Ny forskning sætter spørgsmålstegn ved værdien af plantet skov

I det seneste år har Emilie Thunbo Kallesø fra Institut for Biologi tilbragt det meste af sin tid i skovene omkring Aarhus, hvor hun har analyseret diversiteten af træer, buske og urter i et hidtil uset omfang. Geding, True, Solbjerg og Lisbjerg Skove er blandt de områder, som er blevet trampet tynde, og med specialevejledere fra Institut for Ecoscience har den unge studerende begået en række yderst samfundsaktuelle forskningsresultater: Der bliver større diversitet i skoven, hvis den får lov at etablere sig på naturens præmisser.

”Det er så vildt, hvad der kan ske på bare 30 år, hvis vi lader skoven etablere sig selv og få fred,” siger Emilie Thunbo Kallesø og peger på anemoner og febernellikerod som eksempler på arter, der titter frem og booster den biodiversitet, vi alle taler om, men som de færreste af os helt begriber.

”Plantede skove med højstammede, tætte træer i lange rækker kan reducere vores CO₂-ud-ledning og være med til at sikre bedre drikkevand, men de bidrager ikke til forbedring af biodiversiteten i Danmark. Mine resultater viser, at skovens arter og økosystem trives langt bedre under naturlig tilgroning over mange år,” fortæller hun. 

Alder er bare et tal 

Særligt i Lisbjerg Skov kan man tydeligt se forskellen på de plantede bøgetræer, der står i tætte, snorlige rækker – lige ved siden af vilde og naturligt tilgroede buske og planter. Kun et smalt bælte adskiller de to verdener fra hinanden. Den ene er mørk og overvejende brun. Den anden er lys og grøn. 

”I den tilgroede skov er der fundet 23 skovarter og 5 gammelskovsarter, mens der i den plantede skov kun er fundet 10 skovarter og 2 gammelskovsarter. Så selvom både alderen er beliggenheden på de to skove er nærmest ens, så har skovrejsningsmetoderne altså en kæmpe indflydelse på biodiversiteten,” siger Emilie Thunbo Kallesø. 

Hun har i sit specialeprojekt undersøgt forskellige skovområder, der er mellem 5 og 200 år, og det er især i de yngre skove, at arternes livsvilkår afhænger af omgivelserne. I de tilgroede skove findes der i gennemsnit 14,6 arter, mens der i de plantede skove i gennemsnit kun findes 8, 2 arter. Problemet er, at vi i vores iver efter multifunktionelle skove, der skal kunne det hele, ofte undlader at lade dem etablere sig under forhold, hvor dyr og planter kan eksistere, mener hun.

Skovlov eller naturlov

Med aftalen om Den Grønne Trepart er målet at plante 250.000 hektar ny skov i Danmark frem mod 2045. Ud af disse skal 100.000 hektar etableres som urørt skov, men ifølge Emilie Thunbo Kallesø er det afgørende at overveje, hvordan skovene anlægges. Skal biodiversiteten styrkes, bør naturlig tilgroning indgå som en vigtig del af skovrejsningen. De politiske partier har forpligtet sig til at ændre Skovloven, der i dag primært har til formål at opretholde træproduktionen, og det er ifølge Emilie Thunbo Kallesø første skridt på vejen:

”Skovloven har svært ved at rumme, at skoven reelt har andre formål end tømmerproduktion, og det er nødvendigt med en revidering, hvis den også skal sikre, at skoven bliver til gavn for biodiversiteten”, siger hun.

På Naturmødet i Hirtshals den 29. maj vil Emilie Thunbo Kallesø præsentere resultaterne af sit forskningsprojekt. Find hele programmet for Naturmødet her. Få dage senere forsvarer hun sit speciale som biologistuderende ved Aarhus Universitet.