og hemmelige sider.
Fjendens krigsplaner mod Danmark på museum15.5.2026 09:40:29 CEST | Pressemeddelelse
Der var udarbejdet hemmelige og omfattende planer for, hvordan Danmark i tilfælde af krig mellem Øst og Vest skulle angribes og besættes under den kolde krig. Snart kan man blive klogere på, hvordan fjenden i Øst forfinede disse planer over tid, og hvordan angrebene skulle have været udført. Det sker, når Koldkrigsmuseum Langelandsfort åbner en ny udstilling om østblokkens offensive krigsplaner mod Danmark.
Dansker opklarede mystisk giftmord i London12.1.2026 13:00:00 CET | Pressemeddelelse
Et af den kolde krigs største internationale mysterier er efter årtier blevet opklaret, og det var en dansk journalist som kom til bunds i det sagnomspundne giftmord i hjertet af London. Nu kommer han til Rudkøbing og fortæller om den årelange undersøgelse med det overraskende resultat.
Kom med til afvigernes ø...19.12.2025 13:00:10 CET | Pressemeddelelse
I midten af januar kommer historie-professor Poul Duedahl til Rudkøbing for at fortælle om "Livø-Anstaltens historie", som i årtier var stedet, hvor nogle af samfundets afvigere, udskudte eller kriminelle blev placeret. En af øens placerede blev siden hen far til en dansk statsminister.
Tom Buk-Swienty bringer krigens sidste tid til Rudkøbing29.10.2025 09:49:02 CET | Pressemeddelelse
Med sine to bøger "Berlin brænder" og "Russerne kommer" er forfatteren Tom Buk-Swienty aktuel i jubilæumsåret for afslutningen af Anden Verdenskrig. Derfor kommer han også til Rudkøbing og fortæller om de menneskeskæbner, som bøgerne handler om, og om det krigshelvede som rådede i Berlin i foråret 1945.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


