Coop amba

Coop amba aflægger årsregnskab for 2025

1.6.2026 14:33:10 CEST | Coop amba | Pressemeddelelse

Del

Foreningen Coop amba offentliggør årsrapporten for 2025, hvor datterselskaberne har overskud, og selskabets drift nu er meget tæt på at balancere. Resultatet er samtidig stærkt påvirket af resultatet i Coop Danmark A/S.

Annette Jorn er adm. direktør i foreningen Coop amba
Annette Jorn er adm. direktør i foreningen Coop amba Liv Rossander

Foreningen Coop amba, der bl.a. ejer FDB Møbler og Republica, samt lige knap halvdelen af dagligvarekoncern Coop Danmark A/S, har aflagt årsregnskab for 2025.

Resultatet af driften er klart forbedret og udgør et underskud på 3 millioner kr. mod et underskud på 61 millioner kr. året før. Dermed er resultatet tæt på balance.

Driftsresultatet er primært drevet af en slankere organisation både i de to datterselskaber, FDB Møbler og Republica og i selve Coop amba. Samt af frasalget af African Coffee Roasters.

Derudover var 2024 påvirket af ekstraordinære omkostninger til eksterne rådgivere i forbindelse med partnerskabsaftalen med OK a.m.b.a. og frasalget af Coop Bank.

Samtidig har FDB Møbler fået vendt forretningen og har overskud for første gang i fire år. Det giver optimisme omkring den fremtidige forretning.

”Vi har en foreningsstrategi, der bl.a. har som pejlemærker, at vi skal understøtte en lønsom forretning og arbejde mere enkelt og fokuseret. Derfor er det også glædeligt, at man nu kan se resultatet på bundlinjen af, at vi har fokuseret forretningen. Vi er godt på vej. Vi skal fremover holde fokus for at nå helt i balance,” siger Annette Jorn, adm. direktør i Coop amba.

Årets resultat er stærkt påvirket af resultatet i Coop Danmark A/S, der driver kæderne Brugsen, 365discount, Kvickly og SuperBrugsen. Coop amba ejer ca. 49 pct. af Coop Danmark.

I Coop Danmark er driftsindtjeningen (EBITDA) nu positivt efter flere år med underskud. Men i modsætning til sidste år er der ikke nævneværdig avance fra salg af ejendomme. Derfor er resultatet i Coop amba i 2025 påvirket negativt af resultatet i Coop Danmark, som allerede har aflagt årsrapport.

Nøgleord

Kontakter

Vedhæftede filer

Coop amba

Foreningen Coop amba er med over 2 millioner medlemmer en af Danmarks største. Sammen med andelsselskabet OK a.m.b.a. ejer vi dagligvarekoncernen Coop Danmark A/S og de cirka 900 Kvickly, SuperBrugsen, Brugsen og 365discount-butikker, du møder landet over. Lige siden stiftelsen af Danmarks første brugsforening i 1866, har foreningen Coop amba arbejdet for en mere bæredygtig hverdag til gavn for vores medlemmer, for samfundet og kommende generationer. Vi står bag månedsmagasinet Samvirke og Madpyramiden, og vi er stolte over at have introduceret økologi i supermarkederne og kvalitetsmøbler til folket gennem ikoniske FDB Møbler, som vi driver den dag i dag.

Coop ambas logo

Følg pressemeddelelser fra Coop amba

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Coop amba

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye