Fynske Motorvej får ny asfalt ved Middelfart
28.5.2026 13:55:00 CEST | Vejdirektoratet | Pressemeddelelse
Søndag 31. maj tager Vejdirektoratet hul på arbejdet med at udskifte asfalten på Fynske Motorvej ved Middelfart. Arbejdet finder sted i begge køreretninger.

På Fynske Motorvej ved Middelfart er det blevet tid til at udskifte den nuværende asfalt, der er nedslidt og trænger til fornyelse.
Vejarbejdet begynder søndag 31. maj og forventes afsluttet efter cirka tre uger.
Der bliver udført vejarbejde i begge køreretninger. I vestgående retning finder arbejdet sted mellem rampeanlæg 58a Middelfart Ø og Ny Lillebæltsbro, mens det i østgående retning finder sted mellem Ny Lillebæltsbro og rampeanlæg 57 Nr. Åby.
Sådan foregår arbejdet
Først bliver den gamle belægning affræset, så man kan reparere den underliggende belægning. Derefter bliver der udlagt ny asfalt og påført nye vejstriber.
Resultatet bliver en mere jævn kørebane og en bedre køreoplevelse for trafikanterne.
Information til trafikanterne
Vejarbejdet bliver udført som aften- og natarbejde primært mellem kl. 19.00 og 6.00. Dog vil man på søndage først gå i gang kl. 21.30.
Arbejdet bliver gennemført i tre etaper.
Etape 1
- Der bliver arbejdet i vestgående retning mellem 58a Middelfart Ø og Ny Lillebæltsbro.
- I arbejdsperioderne vil den vestgående trafik blive ledt over i østgående spor med ét farbart spor i vestgående retning og to farbare spor i østgående retning.
- Fra- og tilkørselsramperne i vestgående retning ved 58b Middelfart vil være spærret i arbejdsperioderne.
Etape 2
- Der bliver arbejdet i østgående retning mellem Ny Lillebæltsbro og 58a Middelfart Ø.
- I arbejdsperioderne vil den østgående trafik blive ledt over i vestgående spor med ét farbart spor i østgående retning og to farbare spor i vestgående retning.
- Fra- og tilkørselsramperne i østgående retning ved 58b Middelfart vil være spærret i arbejdsperioderne.
Etape 3
- Der bliver arbejdet i østgående retning mellem 58b Middelfart og 57 Nr. Åby.
- I arbejdsperioderne vil den østgående trafik blive ledt over i vestgående spor med ét farbart spor i østgående retning og to farbare spor i vestgående retning.
- Fra- og tilkørselsramperne i østgående retning ved 58a Middelfart Ø vil være spærret i arbejdsperioderne.
- Frakørslen til rastepladsen Lillebælt Syd vil være spærret i arbejdsperioderne, men man vil dog stadig kunne bruge tilkørselsrampen.
Der vil være skiltet omkørsel i forbindelse med alle spærringer af ramper.
Vejarbejdet betyder, at der er risiko for kødannelser, og at trafikanterne grundet omkørslen vil få en forlænget rejsetid.
I dagtimerne mellem kl. 6.00 og 19.00, hvor der ikke arbejdes på strækningen, vil alle ramper, inklusive rastepladsen Lillebælt Syd, være åbne for trafik som normalt.
Vejdirektoratet beklager på forhånd de gener, som arbejdet måtte medføre for trafikanterne.
På Vejdirektoratets trafikkort kan man altid holde sig opdateret om den aktuelle situation på statsvejene og få viden om restriktioner for trafikken, konkrete vejarbejder og øvrige trafikmeldinger.
Nøgleord
Kontakter
Jesper StokholmIngeniørVejdirektoratet
Tlf:72 44 27 37jst@vd.dkVejdirektoratets Trafikcenters pressetelefon
Tlf:33 38 10 43Vejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Nu bliver cykelturen mellem Søften og Aarhus både kortere og mere sikker25.8.2026 10:24:51 CEST | Pressemeddelelse
Cyklister mellem Søften og Aarhus får nu en kortere, rarere og mere sikker vej gennem motorvejskrydset Aarhus N. Vejdirektoratet og Favrskov Kommune har lagt sidste hånd på de nye og forbedrede cykelstier gennem området, hvor den omfattende ombygning af motorvejskrydset fortsat er i gang.
Ny asfalt på Isterødvejen ved Hillerød24.8.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag 2. september går Vejdirektoratet i gang med at lægge ny asfalt på Isterødvejen mellem Fredensborgvej og Hillerødmotorvejens forlængelse. Arbejdet finder sted i aften- og nattetimerne og medfører spærringer og omkørsler.
Tre store banetekniske kontrakter på plads til den nye jernbane over Vestfyn21.8.2026 09:50:21 CEST | Pressemeddelelse
Tre af i alt seks banetekniske kontrakter er nu indgået. Den nye jernbane mellem Odense Vest og Kauslunde øst for Middelfart forventes at åbne for togtrafik i slutningen af 2029.
Spærring af nordgående til- og frakørsler på E45 omkring Horsens S20.8.2026 14:58:03 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratets entreprenør udfører i slutningen af august omlægninger af trafikken omkring det sydlige Horsens på E45 Østjyske Motorvej, som betyder periodevise rampespærringer ved 57 Horsens S og en enkelt ved 56b Horsens C.
Trafikale gener på Marselis Boulevard fra slutningen af august20.8.2026 14:44:31 CEST | Pressemeddelelse
Jordbundsundersøgelserne på Marselis Boulevard fortsætter, og går op i gear. Der vil i de kommende uger være et par strækninger med trafikale gener på Marselis Boulevard.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum