Folkeskolen er i fagligt forfald og kommunale forskelle vokser: SMVdanmark med 10 forslag til en national redningsplan
6.6.2026 06:00:00 CEST | SMVdanmark | Pressemeddelelse
Flere og flere elever forlader folkeskolen uden at bestå dansk og matematik. Samtidig vokser forskellene mellem kommunerne, viser beregninger fra SMVdanmark, der nu lancerer et nyt udspil med ti forslag til et målrettet kvalitetsløft af folkeskolen.

Den danske folkeskole er i alvorlig faglig tilbagegang. Hver 10. elev består i dag ikke dansk og matematik i 9. klasse. Det er en markant højere andel end for bare få år siden. Samtidig viser nye beregninger fra SMVdanmark, at forskellene mellem de ti bedste og ti dårligste kommuner er vokset fra 12,3 til 16,5 procentpoint siden skoleåret 2018/19.
Det er baggrunden for, at SMVdanmark nu lancerer et nyt folkeskoleudspil med 10 konkrete forslag til at løfte kvaliteten og sikre, at flere unge forlader folkeskolen med basale færdigheder i dansk og matematik.
”Vi har som samfund et kæmpe problem, når folkeskolen sender de unge videre ud i livet uden helt basale kompetencer i to så vigtige discipliner som dansk og matematik. Der er noget grundlæggende helt galt, når elever efter ti år i folkeskolen ikke kan læse, skrive og regne. Det er de kompetencer, som er grundlaget for alt andet, og som også er helt nødvendige på arbejdsmarkedet anno 2026,” siger Jesper Beinov, direktør i SMVdanmark.
Han uddyber:
“Uden basale kompetencer risikerer de unge at blive parkeret på sidelinjen. Det er selvfølgelig et problem for de unge selv, men det er også et problem for vores virksomheder i en tid, hvor vi i forvejen mangler arbejdskraft.”
“Nogle kommuner ser ud til at have mistet grebet om opgaven”
SMVdanmarks beregninger viser, at tilbagegangen har en tydelig geografisk komponent. Den nationale tilbagegang i andelen af elever, der består dansk og matematik, dækker således over store kommunale forskelle.
”Vores tal viser, at den negative udvikling sker i næsten alle landets kommuner, men tilbagegangen har dog en klar geografisk slagside. De bedst præsterende kommuner holder i højere grad niveauet, mens det andre steder nu står helt alarmende galt til. Vi kan derfor heller ikke bare håbe på, at problemerne løser sig lokalt, for nogle kommuner ser ud til reelt at have mistet grebet om opgaven. Der er behov for en langt stærkere national strategi for folkeskolen,” siger Jesper Beinov.
Advarer mod at bruge milliarder uden evidens
Som en del af det nye udspil advarer SMVdanmark mod, at nye investeringer i folkeskolen bliver brugt på initiativer uden dokumenteret effekt. Organisationen peger på, at debatten om folkeskolen i alt for høj grad har handlet om andre hensyn end elevernes basale faglige færdigheder.
”Vi har ikke råd til at bruge milliardbeløb på projekter og initiativer, som ikke virker, når der ikke er styr på kerneopgaven i folkeskolen. Først og fremmest skal vi sikre, at flere børn lærer at læse, skrive og regne ordentligt. Jeg har noteret mig, at også formand for Danmarks Lærerforening, Gordon Ørskov Madsen, har været ude at tale for at flytte fokus tilbage på på basal faglighed. Det er den samme vej, vi gerne vil,” siger Jesper Beinov.
SMVdanmark foreslår blandt andet, at nye midler målrettes evidensbaserede indsatser i dansk og matematik, at der indføres nationale mål for basale færdigheder, og at der etableres en kvalitetskommission med danske og internationale eksperter.
Praktiske veje skal styrkes
Udspillet indeholder også forslag om mere praktik i folkeskolen, styrkelse af praktiske valgfag og bedre udbredelse af juniormesterlære. Målet er at skabe en folkeskole, der både løfter de fagligt svage elever og giver flere unge motivation gennem praksisnær undervisning.
”Folkeskolen skal blive bedre til at rumme forskellige typer af elever. Nogle motiveres bedst gennem mere praksisnær undervisning og tættere kontakt til arbejdsmarkedet. Det skal vi tage langt mere alvorligt,” siger Jesper Beinov.
SMVdanmark opfordrer den ny regering til at gøre et målrettet kvalitetsløft af folkeskolen til en helt central prioritet:
”Jeg er glad for, at man i regeringsgrundlaget anerkender problemet og sætter midler af til at gøre noget ved det. Jeg håber, at vores bud kan inspirere regeringen til, hvordan man mere konkret kan gribe problemet an,” siger Jesper Beinov.
Fakta:
-
Godt hver 10. elev består i dag ikke dansk og matematik i 9. klasse.
-
Forskellen mellem de ti bedste og ti dårligste kommuner er siden 2018/19 steget fra 12,3 til 16,5 procentpoint.
-
Forskellen på den bedst præsterende kommune (Gentofte) og den dårligst præsterende kommune (Lolland) er nu på 25,6 procentpoint. I 2018/2019 var forskellen mellem de samme kommuner 13,7 procentpoint.
- Norddjurs Kommune har med 14,8 haft den største tilbagegang i procentpoint
SMVdanmarks ti forslag:
-
Nye midler skal målrettes dansk og matematik
-
Nedsættelse af en kvalitetskommission med fokus på evidensbaseret indsats i forhold til basale kompetencer i dansk og matematik
-
Ny national ekspertgruppe for specialområdet
-
Nyt princip indføres: Investeringer baseret på evidens
-
Nye nationale mål for basale kompetencer og skærpet tilsyn
-
Fremrykning af indsats for de mest udfordrede elever
-
Etablering af mulighed for individuel praktik fra 6. klasse
-
De praktiske valgfag skal styrkes
-
Bedre udbredelse af juniormesterlære
-
Forsøg med udskolingsklasser på erhvervsskolerne
Det står der om folkeskolen i regeringsgrundlaget:
- Regeringen anerkender i regeringsgrundlaget at det er et problem ”at for mange børn, på trods af 10 års skolegang, ikke får tilegnet sig grundlæggende faglige færdigheder.”
- Regeringen vil på den baggrund afsætte 5 mia. kr. initiativet ”Børnenes Danmark” frem mod 2030, der bl.a. skal gå til en styrkelse af folkeskolen.
- Fra skolestarten i 2027 igangsættes et dedikeret projekt med det klare mål at skabe et markant fagligt løft på de 100 folkeskoler, hvor eleverne klarer sig dårligst i dansk og matematik.
TABEL: Andel af elever, der i 9. klasse får mindst 2 i dansk og matematik
| Kommune | 2024/2025 | 2018/2019 | Difference |
| Gentofte | 98,0 % | 98,6% | -0,6% |
| Allerød | 97,0 % | 98,4% | -1,4% |
| Hørsholm | 96,2 % | 97,7% | -1,5% |
| Lyngby-Taarbæk | 95,7 % | 97,1% | -1,3% |
| Skanderborg | 95,7 % | 98,4% | -2,8% |
| Rudersdal | 95,3 % | 98,0% | -2,7% |
| Gladsaxe | 94,0 % | 95,1% | -1,1% |
| Rebild | 93,9 % | 96,6% | -2,7% |
| Lemvig | 93,6 % | 94,8% | -1,1% |
| Dragør | 93,4 % | 98,1% | -4,7% |
| Silkeborg | 93,3 % | 95,6% | -2,3% |
| Aalborg | 93,3 % | 95,5% | -2,3% |
| Kerteminde | 93,2 % | 98,1% | -4,9% |
| Lejre | 93,2 % | 94,4% | -1,2% |
| Frederiksberg | 93,2 % | 93,6% | -0,4% |
| Egedal | 93,0 % | 96,5% | -3,4% |
| Mariagerfjord | 93,0 % | 95,0% | -2,0% |
| Langeland | 92,9 % | 87,2% | 5,6% |
| Stevns | 92,5 % | 92,5% | -0,1% |
| Herlev | 92,3 % | 90,3% | 2,0% |
| Vallensbæk | 92,3 % | 93,0% | -0,7% |
| Herning | 92,1 % | 96,3% | -4,2% |
| Fredensborg | 92,1 % | 96,9% | -4,8% |
| Favrskov | 92,1 % | 95,0% | -2,9% |
| Roskilde | 92,0 % | 95,7% | -3,7% |
| Rødovre | 92,0 % | 94,3% | -2,3% |
| Furesø | 91,9 % | 95,9% | -4,0% |
| Skive | 91,5 % | 96,3% | -4,8% |
| København | 91,4 % | 93,1% | -1,7% |
| Gribskov | 91,3 % | 90,6% | 0,6% |
| Viborg | 91,3 % | 93,8% | -2,5% |
| Vejle | 90,9 % | 93,8% | -2,9% |
| Tårnby | 90,9 % | 94,7% | -3,9% |
| Aarhus | 90,8 % | 93,6% | -2,7% |
| Slagelse | 90,7 % | 91,6% | -0,9% |
| Køge | 90,7 % | 96,4% | -5,8% |
| Solrød | 90,6 % | 98,2% | -7,6% |
| Varde | 90,4 % | 93,1% | -2,7% |
| Kolding | 90,4 % | 95,6% | -5,2% |
| Ringkøbing-Skjern | 90,1 % | 93,6% | -3,6% |
| Holstebro | 90,0 % | 93,6% | -3,6% |
| Svendborg | 89,9 % | 93,6% | -3,7% |
| Hedensted | 89,8 % | 93,8% | -4,0% |
| Vesthimmerlands | 89,8 % | 94,2% | -4,4% |
| Assens | 89,7 % | 96,8% | -7,1% |
| Hillerød | 89,6 % | 93,9% | -4,3% |
| Syddjurs | 89,4 % | 96,9% | -7,5% |
| Greve | 89,3 % | 95,0% | -5,7% |
| Odder | 89,3 % | 94,4% | -5,1% |
| Odense | 89,2 % | 93,1% | -3,9% |
| Jammerbugt | 89,2 % | 90,4% | -1,2% |
| Middelfart | 89,1 % | 93,5% | -4,4% |
| Glostrup | 89,0 % | 95,5% | -6,5% |
| Struer | 88,9 % | 96,9% | -8,0% |
| Hvidovre | 88,8 % | 92,9% | -4,1% |
| Frederikshavn | 88,8 % | 91,1% | -2,3% |
| Billund | 88,6 % | 96,9% | -8,4% |
| Brøndby | 88,4 % | 85,8% | 2,6% |
| Ringsted | 88,3 % | 92,3% | -4,0% |
| Aabenraa | 88,0 % | 91,2% | -3,2% |
| Brønderslev | 88,0 % | 96,4% | -8,4% |
| Sønderborg | 87,9 % | 90,9% | -2,9% |
| Helsingør | 87,9 % | 93,2% | -5,4% |
| Horsens | 87,7 % | 93,8% | -6,1% |
| Nordfyns | 87,7 % | 91,9% | -4,2% |
| Næstved | 87,4 % | 91,7% | -4,3% |
| Nyborg | 86,9 % | 86,9% | 0,0% |
| Randers | 86,6 % | 93,5% | -6,9% |
| Vejen | 86,6 % | 95,6% | -9,1% |
| Faaborg-Midtfyn | 86,5 % | 92,8% | -6,3% |
| Esbjerg | 86,5 % | 94,2% | -7,7% |
| Ishøj | 86,3 % | 95,0% | -8,8% |
| Høje-Taastrup | 86,0 % | 90,2% | -4,2% |
| Albertslund | 85,9 % | 93,2% | -7,3% |
| Tønder | 85,8 % | 86,7% | -0,9% |
| Thisted | 85,8 % | 93,9% | -8,1% |
| Ballerup | 85,6 % | 94,7% | -9,2% |
| Bornholm | 85,5 % | 88,4% | -3,0% |
| Frederikssund | 84,9 % | 90,2% | -5,4% |
| Ikast-Brande | 84,4 % | 90,5% | -6,1% |
| Holbæk | 83,6 % | 88,1% | -4,5% |
| Kalundborg | 83,6 % | 81,7% | 1,8% |
| Hjørring | 83,5 % | 90,7% | -7,3% |
| Haderslev | 82,5 % | 89,1% | -6,6% |
| Sorø | 82,4 % | 91,5% | -9,1% |
| Odsherred | 81,9 % | 89,4% | -7,5% |
| Morsø | 80,7 % | 89,0% | -8,4% |
| Norddjurs | 80,6 % | 95,4% | -14,8% |
| Faxe | 79,8 % | 93,2% | -13,5% |
| Halsnæs | 79,7 % | 81,7% | -2,1% |
| Fredericia | 78,6 % | 90,9% | -12,3% |
| Guldborgsund | 76,6 % | 89,8% | -13,2% |
| Vordingborg | 74,6 % | 85,2% | -10,6% |
| Lolland | 72,4 % | 84,3% | -11,9% |
Kilde: SMVdanmark på baggrund af uddannelsesstatistik.dk
Kontakter
Asbjørn LindsøKommunikations- og pressechef
Tlf:21534364lindsoe@smvdanmark.dkLinks
SMVdanmark er paraplyorganisation for brancheorganisationer, lokale tværfaglige håndværker- og industriforeninger og over 1.000 direkte medlemsvirksomheder. SMVdanmark repræsenterer omkring 18.000 små og mellemstore virksomheder og er den eneste hovederhvervsorganisation, der udelukkende arbejder for SMV’ernes interesser – både nationalt, lokalt og på EU-plan. Læs mere på SMVdanmark.dk.
Følg pressemeddelelser fra SMVdanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra SMVdanmark
SMVdanmark om regeringsgrundlag: Færre byrder og lavere skat er rigtig godt nyt for danske virksomheder2.6.2026 16:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Det nye regeringsgrundlag indeholder flere markante initiativer, som kan styrke danske virksomheders konkurrenceevne. SMVdanmark glæder sig især over ambitionerne om færre administrative byrder, lavere selskabsskat, bedre adgang til kapital og en ny iværksætterpakke - og ser frem til samarbejdet.
SMVdanmark til den nye regering: Nu skal bureaukratiet ned og iværksætteriet op2.6.2026 10:47:24 CEST | Pressemeddelelse
Danmark har fået en ny regering. Nu er det tid til at sætte turbo på arbejdet med at fjerne bureaukratiske byrder og skabe bedre vilkår for de mennesker, der starter og driver virksomhed. SMVdanmark peger på behovet for en iværksætterpakke 2.0 og et markant opgør med bøvl, byrder og bureaukrati.
SMVdanmark advarer om ny bureaukratibombe: Træk i håndbremsen28.5.2026 12:57:47 CEST | Pressemeddelelse
Nye emballageregler, der står til at træde i august 2026, er en bureaukratibombe, der vil skabe voldsomme byrder og store omkostninger for tusindvis af virksomheder. SMVdanmark opfordrer den fungerende miljøminister og den kommende regering til at arbejde for en udskydelse og sikre en model, der ikke pålægger SMV’er uforholdsmæssige administrative byrder.
Ny analyse: SMV’er vil gerne ansætte unge i fritidsjob, men regler og usikkerhed spænder ben25.5.2026 06:45:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny analyse fra SMVdanmark viser, at hver tredje små og mellemstore virksomhed har opgaver, der egner sig til unge under 18 år. Alligevel holder komplekse regler, usikkerhed og manglende viden mange virksomheder tilbage fra at ansætte fritidsjobbere.
Erhvervstilliden deler sig: SMV’er går frem, mens de store virksomheder mister modet22.5.2026 09:52:59 CEST | Pressemeddelelse
Erhvervstilliden blandt små og mellemstore virksomheder stiger i maj, mens de store virksomheder bliver mere pessimistiske. Særligt industrien og detailhandlen blandt de store virksomheder trækker ned. Ifølge SMVdanmark skyldes det blandt andet usikkerhed om den internationale udvikling.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum