Dansk på jobbet styrker fællesskabet i international virksomhed i Randers
2.6.2026 13:39:39 CEST | Randers Kommune | Pressemeddelelse
Et samarbejde mellem Sprogcenter Randers og MAKEEN Energy giver internationale medarbejdere mulighed for at lære dansk i arbejdstiden og understøtter trivslen og fællesskabet blandt medarbejderne.

Hos energivirksomheden MAKEEN Energy i Randers mødes medarbejdere fra hele verden ikke kun om arbejdet men også om det danske sprog. To gange om ugen rykker Sprogcenter Randers’ danskundervisning ud til virksomheden som en del af et samarbejde, hvor internationale medarbejdere får mulighed for at lære dansk i arbejdstiden.
“Vi er meget glade for at samarbejde med virksomheder som MAKEEN, som gør det muligt at bringe danskundervisningen helt ud på arbejdspladsen og tilpasse den til virksomhedens travle hverdag,” siger Karina Hjorth, formand for Social- og Arbejdsmarkedsudvalget i Randers Kommune og tilføjer:
“Det har en tydelig effekt på kursisternes engagement. Når undervisningen foregår dér, hvor sproget skal bruges, kan medarbejderne afprøve nye ord og vendinger med det samme for eksempel i kantinen eller til møder. Det giver både hurtigere læring og større mod til at bruge sproget i praksis, og det er derfor Sprogcenter Randers tilbyder fleksible forløb til virksomheder, der efterspørger undervisning.”
Sproget åbner døre
Netop undervisning, som er tilpasset medarbejdernes hverdag, er afgørende ifølge MAKEEN-medarbejder Bruno Magalhães fra Portugal:
“Fleksibilitet er nøglen. Mit arbejde er travlt og varierer meget, så det betyder meget, at undervisningen kan foregå på arbejdspladsen,” siger han og peger på fordelene ved at lære dansk: “Selvom jeg arbejder på engelsk, viser det at lære dansk, at man gør en indsats for at blive en del af fællesskabet.”
Også Carlos Lima fra Brasilien mener, at mestring af det danske sprog åbner døre. Han har arbejdet i MAKEEN i 12 år og kom til Danmark for 4 år siden. “Det var et kulturelt chok at komme til Danmark. Her er meget mere stille sammenlignet med Brasilien. Og selvom jeg ikke ved, hvor jeg er om 10 år, så ved jeg, at det er en investering i min fremtid at lære dansk. Det åbner døre.”
Sprogkundskaber er medarbejdertryghed
For medarbejderne handler danskundervisningen ikke kun om sprog, men også om at være en del af en fælles hverdag ifølge Charlotte Olesen, Head of Group People & Culture hos MAKEEN.
“Jeg tror på, at der er mange værdifulde effekter i, at vores udenlandske medarbejdere forstår dansk og kan deltage i kommunikation på dansk. Det styrker både integrationen og relationerne på arbejdspladsen. At kunne forstå og tale dansk gør det også lettere at forstå dansk kultur, normer og humor. Sproget hjælper med at afkode forventningerne på arbejdspladsen og giver en større tryghed i rollen som medarbejder,” siger Charlotte Olesen, som understreger, at samarbejdet med sprogcentret er en vigtig del af virksomhedens indsats:
“Det er en investering i vores medarbejderes velbefindende, tilfredshed og tryghed.”
Kontakter
Pressevagt
Tlf:8915 1200presse@randers.dkTine Carøe MikkelsenAdministrative Coordinator MAKEEN Energy A/S
Tlf:+45 8740 3090TCM@makeenenergy.comBilleder
Følg pressemeddelelser fra Randers Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Randers Kommune
Randers Kommune er klar, hvis egeprocessionsspinderen dukker op10.7.2026 13:51:28 CEST | Pressemeddelelse
Larven er endnu ikke observeret i Randers Kommune. Kommunen har et beredskab klar til at bekæmpe larven, hvis den bliver opdaget.
Museum Østjylland ansætter ny museumschef6.7.2026 09:59:57 CEST | Pressemeddelelse
Henrik Hatt, tidligere publikumschef på Moesgaard Museum, bliver fra 1. august chef for et af Jyllands kulturelle fyrtårne, når han tiltræder i stillingen som chef for Museum Østjylland
Besøg af Lauge Koch i Randers er aflyst1.7.2026 10:26:35 CEST | Pressemeddelelse
Søværnets inspektionsfartøj Lauge Koch skulle have besøgt Randers fra fredag den 3. juli til søndag den 5. juli 2026, men på grund af tekniske problemer er besøget desværre aflyst.
SLA vinder arkitektkonkurrence om fremtidens byplads i Havndal1.7.2026 08:12:14 CEST | Pressemeddelelse
Det bliver den anerkendte tegnestue SLA, der skal arbejde videre med visionen for den gamle stationsgrund i Havndal. Borgerne i byen kan se frem til et nyt grønt byrum med træer, blomster og respekt for stedets historie.
Aflevér dine asbestfri tagplader30.6.2026 14:19:24 CEST | Pressemeddelelse
Fra årsskiftet var det pga. strammere lovgivning ikke længere muligt selv at afleveres større mængder asbestholdigt materiale. Nu gør en ny ordning det muligt, at plader som er dokumenteret asbestfri, kan afleveres til genanvendelse på Randers Affaldsterminal.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

