Borgmestre vil have EM og VM i håndbold til København
29.5.2026 08:00:00 CEST | Københavns Kommune Kultur- og Fritidsforvaltningen | Pressemeddelelse
Kultur-, fritids- og borgerserviceborgmester Christopher Røhl og overborgmester Sisse Marie Welling vil gøre København til vært for VM i håndbold for herrer i 2031 og EM i håndbold for kvinder i 2032.

Når verdens bedste håndboldspillere indtager halvgulvet til verdensmesterskaberne i 2031 og europamesterskaberne i 2032, skal det være med København som hjemmebane.
Det mener kultur-, fritids- og borgerserviceborgmester Christopher Røhl og overborgmester Sisse Marie Welling, der nu i fællesskab rækker ud efter værtskabet for VM i håndbold for herrer i 2031 og EM i håndbold for kvinder i 2032.
”I København er interessen for foreningshåndbold stigende. Og som hovedstad og metropol er det så vigtigt, vi arbejder for at få store oplevelser til København. Det er både håndbolddrengene og de seje kvinder i den grad garant for, og derfor håber jeg, vi kan tiltrække både VM og EM,” siger Sisse Marie Welling (SF), der er overborgmester i Københavns Kommune.
”Herning har gjort det fantastisk som håndboldens uofficielle hovedstad i mange år, men nu er det Københavns tur til at trække i landsholdstrøjen. Håndbolden er suverænt god til at samle os på tværs af generationer og køn. Vi vil bringe verdens bedste håndboldspillere helt tæt på københavnerne og fylde byen med fanzoner og aktiviteter, så alle københavnere kan mærke det fællesskab, som håndbolden samler. Forhåbentligt kan det også inspirere den næste generation af københavnere til at gribe bolden ude i de lokale klubber og samtidig være en anledning til at løfte byens faciliteter og kapacitet yderligere,” siger Christopher Røhl (RV), der er kultur-, fritids- og borgerserviceborgmester i København.
VM i 2031 bliver afholdt i Danmark, Norge og Island. Det er tanken, at alle Danmarks kampe skal spilles i København, mens byen under EM 2032 skal danne rammen om kvindernes indledende runde og mellemrunde.
I forbindelse med mesterskaberne skal der være fanzoner, fanfestivaler og fanaktiviteter, som skaber liv og fællesskab i hele byen.
Sådan bliver København vært for EM og VM i håndbold:
- DanskHåndbold har ansøgt Københavns Kommunes megaeventpulje om 26 millioner kroner i tilskud til planlægning og afvikling af VM i håndbold for herrer i 2031 og EM i håndbold for kvinder i 2032.
- Økonomiudvalget skal tage stilling til udmøntning af Megaeventpuljen til håndboldværtskaberne den 16. juni 2026.
- Inden da er sagen i høring i Kultur-, Fritids- og Borgerserviceudvalget den 4. juni 2026.
- Såfremt Københavns Kommune beslutter at bevilge midlerne, træffer DanskHåndbolds bestyrelse endelig beslutning om placering af mesterskabet i november 2026.
Nøgleord
Kontakter
Pressekontakt Kultur-, Fritids og Borgerserviceforvaltningen(modtager ikke SMS)
Tlf:23 27 44 70kffpresse@kk.dkPressekontakt til Overborgmester Sisse Marie Welling(modtager ikke sms)
Tlf:24 91 51 58Om Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltningen
Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltningen i Københavns Kommunes fornemmeste opgave er at samarbejde med københavnerne om at skabe en by, der lever og udvikler sig.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Kultur- og Fritidsforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Kultur- og Fritidsforvaltningen
International børneteaterfestival sætter scenen på Amager21.5.2026 18:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Spring Festival 2026 byder for 9. gang på børneteater fra en perlerække af danske og udenlandske kompagnier – fra legende gadeteater med spankulerende giraffer til nycirkus under åben himmel. Billetterne er i salg til weekenden 30. – 31. maj 2026.
Biblioteksbøger hitter i København: På tre år er udlånet steget med 39 procent21.5.2026 13:20:42 CEST | Pressemeddelelse
En målrettet satsning på litteratur og læsning har vendt en årelang nedadgående trend. Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at udlånet af biblioteksbøger i København er steget markant.
Nordisk bogfestival sprænger realismens rammer og dyrker magien20.5.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra den 27. til 31. maj samler Christianshavns Bogfestival landets unge forfattertalenter og vindere af Nordisk Råds litteraturpris til fem dage med samtaler, oplæsninger og performances i hjertet af København
Basement får plads til større publikum19.5.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det københavnske spillested Basement har udført en række foranstaltninger for at kunne gøre plads til flere publikummer. Indsatsen løser en tilbagevendende problematik og stigende efterspørgsel.
Første spadestik taget til nyt Valby Bibliotek12.5.2026 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Byggeriet af det nye Valby Bibliotek er officielt sat i gang med det første spadestik på Hanne Varmings Plads. Biblioteket bliver en del af et nyt kulturelt samlingspunkt sammen med Valby Kulturhus, Kraftwerket, ungdomsboliger og byliv i hjertet af Valby.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum