Historisk ministerium kan ændre livet for millioner af dyr
3.6.2026 17:10:17 CEST | World Animal Protection Danmark | Pressemeddelelse
Danmark har for første gang fået et ministerium for Natur og Dyrevelfærd, som erstatning for landbrug og fødevarer, siger World Animal Protection, der forventer positive forandringer for landets mange forsømte industridyr.

»Det er en kæmpe positiv overraskelse, at den nye regering ser ud til at have lyttet til mange af de vigtige forandringer, som vi og mange andre fagfolk og eksperter har efterspurgt de seneste mange år,« siger Pernille Fraas Johnsen, seniorkonsulent i World Animal Protection Danmark.
»Det er historisk, at Danmark nu får et selvstændigt ministerium, der hedder 'Natur og Dyrevelfærd' i stedet for 'Landbrug og Fødevarer', og vi forventer, at det vil resultere i mærkbare positive forandringer. I første omgang for de mange millioner af grise, men vi skal ikke glemme alle de andre dyr i den industrielle landbrugsproduktion. Høns, kyllinger, køer og mink,« siger Fraas Johnsen, der hilser de mange gode takter i regeringens grundlag med optimisme, men samtidig minder om, at både de danske landbrugsdyr og naturen har været forsømt i mange år.
»Vi er meget begejstrede for, at den nye regering har slået ørerne ud. Både dyrene og vores natur har været hårdt trængt i alt for mange år, og udnævnelsen af en minister for dyr og natur kan vende det hele på hovedet.
Så hvis intentionerne i den nye regering er lige så seriøse, som dannelsen af et nyt ministerium tyder på, kan det blive starten på et historisk vendepunkt. Både for vores landbrugsdyr samt for vores fælles natur, vores fjorde, vandløb, skove og biodiversiteten,« siger Pernille Fraas Johnsen.
Den første reaktion fra industrilandbruget på nyheden om det nye ministerium kommer fra svineformand Jeppe Bloch Nielsen, formand for Danske Svineproducenter.
Han glæder sig over udnævnelsen af Christian Rabjerg (S) som minister for det nye ministerium, fordi han mener, at Rabjerg er en jyde med »jordforbindelse«, der er »god til at moderere sine udtalelser«, som svineformanden er citeret for i landbrugsmediet AgriWatch.
Også World Animal Protection ser frem til samarbejdet med den nye minister, men ikke med alt for blå øjne:
»Når vi roser regeringen for alt det, de gerne vil gøre for dyr og natur, har vi samtidig ingen illusion om, at træerne vokser ind i himlen, når hverdagen indfinder sig. Derfor vil vi selvfølgelig følge regeringen og den nye minister tæt. Vi vil holde regering og Folketing op på deres løfter og intentioner og noterer med tilfredshed, at det ikke længere hedder Ministeriet for Fødevarer og Landbrug, men for Natur og Dyrevelfærd,« siger Pernille Fraas Johnsen, der glæder sig til samarbejdet:
»I sagens natur står vi – som altid – til rådighed med vores ekspertise og erfaring.«
Nøgleord
Kontakter
Kenan SeebergPressechefWorld Animal Protection Danmark
Tlf:+45 21731722kenanseeberg@worldanimalprotection.dkBilleder

Om World Animal Protection Danmark
World Animal Protection er en global organisation, der kæmper for dyrene. Vi har indsatser i omkring 50 lande og kontorer 12 forskellige steder i verden. Året rundt arbejder vi fokuseret sammen med forskere, medier, lokalbefolkninger, regeringer og andre organisationer. Globalt, regionalt og lokalt.
Vores mål er en bedre verden. For alle.
Følg pressemeddelelser fra World Animal Protection Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra World Animal Protection Danmark
Kritik af TUI: Sælger billetter til ulovlig dyrepark26.5.2026 06:00:00 CEST | Nyhed
Når TUI sender danske turister til delfinshow i Palmitos Park på Gran Canaria, lyder fortællingen, at det er delfinerne, der er parkens stjerner. De rejsende får til gengæld ikke at vide, at parken er opført i strid med den spanske miljø- og planlov. World Animal Protection Danmark opfordrer i stedet til at tage på hvalsafari med fritlevende delfiner.
Efter TV2-afsløringer: Ny regering må gribe ind over for svineindustrien13.5.2026 07:00:00 CEST | Nyhed
Dyrevelfærd bør blive en af den kommende regerings hovedopgaver, mener World Animal Protection Danmark.
Sverige forbyder minkavl30.4.2026 15:09:59 CEST | Nyhed
Den svenske regering følger eksperters råd om forbud mod pelsavl, og slutter sig til dermed til et stigende antal europæiske lande, der gør det ulovligt, at avle dyr alene med det formål at producere pels.
Organisation om manglende svinekontrol: Det er skandaløst27.4.2026 16:40:47 CEST | Nyhed
Kritikken hagler endnu engang ned over landets svineindustri. Dennegang er det fødevarestyrelsen, der står for skud fra Statsrevisorerne, der konkluderer, at dårlig dyrevelfærd ikke bliver opdaget og standset.
Sunweb stopper salg af udflugter med vilde dyr som underholdning16.4.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Slut med dyreshows og tæt kontakt med vilde dyr hos rejsearrangøren Sunweb.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum