Den gamle Storstrømsbro er nu officielt lukket
3.6.2026 10:25:00 CEST | Vejdirektoratet | Pressemeddelelse
Onsdag 3. juni omkring kl. 10 passerede den sidste bil over den gamle Storstrømsbro, der nu officielt er lukket for trafik.

Den sidste bil passerede onsdag morgen cirka kl. 10 over den gamle Storstrømsbro, hvorefter der blev opsat spærringer ved både vej- og stiforbindelse.
Dermed er det officielt slut med trafik på den gamle bro med de karakteristiske buer, der siden 1937 har forbundet Sjælland og Falster via Masnedø.
Storstrømsbroen blev opført af det engelske firma Dorman Long and Co. Ltd. og åbnet af Kong Christian 10. den 26. september 1937. Broen har gennem næsten ni årtier været central trafikforbindelse mellem Sjælland og Falster, men er i dag nedslidt og ikke egnet til fremtidens transportbehov, herunder højhastighedstog.
Den 23. marts 2026 blev trafikken i stedet flyttet over på den nye Dronning Margrethe II’s Bro.
I den kommende weekend, 6.-7. juni, markeres åbningen af den nye bro med en officiel åbningsfest. Her vil H.K.H. Kronprins Christian lørdag få æren af at foretage den sidste officielle passage over den gamle Storstrømsbro og dermed sætte punktum for broens historie som aktiv trafikforbindelse. Broen blev i sin tid indviet af kronprinsens tipoldefar, Kong Christian X, som i 1937 foretog den første officielle tur over broen.
Vejdirektoratet skal nu i gang med det videre arbejde med broens fremtid. Der skal blandt andet udarbejdes en ny miljøkonsekvensvurdering, som skal undersøge forskellige modeller for nedrivning. Arbejdet forventes afsluttet ved udgangen af 2026.
Nøgleord
Kontakter
Vejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Kom med kronprins Christian til brofejring3.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 6.-7. juni er der brofest på den nye Dronning Margrethe II’s Bro, som afløser den gamle Storstrømsbro. H.K.H. Kronprins Christian overtager pladsen fra H.M. Dronning Margrethe, men der vil stadig være de samme ting på programmet med blandt andet en sidste kongelig tur over den gamle bro.
Brofest vil give tæt trafik og kø omkring Storstrømmen2.6.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når åbningen af Dronning Margrethe II’s Bro bliver fejret 6.-7. juni, vil det påvirke trafikken på både Masnedø, Vordingborg og Falster. Vejdirektoratet forventer mange besøgende og opfordrer trafikanter til at køre flere sammen og være forberedt på kø og forlænget rejsetid.
Motorvejen spærres i 16 timer mens bro over E45 ved Horsens bliver revet ned1.6.2026 14:22:17 CEST | Pressemeddelelse
I weekenden den 13. og 14. juni totalspærrer Vejdirektoratet for E45 Østjyske Motorvej mellem til- og frakørsel 57 Horsens S og 56b Horsens C, når den gamle motorvejsbro på Korningvej skal rives ned.
Presseinvitation: Kom med til brofest1.6.2026 13:57:06 CEST | Presseinvitation
Den 6.-7. juni er der brofest på den nye Dronning Margrethe II’s Bro, som afløser den gamle Storstrømsbro.
Vejdirektoratet optimerer den nordlige afslutning af Midtjyske Motorvej1.6.2026 10:39:50 CEST | Pressemeddelelse
Den nordlige etapeafslutning på den kommende Midtjyske Motorvej fra Klode Mølle til Løvel ændres.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum