Danske HF & VUC

Jette Runchel er ny formand for Danske HF & VUC (Bestyrelserne)

3.6.2026 14:17:57 CEST | Danske HF & VUC | Nyhed

Del

Den 3. juni blev der afholdt generalforsamling i Danske HF & VUC (Bestyrelserne). Her var blandt andet formandsposten på valg, da Birgit Lise Andersen stopper som formand.

Jette Runchel og Birgit Lise Andersen
Jette Runchel og Birgit Lise Andersen Billedet må ikke deles.

Efter et år som næstformand og to år som formand, trådte Birgit Lise Andersen tilbage den 3. juni 2026 i forbindelse med generalforsamlingen i Danske HF & VUC (Bestyrelserne). Birgit Lise Andersen har siddet som selvsuppleret medlem og næstformand af bestyrelsen for HF & VUC København Syd i de otte år, og trådte derfor tilbage i maj.

”Den absolut vigtigste opgave de seneste år, har været at sikre, at de unge og voksne, der bruger VUC, også har et sted at være efter epx-reformen. Det har jeg kæmpet for de seneste to år, og jeg er sikker på, at en ny formand vil fortsætte den kamp. Vi står midt i en af de største reformer af ungdomsuddannelserne, og det har været en vigtig opgave for mig at sikre, at det også i fremtiden er muligt at tage en uddannelse, uanset hvor man er i livet. Vi er ikke i mål, men jeg overlader trygt formandsposten til Jette Runchel,” sagde Birgit Lise Andersen.

Inden valget af en ny formand, aflagde Birgit Lise Andersen sin beretning. Det var især politik og epx-reformen, der fyldte. Birgit Lise Andersen fremhævede de gode resultater, som hun og bestyrelsen for Danske HF & VUC (Bestyrelserne) har opnået.

”Vi har arbejdet for at sikre fremtiden for de målgrupper, vi har på VUC’erne. Derfor var vi glade for aftalen om gymnasiale enkeltfag, som kommer til at erstatte hf-enkeltfag. Vi er også glade for, at vi i går kunne se i regeringsgrundlaget, at der nu skal være minimum 10 institutioner, der varetager opgaven med uddannelse til udsatte elevgrupper. Det er en målgruppe, der eller har været overset i mange politiske reformer,” sagde Birgit Lise Andersen under sin beretning.

Efter beretningen var det tid til valg. Her blev Jette Runchel, der er forperson for Vestegnen HF & VUC, og som har siddet som suppleant til bestyrelsen de seneste to år, valgt som formand for to år. Jette Runchel blev valgt uden modkandidater.

”Jeg takker for tilliden i forbindelse med valget, og jeg glæder mig til at tage fat som formand for bestyrelsesforeningen. Vi ser ind i en meget spændende tid med en ny regering og minister, som skal implementere epx-reformen. Derfor vil mit fokus først og fremmest være på at sikre, at de mennesker, der i dag tager deres uddannelse på et VUC, også kan tage uddannelse i et stærkt voksenpædagogisk læringsmiljø i fremtiden,” sagde Jette Runchel efter valget.

Jette Runchel har været forperson for Vestegnen HF & VUC i tre år, og er præsident for Røde Kors. Hun har tidligere været kommunaldirektør i Albertslund Kommune.

Udover formandsposten var der også valg til to bestyrelsesposter. Jan Hendeliowitz, bestyrelsesmedlem for VUC Storstrøm, blev genvalgt til den ene post, mens Jonna Frølich, næstformand for TH. LANGS HF & VUC, blev valgt til den anden.

Mogens Nørgård, formand for Thy-Mors HF & VUC, og Trine Fuglsang, formand for HF & VUC København Syd, blev valgt som suppleanter til bestyrelsen.

Kontakter

Om Danske HF & VUC

Danske HF & VUC er en forening for landets 27 VUC'er. Vi varetager VUC'ernes politiske interesse for at sikre, at alle kan tage en uddannelse, uanset hvor de er i livet.

Følg pressemeddelelser fra Danske HF & VUC

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Danske HF & VUC

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye