Nye profiler skal sætte retning for STARKs distributionscenter i Brøndby
9.6.2026 07:00:00 CEST | STARK | Pressemeddelelse
Gitte Arnsbo Poulsen tiltræder som distributionschef, og Mike Blad Frigast-Schou bliver ny lagerchef, når STARK åbner dørene til et nationalt distributionscenter, som skal sikre en friktionsfri leveringsoplevelse til landets håndværkere.

STARK har ansat to ledelsesprofiler, der skal være med til at opbygge og drive organisationen i virksomhedens nye nationale distributionscenter Brøndby, som efter sommerferien skal sættes i drift og tilbyde STARKs kunder en endnu bedre leveringsservice og adgang til flere varer.
Gitte Arnsbo Poulsen er ny distributionschef, og Mike Blad Frigast-Schou tiltræder som ny lagerchef i juni. Gitte kommer med solid erfaring fra distributionsvirksomheder og har blandt andet arbejdet i Dao og PostNord i flere ledende roller.
– Her er en unik mulighed for at være med til at præge den fremtidige arbejdskultur og få processerne på plads i det helt nye distributionscenter. Jeg ser frem til at arbejde med teamet og få alle til at gå i takt på bedste vis, så kunderne kan regne med STARK som branchen bedste leverandør af byggematerialer, fortæller distributionschefen Gitte, der skal arbejde tæt sammen med Mike.
Mike Blad Frigast-Schou har erfaring med lagerdrift og procesoptimering samt arbejdet med blandt andet forskellige lagersystemer og opstart af nye lagerlokationer hos bl.a. Holmris B8 og Daells Bolighus.
– Det er en særlig mulighed at være med fra start og opbygge et lager i den her skala. Vi skal sikre en effektiv drift af distributionscenteret og få automatik og medarbejdere til at spille optimalt sammen. Jeg ser desuden frem til at arbejde med AutoStore-robotanlægget, siger Mike Blad Frigast-Schou.
Med investeringen i et AutoStore-robotanlæg samler STARK en række tidligere lagerfunktioner i én central, automatiseret løsning. Det øger både kapaciteten og gør det muligt løbende at udvide sortimentet på lette byggematerialer uden at gå på kompromis med leveringstiden.
Ifølge logistikchef Kenneth Nielsen er der tale om to centrale roller i det nye 24.000 m2 store center, og han ser frem til samarbejdet.
- Vi bliver et lederteam, der kan supplere hinandens kompetencer, når der skal leveres varer til kunderne. Det her lager bliver en gamechanger i byggebranchen, og jeg ser frem til samarbejdet med Gitte og Mike, når vi løfter leveringsservice til et helt nyt niveau, understreger Kenneth Nielsen.
STARKs nye nationale distributionscenter forventes at åbne i sensommeren i år.
Kontakter
Line Berg-StærkKommunikationsdirektør
Tlf:20679271line.berg-staerk@stark.dkOm STARK
STARK er Danmarks største forhandler og distributør af byggematerialer med flere end 80 forretninger i Danmark og Grønland. STARK tilbyder også faglig rådgivning og en lang række services til både entreprenører og professionelle håndværkere. Virksomheden beskæftiger over 2.500 medarbejdere og er en del af STARK Group, der med flere end 19.000 medarbejdere og 1.100 forretninger og distributionscentre i Norden, Storbritannien, Tyskland og Østrig er en førende leverandør af byggematerialer i Europa.
STARK har tilsluttet sig FN’s Global Compact principper for ansvarlig virksomhedsførelse og arbejder med videnskabsbaserede mål for at holde den globale opvarmning under 1,5 °C. Målet er at nå netto nul emissioner inden 2050.
Vi bygger fremtiden ved at hjælpe andre med at bygge deres.
Følg pressemeddelelser fra STARK
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra STARK
STARK runder milepæl i Aarhus: Ny stor trælast tager form2.11.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
STARK Aarhus Syd har nået en vigtig milepæl. Der er netop afholdt rejsegilde for den omfattende ombygning, der samler to eksisterende forretninger, fordobler arealet og står færdig i sommeren 2027.
Cirkulære byggematerialer skal ud af nichemarkedet22.10.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efterspørgslen på cirkulære løsninger vokser, men manglende volumen, dokumentation og leveringssikkerhed bremser udbredelsen. Skal genbrug og genanvendelse blive en integreret del af byggeriet, skal løsningerne være tilgængelige og økonomisk realistiske for hele markedet, lyder det fra Kristian Fribo, kategorichef for bæredygtige materialer i Stark.
STARK åbner nyt nationalt distributionscenter: Skal holde byggeriet i gang28.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
STARK har officielt åbnet sit nye nationale distributionscenter i Brøndby. Centret skal sikre landets håndværkere adgang til et markant bredere sortiment, hurtig og præcis levering og dermed mindre ventetid på byggepladsen.
Ny trælastdirektør skal stå i spidsen for en af STARKs største forretninger7.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Peter Bo Jeppesen er ny trælastdirektør i STARK Glostrup. Udnævnelsen skal sikre fortsat udvikling i en forretning, der er en central leverandør til byggeriet i hovedstadsområdet.
STARK hylder dem, der bygger Smukfest, og bidrager selv til festen15.7.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Som officiel leverandør af rådgivning og byggematerialer er STARK allerede nu med til at gøre klar til Danmarks smukkeste festival - lige fra håndværksmæssige løsninger til hyldesten af de frivillige, der bygger festen op i Skanderborgs bøgeskov.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum