Esbjerg står klar med guldfest, hvis Team Esbjerg henter guldet hjem
30.5.2026 17:48:15 CEST | Esbjerg Kommune | Pressemeddelelse
Efter endnu en nervepirrende finalekamp mod Odense Håndbold, skal Team Esbjergs kvinder ud i en tredje og sidste kamp om det danske mesterskab, og vinder holdet den afgørende finalekamp, fejres de danske mestre på Torvet onsdag 3. juni kl. 16.30.

Den tredje og sidste finalekamp spilles tirsdag 2. juni på hjemmebane i Blue Water Dokken, hvor alle opfordres til at møde op og heppe holdet frem, så DM-pokalen kan komme hjem til Esbjerg efter et år til låns i Odense.
Vinder Team Esbjerg kampen, inviterer Esbjerg Kommune hele byen til guldfest på Torvet onsdag 3. juni kl. 16.30.
Efter en sæson præget af skader og modgang kan Team Esbjerg sætte det perfekte punktum, hvis holdet kæmper DM-pokalen hjem til Esbjerg. Dermed får Odense Håndbold kun lov at låne guldet i et enkelt år, før det igen kan være tilbage, hvor det hører til.
Lykkes det Team Esbjerg at sikre sig mesterskabet, vil det være syvende gang i klubbens historie, at håndboldkvinderne kan kalde sig danske mestre, og dermed cementerer de endnu en gang deres position i toppen af dansk kvindehåndbold.
Borgmester Jesper Frost Rasmussen håber, at Esbjerg igen får anledning til at fejre holdet:
”Team Esbjerg har endnu en gang vist, hvad de er gjort af. Selv i en sæson med modgang og flere store skader har holdet formået at stå sammen, kæmpe videre og holde liv i drømmen om guldet. Nu venter den afgørende kamp, og jeg håber, at rigtig mange vil bakke op om holdet i Blue Water Dokken og være med til at løfte dem det sidste stykke. Lykkes det at hente guldet hjem, står vi naturligvis klar til at give kvinderne den hyldest og fejring, de fortjener.”
Vær med til at fejre holdet
Hvis Team Esbjerg vinder det danske mesterskab tirsdag den 2. juni, er hjembyen traditionen tro klar til at fejre håndboldspillerne med fest og farver og takke hele holdet for en fantastisk indsats.
Det sker onsdag den 3. juni 2026 kl. 16.30 på Torvet i Esbjerg.
Mestrene vil i så fald blive hentet ved Blue Water Dokken på Gl. Vardevej kl. 16 og kørt i paradekørsel gennem byen frem mod hjørnet af Stormgade og Kongensgade.
Herfra går Team Esbjerg det sidste stykke op til Torvet ad Kongensgade, hvor guldstemningen kulminerer kl. 16.30, når holdet går på scenen til en velfortjent hyldest.
På scenen vil borgmester Jesper Frost Rasmussen tage imod mestrene og så vil der være lidt overraskelser til både de nyslåede danmarksmestre og publikum.
Alle er velkomne til at møde op og være med til at fejre holdet, hvis Team Esbjerg sikrer sig det danske mesterskab.
Kontakter
Jesper Frost RasmussenBorgmester i Esbjerg Kommune
Tlf:27241800jesra@esbjerg.dkKirsten Bisgaard KirchnerEventchef
Tlf:20 33 62 66kikir@esbjerg.dkOm Esbjerg Kommune
Esbjerg er landets femtestørste by og Danmarks EnergiMetropol. Vi har sat ambitiøse klimamål og går forrest i den bæredygtige udvikling, hvor byen spiller en central rolle for hele Europas grønne kurs.
I Esbjerg Kommune er pionerånd og viljen til fremdrift en del af DNA'et, og der er ikke langt fra idé til handling. Vores nye mål for Esbjerg er at blive et fyrtårn inden for oplevelser og kultur. Her er allerede masser af spændende muligheder, og nu sætter vi turbo på, så endnu flere får øje på Esbjerg.
Danmarks ældste by, Ribe, ligger i Esbjerg Kommune, og her emmer det af kultur og charme, lige som stationsbyen Bramming er populær og driftig. Samtidig nyder Esbjerg Kommune godt af en perlerække af aktive landsbyer med stærke fællesskaber.
Følg pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Esbjerg Festuge ramte plet hos publikum8.7.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mange tusinde gæster var med, da Esbjerg Festuge fyldte byen med liv og fælles oplevelser. Nu viser evalueringen, at tre ud af fire vurderer festugen som god eller meget god.
Borgmesterkæde får nye symboler fra Ribe og Bramming30.6.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Esbjerg Kommunes borgmesterkæde er lige blevet opdateret. Med støtte fra Obbekjerfonden vil kæden fremover også bære på fortællinger om Ribe og Bramming.
EU inviterer Esbjerg til dialog om fremtidens CO2-lagring26.6.2026 10:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Borgmester Jesper Frost Rasmussen tager mandag 29. juni til Bruxelles for at deltage i et dialogmøde med EU-kommissær Wopke Hoekstra. Her sætter europæiske aktører fokus på, hvordan fangst, transport og lagring af CO2 kan udbredes hurtigere i Europa.
MYRTHUE kører ud: Naturen rykker ind i skoledagen24.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I en ny indsats bringer MYRTHUE naturen tættere på skolebørnene. Her bliver den lokale natur en del af skoledagen, når eleverne opdager og undersøger deres eget nærområde.
Kunstværk får nyt liv ved Mulvadsøen23.6.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Hans Christian Fuglsang skænker skulpturen Ukendt land til Esbjerg Kommune, så flere kan få glæde af værket og historien om stenkunsten i Bramming.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum