“En sejr, der vil kunne mærkes helt ned i grundvandet”
2.6.2026 17:05:19 CEST | Greenpeace Danmark | Pressemeddelelse
Partierne bag den nye regering har netop præsenteret sit regeringsgrundlag. Her følger Greenpeaces kommentarer.

Christian Fromberg, politisk kampagneleder hos Greenpeace, siger (mobil: 29294875):
"Det er en sejr, der vil kunne mærkes helt ned i grundvandet og ud i de danske svinestalde. Regeringsgrundlaget lover renere drikkevand, bedre forhold for dyrene i dansk landbrug og mere natur både til lands og til vands. Det gør det lidt svært at få armene ned.”
“Der står mange ting i det her regeringsgrundlag, vi har kæmpet for. Vores drikkevand bliver renere med et sprøjteforbud og en ny lavere nitratgrænse. Grisene kan få bedre liv med håndfaste krav til svineproduktionen. Og så indføres der en målsætning om 30 procent beskyttet natur. Det er ikke nok til, at vi går på tidlig pension, men regeringen lægger en god kurs fra land.”
De største grønne sejre i regeringsgrundlaget:
-
Et nationalt sprøjteforbud: “(...) på de sårbare grundvandsdannende områder, der også omfatter slam og forurenet jord. Lovgivningen fremsættes i Folketinget i indeværende år.”
-
Sænket grænseværdi for nitrat: “(...) til myndighedernes anbefalede grænseværdier og undersøge muligheden for at indføre yderligere restriktioner på de nitratfølsomme drikkevandsområder i sårbare grundvandsdannende områder.”
-
Bedre forhold for svinene: “ekstremavl i griseproduktionen forbydes, at forbuddet mod halekuperinger reelt overholdes, at fiksering omkring faring og diegivning fuldt udfases, at grise tidligst fravænnes mindst fire uger efter fødslen uden mulighed for undtagelser, samt at der indføres krav om forøget plads og rodemateriale. Implementeringen heraf drøftes som led i fireparten. Regeringens ambition er, at forbuddet mod halekuperinger er fuldt indfaset og reelt efterleves i 2030, samt at forbud mod ekstremavl er fuldt indfaset og reelt efterleves i 2035.”
-
En natur- og biodiversitetslov: “Fremlægge en natur- og biodiversitetslov med det mål, at 30 pct. af Danmarks samlede areal skal være beskyttet natur, hvoraf 10 pct. skal være strengt beskyttet natur.”
-
Klimatiltag: Højere klimamål på 85 pct. I 2035. Der skal investeres i vedvarende energi og udfasning af både biomasse og fossile brændsler. Regeringen vil fortsætte “omstillingen væk fra olie- og gasfyr med det mål, at der i 2035 ikke er boliger, der opvarmes med naturgas og olie”, og den vil sikre udbygning med vedvarende energi med lokal opbakning.
Kontakter
Christian FrombergPolitisk kampagnelederGreenpeace Danmark
Christian leder Greenpeaces politiske arbejde indenfor klima, energi, landbrug og natur. Han er forfatter til bogen "Dødvande" og kandidat i klimaforandringer.
Poul Bonke JustesenPresse- og kommunikationsansvarlig
Primære ansvarsområder: Landbrug og miljø
Billeder
Greenpeace Danmark
Greenpeace er verdens største uafhængige miljøbevægelse. Vi konfronterer nogle af verdens største problemer og fremtvinger løsninger. I Danmark arbejder vi primært med problematikker indenfor klima, energi, landbrug, hav og skov. Vi bestræber os på altid at stå til rådighed for kommentarer på aktuelle sager og debatter - store som små, niche som mainstream.

Følg pressemeddelelser fra Greenpeace Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Greenpeace Danmark
Grøn koalition i fælles opråb: Det er et politisk spørgsmål om Danmark skal give nye olie- og gastilladelser i Nordsøen19.6.2026 15:00:52 CEST | Pressemeddelelse
KØBENHAVN – Med dagens demonstration mod udbygningen af Hejre-feltet i Nordsøen sender en bred koalition af klima- og ungdomsorganisationer et klart budskab til regeringen: Beslutningen om at tillade ny olie- og gasproduktion er ikke en teknisk formalitet for embedsmænd, men et fundamentalt politisk valg, som politikerne skal stå til ansvar for.
Greenpeace klager igen: Godkendelsen af oliefeltet, Hejre, er stadig ulovlig18.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I november 2025 vandt Greenpeace en historisk klimasejr. Energiklagenævnet underkendte Energistyrelsens tilladelse til at indvinde olie og gas fra det uudnyttede Hejre-felt i Nordsøen. Det stoppede dog ikke olieselskabet, og trods historisk mange protester udstedte Energistyrelsen for nylig en ny tilladelse. Men selvom INEOS nu for første gang har sat tal på Hejre-feltets totale CO2-udledninger, så laver den nye godkendelse samme grundlæggende fejl som den første. Tilladelsen til Hejre-feltet er stadig ulovlig, og derfor har Greenpeace netop indsendt en ny klage.
Verdens dybeste protest: Greenpeace leverer klar besked fra den arktiske dybhavsbund27.5.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Under en igangværende forskningsekspedition i Norskehavet langs den arktiske dybhavsryg har Greenpeace gennemført historiens dybeste protest på et banner. Ved hjælp af en undervandsrobot har organisationen sendt dette direkte budskab til verdens ledere fra 2.315 meter under havoverfladen: LYT TIL VIDENSKABEN!
Energistyrelsen godkender kontroversielt oliefelt - igen21.5.2026 15:33:31 CEST | Pressemeddelelse
Energistyrelsen har endnu engang givet det britiske olieselskab INEOS tilladelse til at hente ny olie og gas op fra det uudnyttede Hejre-felt i Nordsøen. Greenpeace har tidligere fået medhold i en klage over feltet og planlægger at klage igen.
Greenpeace tester for nitrat: Dit postnummer skal ikke afgøre, hvor rent dit postevand er13.5.2026 11:21:37 CEST | Pressemeddelelse
Kun én måling lå under den nye foreslåede grænseværdi for nitrat, da Greenpeace testede drikkevand fra cirka 30 private vandboringer syd for Aalborg og på Djursland – vand der i mange år ikke har været omfattet af myndighedernes tests.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

