København får to sommergader
2.6.2026 08:55:24 CEST | Københavns Kommune Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen | Pressemeddelelse
Henover sommeren bliver dele af Skindergade og Studiestræde omdannet til sommergader med træer, blomster og siddepladser. Det skal styrke bylivet og er et koncept, klima-, miljø- og teknikborgmester Line Barfod håber på sigt kan blive bredt ud flere steder i byen.

En sommergade er en midlertidig omdannelse af en gade hen over sommeren. Der kan fx blive sat midlertidige træer, blomsterkummer og siddepladser ud, og der kan også være tale om trafikale ændringer, hvor en del af vejen laves om til cykel-, gå- eller opholdsgader.
Sommergader er et kendt koncept i andre danske byer og i udlandet.
Politikerne i Københavns Kommune har besluttet at afprøve, hvordan sommergaderne kan fungere i en by som København. I første omgang kommer der i 2026 sommergader i Skindergade og Studiestræde, og klima-, miljø- og teknikborgmester Line Barfod (EL) glæder sig til at se, hvordan de kommer til at virke:
“Vi skal have en grøn hovedstad, hvor det er rart at være, og hvor der er gode rammer for både byliv og handelsliv. Især i de måneder, hvor solen skinner. Jeg håber, sommergaderne bliver steder, hvor man har lyst til at sænke tempoet og blive lidt længere,” siger hun.
Begge sommergader bliver evalueret. Det er endnu ikke besluttet, om der skal laves flere sommergader.
FAKTA
Skindergade
Fra juni til og med august bliver Skindergade mellem Skoubogade og Klosterstræde til en sommergade. Vi sætter træer, blomster og siddepladser ud i gaden. Trafikken og parkeringsforholdene i Skindergade bliver ikke påvirket, og ændringerne indebærer ikke øget udeservering.
Studiestræde
Fra midten af juli til midten af oktober bliver Studiestræde mellem Vester Voldgade og H.C. Andersens Boulevard til en sommergade. Vi sætter træer, blomster og siddepladser ud i gaden. Ændringerne indebærer ikke øget udeservering.
I hele perioden bliver Studiestræde ensrettet. I samme periode slukker vi trafiksignalet i krydset Studiestræde/Vester Voldgade, og i stedet får trafikanter fra Studiestræde vigepligt, dvs. de skal holde tilbage for trafikken på Vester Voldgade. Det gør vi for at undersøge, om en enklere løsning kan fungere lige så godt eller bedre for både trafikanterne og nærområdet.
Byrumsmøblerne kommer fra TrÆls, som arbejder med genanvendelse og ansvarligt design.
Læs mere om sommergader i København: Sommergader | Københavns Kommune
Kontakter
Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningens pressevagt
Tlf:2327 8090presse@tmf.kk.dkFølg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen
Line Barfod om budget: Nu begynder vi at åbne åerne3.9.2026 09:31:00 CEST | Pressemeddelelse
Et flertal på Københavns Rådhus er blevet enige om budget 2027. Klima-, miljø- og teknikborgmester Line Barfod er glad for at have fået afsat penge til at komme i gang med at åbne åer i København. Lygte Å på Nørrebro bliver åbnet, og der kommer igen en å i Grøndalsparken.
Line Barfod: Hastigheden skal ned på 30 km/t - i hele København24.8.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
København skal generobre pladsen som verdens bedste cykelby, og det skal blandt andet ske ved, at hastighedsgrænsen sættes ned til 30 km/t i størstedelen af København. Det mener klima-, miljø- og teknikborgmester Line Barfod.
Københavns Kommune vil styrke indsatsen mod luftforurening21.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
På et møde i Borgerrepræsentationen i går blev det vedtaget at reetablere en ekspertgruppe, der skal komme med forslag til, hvordan luftforureningen i København kan nedbringes yderligere for at styrke sundheden i byen.
Bekæmpelsen af egeprocessionsspinderen på kommunale arealer ved Artillerivej er afsluttet4.8.2026 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen har afsluttet arbejdet med at bekæmpe egeprocessionsspinderen på de kommunale arealer ved Artillerivej, hvor larven er fundet. Der kan dog dukke nye lokaliteter op i København, og skulle det blive nødvendigt, er man klar til at genoptage arbejdet.
Egeprocessionsspinderen fundet i København8.7.2026 14:26:11 CEST | Pressemeddelelse
Der er konstateret reder med egeprocessionsspindere på tre lokationer ved Amager Fælled i Københavns Kommune. Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen arbejder på at bekæmpe rederne med larver inden weekenden, og der vil blive opsat informationsskilte i området.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum