TV 2 byder på fodboldfest med massiv VM-dækning døgnet rundt
3.6.2026 17:00:00 CEST | TV 2 Danmark | Pressemeddelelse
VM kører i døgndrift på TV 2, som fra morgenstunden giver overblik, grin og en stjerneparade af gæster i 'VM-trænerne' med Carsten Werge, David Nielsen, Bo Henriksen og Heino Hansen.

TV 2 kickstarter VM i fodbold fra Canada, Mexico og USA med åbningskampen Mexico-Sydafrika 11. juni og følger slutrunden hele vejen frem til finalen søndag 19. juli i New York.
Det rekordstore VM med 48 nationer byder på i alt 104 kampe. TV 2 deler tv-rettighederne med DR og viser - foruden åbningskampen og finalen - alle Englands og Spaniens gruppekampe, Argentinas og Norges to første gruppekampe samt Brasiliens første gruppekamp mod Marokko.
Så står vi op!
TV 2 fokuserer sin VM-dækning hver morgen ved at klæde danskerne på med, hvad der er sket ved slutrunden i nattens løb, hvor flere af de største kampe spilles.
Det sker med øget fokus på de digitale platforme, hvor TV 2 Play bliver samlingsstedet for alle VM-kampene og højdepunkter fra samtlige opgør, TV2.dk tilbyder videoer, liveblogs og artikler, og der produceres dedikeret content til TV 2s sociale medier.
Werge bliver genforenet med Frimann
Et centralt omdrejningspunkt fra morgenstunden bliver 'VM-trænerne' med Carsten Werge og skiftevis David Nielsen, Bo Henriksen og Heino Hansen, som sendes live fra klokken 6.30-7.25 på TV 2 og er tilgængeligt hele dagen på TV 2 Play.

Det bliver fodboldfagligt, uformelt og underholdende med prominente gæster som Casper Christensen, Esben Pretzmann, Frank Hvam, Hav & Kamal, Hjalmer, Lars Lilholt, Lars Mikkelsen, Mick Øgendahl, Mikael Bertelsen, Niels Brandt, Nikolaj Jacobsen, Rasmus Tantholdt, Simon Kvamm og Thor Farlov. Måske endda Rick Astley.
- Vi laver 23 programmer, hvor vi samler op på det seneste VM-døgn og besøger natteravnene, som dropper søvnen for at se kampene. Vi ser på 'Dagens blockbuster', hvor vi finder svar på, hvorfor du skal knuselske at se Østrig-Jordan. Vi uddeler 'VM-trænernes fredspris' til dem, som ikke fortjener det, der kan ringes ind med spørgsmål, og meget mere, siger Carsten Werge og tilføjer:
- Og personligt glæder jeg mig nok mest til at blive genforenet med Frimann.
Der er tale om næste generation af Frimann. Ikke den tidligere kommentatormakker Per, men sønnen Jonathan Frimann, som bliver lærling på programmet. Her skal han blandt andet lave videoer med sin faste YouTube-makker Carl - hele indsatsen under Werges vinge, hvor der vil blive evalueret med MUS-samtaler undervejs. 'VM-trænerne' sendes direkte fra TV 2s VM-studie på Islands Brygge i København, hvor Sarah Bro er reporter og interviewer fodboldfans på pladsen.
Storskærmsvisning på Bryggen
TV 2 har igen valgt at placere sit tv-studie på Islands Brygge i København i forbindelse med en fodboldslutrunde og inviterer endnu en gang - i samarbejde med selskabet Fan Parks, som står bag Fodboldfesten - til fan- og storskærmsevent under VM.
Alle VM-kampe, der begynder før midnat, bliver vist på storskærmen. Da Danmark ikke er kvalificeret, bliver arrangementet afviklet på et lidt mindre område end ved det seneste EM - men stadig rigeligt stort til, at cirka 5.500 fodboldfans efter først til mølle-princippet kan overvære kampene sammen.
- For os handler VM om historierne, stemningen og de øjeblikke, man insisterer på at dele med andre. På TV 2 vil vi være der, hvor danskerne går hen, når der er VM - for overblikket, de skarpe analyser og ikke mindst det gode selskab i form af vores velkendte fodboldeksperter. Ambitionen er en stærk dækning, så danskerne kan følge med og være opdateret, uanset hvor de er, siger Kristian Hyldgaard, TV 2 Sports indholdschef og forsætter:
- Og ja, vi ville selvfølgelig gerne have haft Danmark med. Men VM kan stadig noget særligt. Når verdens største fodboldbegivenhed rammer en dansk sommeraften og en tændt storskærm, opstår der en særlig energi, man ikke vil gå glip af – og dér skal vi være.
Camilla Martin og Morten Ankerdal er på skift værter på TV 2s VM-magasin, som sendes hver aften direkte fra tv-studiet på Bryggen. Her får de selskab af TV 2s fodboldeksperter David Nielsen, Nicklas Bendtner, Nicoline Haugård Caspersen, Bo Henriksen og Mads Junker, som vender og drejer de store emner ved slutrunden og ser frem mod aftenens og nattens opgør på den anden side af Atlanten.
I Canada, Mexico og USA har TV 2 tre kommentatorpar på plads til de mange kampe, der alene i gruppespillet tæller 36 opgør på TV 2, TV Sport X og TV 2 Play. De tre kommentatorpar er Thomas Kristensen/Morten Bruun, Henrik Fallesen/Jonas Hebo og Martin Gottschalk/Nicolai Boilesen.
Nøgleord
Kontakter
Jacob PanumPR-konsulent
Nyheder og sport
Billeder




TV 2 Danmark er en medievirksomhed med store digitale ambitioner og en mangeårig stærk position på det danske tv-marked. Vi arbejder hver dag for, at alle danskere via TV 2 Play, tv2.dk og alle vores kanaler kan holde sig opdateret og underholdt eller tage del i den offentlige debat. TV 2 Danmark er ejet af den danske stat, og vi driver public servicevirksomhed på kommercielle vilkår. På tværs af alle vores platforme er vi i kontakt med over 80 procent af danskerne i løbet af en uge. Vi bor på Kvægtorvet i Odense og på Teglholmen i København.
Følg pressemeddelelser fra TV 2 Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TV 2 Danmark
TV 2 undskylder for 'Alle elsker Rasmus'31.10.2026 15:30:25 CET | Pressemeddelelse
Udtalelse fra Dorthe Thirstrup, programdirektør på TV 2, om ’Alle elsker Rasmus’:
Halvdelen af TV 2s omsætning er nu digital28.10.2026 13:08:34 CET | Pressemeddelelse
TV 2 passerer en vigtig milepæl i transformationen fra traditionelt tv til streaming: For første gang kommer halvdelen af omsætningen fra den digitale abonnements- og reklameforretning. Samtidig fastholder TV 2 en stærk position hos danskerne og leverer et solidt økonomisk resultat, der giver finansiel styrke til at møde et mediemarked i hastig forandring.
Knæk Cancer samler 135.277.630 kroner ind24.10.2026 23:44:26 CEST | Pressemeddelelse
Danmark står sammen om Knæk Cancer og samler 135.277.630 kroner ind til kræftsagen. Lørdag kulminerede årets indsamling med 'Knæk Cancer - et show for sagen'.
Du skal støtte for at høre ny sang fra 15 af Danmarks største kunstnere9.10.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Knæk Cancer får sin første officielle støttesang. Du kan kun høre den ved at støtte med et valgfrit beløb.
Nyt TV 2-program følger 11 voksne, der aldrig har haft sex8.10.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
11 unge voksne, der aldrig har haft sex, åbner i 'Jomfruernes Ø' op om, hvad der har stået i vejen for intimitet, dating og nære relationer. Med værterne Amalie Klæstrup og Otto Olrik ved deres side udfordrer de hver især det, der har holdt dem tilbage – på deres egne præmisser og med vidt forskellige mål for, hvor de gerne vil hen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum