Flere højtuddannede forældre vælger frie grundskoler

Andelen af danske skoleelever, der går i privatskole eller en anden fri grundskole, er steget fra 13% i 2007 til 19% i 2021. 

Den markante stigning skyldes især, at næsten dobbelt så stor en andel af skolebørnene i Danmark i dag har forældre med lange videregående uddannelser, som typisk er dem, der vælger frie grundskoler til deres børn. I 2007 havde 14% af alle skoleelever forældre med lange uddannelser. I 2021 var det 27%.

Men de højtuddannede forældres præference for frie grundskoler også blevet stærkere de seneste årtier. 

I dag vælger 27% af de familier, hvor mindst en af forældrene har en lang videregående uddannelse, at deres barn skal gå på en fri grundskole. I 2007 var det kun 19%. Det viser et nyt forskningsstudie fra ROCKWOOL Fonden, der har undersøgt årsagen til - og de faglige og sociale konsekvenser af - den stigende brug af frie grundskoler.

Øger ikke sociale skel markant
Ser man alene på andelen af elever, der har forældre med høj indkomst (som i høj grad er de samme, der har lange uddannelser) er deres præference for de frie skoler steget endnu mere: I 2007 gik 19% af de højst-lønnedes børn i en fri grundskole. I dag er det 32%.  

Men den markante stigning i de højtuddannedes præference for frie grundskoler har ikke øget de sociale og etniske skel mellem elever i folkeskoler og frie skoler nævneværdigt væsentligt, viser forskningsstudiet.

”Det er tydeligt, at stigningen i brug af privat- og friskoler er drevet af, at der i dag er langt flere børn i Danmark, som har forældre med høj uddannelse og høj indkomst. Der er både blevet flere af dem, og de forældre er også blevet mere tilbøjelige til at vælge folkeskolen fra.  Vi ser også, at det øger den sociale og etniske segregering mellem eleverne på de danske grundskoler. Men effekten er ikke stor i forhold til, hvor mange af eleverne med højtuddannede forældre, der i dag går i frie grundskoler,” siger Jacob Nielsen Arendt, forskningsprofessor i ROCKWOOL Fonden.

Grunden til, at den øgede brug af frie grundskoler ikke medfører en mere markant social opdeling mellem elever, end den gør, kan ligge i, at en del af de nye frie grundskoler har erstattet nedlagte folkeskoler i landkommuner, og derfor tiltrækker en bred gruppe elever, fordi der kan være langt til andre skoler. 

Mens andre frie grundskoler fx ligger i byområder med mange højtuddannede beboere, hvilket også vil sætte sit præg på forældregruppen i den lokale folkeskole. I begge disse tilfælde vil eleverne i frie grundskoler ligne andre elever i lokalområdet, og derfor påvirker det ikke segregeringen af elever med forskellig socioøkonomisk baggrund i særlig høj grad.

Bedre karakterer skyldes mest af alt mor og far
Spørgsmålet er så, om den øgede brug af frie grundskoler også skaber et større skel mellem elevernes skoleresultater.  

År for år viser statistikkerne nemlig, at elever på frie grundskoler i gennemsnit får bedre karakterer end elever på landets folkeskoler. Når alle grundskolers afgangseksamensresultater offentliggøres, tager frie grundskoler ofte langt hovedparten af pladserne i top-20. 

Forskningsstudiet viser fx, at eleverne i de frie grundskoler i perioden 2007-2021 får næsten ét karakterpoint højere karakter i skriftlig matematik end eleverne fra folkeskoler, når de går til 9.-klasses afgangseksamen. Også elevernes dansk-karakterer ligger ca. 0,7 karakter-point højere end folkeskoleelevernes.

Men de højere karakterer skyldes kun i begrænset omfang den undervisning, som eleverne modtager i friskolerne, viser forskningsstudiet. 

Når forskerne tager højde for, at eleverne på frie grundskoler har færre faglige udfordringer og i højere grad har forældre med lange uddannelser og høj indkomst, reduceres forskellen mellem frie skoler og folkeskoler til 0,29 karakterpoint i matematik og mellem 0,11 i dansk.  

Når forskerne udover elevens egen sociale baggrund også tager højde for den sociale sammensætning blandt klassekammeraterne, reduceres forskellene yderligere med op til en tredjedel. 

De højere afgangskarakterer blandt elever på frie grundskoler skyldes altså især, at det er en særlig gruppe elever, der går på frie grundskoler. 

”Vi ved at højtuddannede foretager mere aktive til- og fravalg af skoler end forældre med kortere uddannelser, og at skolevalg bl.a. er baseret på skolernes faglighed og ry. Denne forskel i aktive skolevalg kan forstærkes af, at adgangen til frie grundskoler ikke er lige for alle. Ikke desto mindre viser vores undersøgelse, at valget af frie grundskoler kun medfører en lidt større ulighed i elevernes skolepræstationer,” siger Jacob Nielsen Arendt.

FAKTA om forskningsstudiet: The Demand for Private Schools and Its Impact on School Segregation and Student Outcomes

Forfattere: 

• Jacob Nielsen Arendt, forskningsprofessor, Chef for Arbejdsmarked og Integration, ROCKWOOL Fonden
• Anders Holm, professor, Western University, Canada

Forskningens hovedresultater:

• Andelen af elever, der går på en fri grundskole er steget fra 13% i 2007 til 19% i 2021. Stigningen er i høj grad koncentreret blandt elever med forældre med en lang videregående uddannelse, hvor 27% går på en fri grundskole, mod 19% i 2007. 
  
  
• Samtidig er gruppen af elever i hele samfundet, hvis forældre har en lang videregående uddannelse, næsten fordoblet:  I 2007 havde 14% af eleverne forældre med lange uddannelser. I 2021 var det 27%. 
  
  
• Stigningen i brugen af frie grundskoler har øget segregeringen af elever med forskellig familiebaggrund (uddannelse, indkomst og etnicitet). Fx. er segregeringen af elever med kortuddannede forældre øget med 5%, som følge af den øgede brug af frie grundskoler, hvilket betyder, at en større andel af elever med kortuddannede forældre koncentreres på nogle skoler. 
  
  
• Elever i frie grundskoler får i gennemsnit op til ét karakterpoint højere karakterer ved folkeskolens afgangsprøve. “Renser” man for, at elever på frie grundskoler i højere grad har forældre med lange uddannelser, og at elevernes faglige udgangspunkt er højere end andre elevers, reduceres forskellen mellem frie skoler og folkeskoler til mellem 0,11 og 0,29 karakterpoint. 
  
  
• Blandt elever i frie grundskoler begynder 12 procentpoint flere på en gymnasial uddannelse, sammenlignet med elever i en folkeskole. Men ”renser” man for elevernes familiebaggrund er det kun 3 procentpoint flere friskole-elever, der vælger gymnasiet.

 

Data og definitioner:

• Registerdata for alle danske grundskolelever (0-9. klasse) i perioden 2007-2021 dvs. oplysninger om, hvilke skoler eleverne går på inkl. forældres indkomst, uddannelse og etnisk ophav (vestlig eller ikke-vestlig baggrund.) 
  
  
• Lavindkomstfamilier: Familier med en (voksenækvivaleret) familieindkomst efter skat mindre end medianindkomsten divideret med 1,5. Indkomstgrænsen svarer til 200.000 kroner årligt i 2024. Indkomsten omregnes til ”voksen-ækvivalenter” ved at dividere familieindkomsten med en sum over personer i familien, hvor første voksen tæller 1, næste voksen for 0,5 og hvert barn for 0,3.
  
  
• Højindkomstfamilier: Familier med en voksenækvivaleret indkomst efter skat højere end medianindkomsten ganget med 1,5. Indkomstgrænsen svarer til 440.000 kroner årligt i 2024.
  
  
• Familier med kort uddannelse: Ingen af forældrene har en uddannelse udover grundskolen.
  
  
• Familier med høj uddannelse: Mindst én af forældrene har en kandidatgrad fra et universitet.

• Elever i specialskoler og på efterskoler er ikke medtaget i undersøgelsen

• Ikke-vestlige elever: Elever der ikke er født i et EU, andre vesteuropæiske lande (Island, Liechtenstein, Andorra, San Marino, Vatikanstaten, Monaco, Norge, Schweiz og Storbritannien) samt USA, Canada, Australien og New Zealand.

• Elevernes karakterer måles ved de eksaminer i dansk og matematik i 9. klasse der har været obligatoriske i alle årene i perioden.  Det er skriftlig og mundtlig dansk samt skriftlig matematik. Derudover måles andelen, der er påbegyndt en gymnasial eller erhvervsfaglig ungdomsuddannelse senest 2 år efter afsluttet 9. klasse.