Energistyrelsen godkender kontroversielt oliefelt - igen
21.5.2026 15:33:31 CEST | Greenpeace Danmark | Pressemeddelelse
Energistyrelsen har endnu engang givet det britiske olieselskab INEOS tilladelse til at hente ny olie og gas op fra det uudnyttede Hejre-felt i Nordsøen. Greenpeace har tidligere fået medhold i en klage over feltet og planlægger at klage igen.

Med den ene hånd stemte Danmark i FN i går for at stater har et juridisk ansvar for at bremse den globale opvarmning i tråd med 1,5 graders målet og for at omstille væk fra olie, kul og gas. Med den anden hånd gav Energistyrelsen samme dag endnu engang tilladelse til, at olieselskabet, INEOS, må udbygge og indvinde olie fra det uudnyttede Hejre-felt i Nordsøen. En tilladelseEnergiklagenævnet allerede én gang har tvunget Energistyrelsen til at trække tilbage efter en klage fra Greenpeace.
Ifølge den såkaldte scope 3 opgørelse, som INEOS efter Greenpeaces klage blev tvunget til at indsætte i sin miljøkonsekvensvurdering, vil afbrændingen af den olie og gas, der skal produceres fra Hejre-feltet, udlede op til 47,5 millioner tons CO2.
“Det kan virke som om klimapolitik bare er noget, vi leger, når danske embedsfolk kan godkende et oliefelt med enorme udledninger samme dag som Danmark i FN stemmer for, at vi skal omstille os væk fra fossile brændsler. Vi har brug for nogle voksne i den næste regering, der tager den her beslutning op til genovervejelse. En godkendelse af 47,5 millioner ton CO2 skal ikke være op til embedsfolk,” siger Christian Fromberg, politisk kampagneleder i Greenpeace.
Energistyrelsen ignorerer omfattende protester
Under den offentlige høring op til den nye tilladelse indsendte over 2.400 borgere og organisationer høringssvar mod projektet. Det er det største antal høringssvar til et energiprojekt nogensinde i Danmark. Greenpeace, Fossilfri Fremtid og en række andre organisationer har desuden påpeget væsentlige mangler i INEOS' miljøkonsekvensrapport.
“Over 2.400 danskere tog sig tid til at skrive et personligt høringssvar, hvor de bad om, at det her oliefelt blev taget op til genovervejelse. I stedet får vi en administrativ godkendelse, midt under regeringsforhandlingerne. Det er skrupskørt.," siger Christian Fromberg.
Greenpeace klager igen
I november 2025 fik Greenpeace den forrige godkendelse af Hejre-feltet underkendt ved Energiklagenævnet, fordi miljøkonsekvensrapporten ikke inkluderede klimaeffekterne af at afbrænde den indvundne olie og gas. Den nye godkendelse er lavet på baggrund af en ny ansøgning fra til INEOS, der for første gang sætter tal på feltets samlede CO2-aftryk. Men ifølge Greenpeace stopper INEOS ved selve tallet og undlader at redegøre for konsekvenserne, som loven også kræver:
INEOS opgør udledningerne til 47,5 millioner tons CO2 og konkluderer, at klimapåvirkningen er "ubetydelig", fordi den kun udgør en lille brøkdel af det globale CO2-budget. Men INEOS vurderer hverken, om feltet er foreneligt med 1,5 graders-målet set i lyset af de samlede globale fossile projekter, eller hvad udledningerne konkret betyder for menneskers sundhed. Begge dele er krav efter VVM-direktivets artikel 3.
“INEOS har sat tal på udledningerne fra oliefeltet, men de undlader at vurdere, hvad de 47,5 millioner tons CO2 faktisk betyder for klimamålene, for menneskers sundhed og for fremtidige dødsfald i hedebølger. I stedet konkluderer de, at det hele er ubetydeligt. Det ved vi ikke passer. Derfor mener vi ikke, at den her godkendelse holder juridisk, og derfor kommer vi til at klage igen” siger Christian Fromberg.
SLUT
Baggrund:
-
FN's Generalforsamling vedtog den 20. maj 2026 med 141 stemmer for (8 imod, 28 afståede) en resolution, der bekræfter Den Internationale Domstols klimaudtalelse fra 2025 og opfordrer stater til at begrænse opvarmningen til 1,5 grader, herunder gennem en retfærdig omstilling væk fra fossile brændsler. Danmark stemte for.
Kontakter
Christian FrombergPolitisk kampagnelederGreenpeace Danmark
Christian leder Greenpeaces politiske arbejde indenfor klima, energi, landbrug og natur. Han er forfatter til bogen "Dødvande" og kandidat i klimaforandringer.
Rikke AgerbækPresse- og kommunikationsansvarlig
Primære ansvarsområder: Klima, energi og natur
Greenpeace Danmark
Greenpeace er verdens største uafhængige miljøbevægelse. Vi konfronterer nogle af verdens største problemer og fremtvinger løsninger. I Danmark arbejder vi primært med problematikker indenfor klima, energi, landbrug, hav og skov. Vi bestræber os på altid at stå til rådighed for kommentarer på aktuelle sager og debatter - store som små, niche som mainstream.

Følg pressemeddelelser fra Greenpeace Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Greenpeace Danmark
Grøn koalition i fælles opråb: Det er et politisk spørgsmål om Danmark skal give nye olie- og gastilladelser i Nordsøen19.6.2026 15:00:52 CEST | Pressemeddelelse
KØBENHAVN – Med dagens demonstration mod udbygningen af Hejre-feltet i Nordsøen sender en bred koalition af klima- og ungdomsorganisationer et klart budskab til regeringen: Beslutningen om at tillade ny olie- og gasproduktion er ikke en teknisk formalitet for embedsmænd, men et fundamentalt politisk valg, som politikerne skal stå til ansvar for.
Greenpeace klager igen: Godkendelsen af oliefeltet, Hejre, er stadig ulovlig18.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I november 2025 vandt Greenpeace en historisk klimasejr. Energiklagenævnet underkendte Energistyrelsens tilladelse til at indvinde olie og gas fra det uudnyttede Hejre-felt i Nordsøen. Det stoppede dog ikke olieselskabet, og trods historisk mange protester udstedte Energistyrelsen for nylig en ny tilladelse. Men selvom INEOS nu for første gang har sat tal på Hejre-feltets totale CO2-udledninger, så laver den nye godkendelse samme grundlæggende fejl som den første. Tilladelsen til Hejre-feltet er stadig ulovlig, og derfor har Greenpeace netop indsendt en ny klage.
“En sejr, der vil kunne mærkes helt ned i grundvandet”2.6.2026 17:05:19 CEST | Pressemeddelelse
Partierne bag den nye regering har netop præsenteret sit regeringsgrundlag. Her følger Greenpeaces kommentarer.
Verdens dybeste protest: Greenpeace leverer klar besked fra den arktiske dybhavsbund27.5.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Under en igangværende forskningsekspedition i Norskehavet langs den arktiske dybhavsryg har Greenpeace gennemført historiens dybeste protest på et banner. Ved hjælp af en undervandsrobot har organisationen sendt dette direkte budskab til verdens ledere fra 2.315 meter under havoverfladen: LYT TIL VIDENSKABEN!
Greenpeace tester for nitrat: Dit postnummer skal ikke afgøre, hvor rent dit postevand er13.5.2026 11:21:37 CEST | Pressemeddelelse
Kun én måling lå under den nye foreslåede grænseværdi for nitrat, da Greenpeace testede drikkevand fra cirka 30 private vandboringer syd for Aalborg og på Djursland – vand der i mange år ikke har været omfattet af myndighedernes tests.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum