Glæde i VUC-sektoren over aftale om fremtidens gymnasiale enkeltfag
5.11.2025 09:29:24 CET | Danske HF & VUC | Pressemeddelelse
Danske HF & VUC hilser dagens politiske aftale om fremtidens gymnasiale enkeltfag velkommen.

Danske HF & VUC hilser dagens politiske aftale om fremtidens gymnasiale enkeltfag velkommen. Aftalen sikrer, at det nødvendige enkeltfagstilbud fortsat får en tydelig plads i uddannelsessystemet – til gavn for de mange, der tager alternative veje til videregående uddannelse.
”Jeg glæder mig over, at der også i fremtiden bliver en stærk enkeltfagsuddannelse med perspektiv. Vi tror på, at alle skal have mulighed for uddannelse – uanset hvor de er i livet. Hf-enkeltfag har allerede givet mange den chance, og jeg ser lyst på fremtiden med de nye rammer,” siger Tue Sanderhage, formand for Danske HF & VUC. ”Det er særligt vigtigt for de elever, som ikke bare følger hovedvejen gennem uddannelsessystemet, men som har brug for – eller glæde af – at tage en omvej.”
Aftalen betyder, at enkeltfag fremover skal samles på færre, men mere fokuserede institutioner. Det vækker tilfredshed hos Birgit Lise Andersen, formand for VUC’ernes bestyrelsesforening:
”Det er positivt, at politikerne bygger videre på et hf-enkeltfagssystem, der allerede fungerer godt. Ja, der kommer ændringer i institutionslandskabet – men det er uundgåeligt, når der laves større reformer. Jeg glæder mig over, at man vil samle udbuddet på færre institutioner, der kan udvikle pædagogik og didaktik målrettet enkeltfags-eleverne.”
Til slut sender Danske HF & VUC en tak til forligskredsen for dialogen undervejs i forhandlingerne.
”Politikerne har været lydhøre og engagerede. De har besøgt vores uddannelser, talt med elever og medarbejdere og taget vores målgruppe alvorligt. Mange enkeltfags-elever har tidligere været i ordinære ungdomsuddannelser uden succes – for dem giver det tryghed at vide, at der også fremover er et godt alternativ. Det ser jeg som et stærkt signal om, at alle skal have en reel mulighed for uddannelse,” siger Tue Sanderhage.
Nøgleord
Kontakter
Tue SanderhageFormand for Danske HF & VUC
Tlf:21 16 57 08tus@vucv.dkBirgit Lise AndersenFormand for Danske HF & VUC (Bestyrelserne)
Tlf:29 38 11 94birgitliseandersen@hotmail.comJosephine Hald PedersenKommunikationskonsulent, Danske HF & VUC
Tlf:40459832jpe@vuc.dkFølg pressemeddelelser fra Danske HF & VUC
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske HF & VUC
Jette Runchel er ny formand for Danske HF & VUC (Bestyrelserne)3.6.2026 14:17:57 CEST | Nyhed
Den 3. juni blev der afholdt generalforsamling i Danske HF & VUC (Bestyrelserne). Her var blandt andet formandsposten på valg, da Birgit Lise Andersen stopper som formand.
Unge med diagnoser får færre uddannelsestilbud fra 20304.5.2026 09:01:48 CEST | Pressemeddelelse
Efterspørgslen på særligt tilrettelagte forløb målrettet unge med diagnoser som adhd eller autisme er steget med 86 procent på tre år. Alligevel står over halvdelen af de eksisterende forløb til at lukke om få år, hvis EPX-reformen gennemføres uændret.
Politikerne styrker ikke voksenuddannelserne ved at flytte dem30.4.2026 09:01:50 CEST | Pressemeddelelse
Politikerne vil styrke voksenuddannelserne med epx-reformen, men foreslår ingen konkrete tiltag. Det er bekymrende, især efter EVA har offentliggjort en ny rapport, der viser effekten af tidligere reformer.
Tidsplan for fremtidens uddannelseslandskab skaber ro og åbenhed31.10.2025 13:30:34 CET | Pressemeddelelse
Børn- og Undervisningsministeriet har lagt tidsplanen for fremtidens uddannelseslandskab frem. I Danske HF & VUC sætter vi pris på, at ministeriet nu skaber åbenhed om den videre proces.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum