Ny sammenhængsmodel skal sætte fælles retning for Viborg Kommune
28.5.2026 12:30:00 CEST | Viborg Kommune | Pressemeddelelse
Viborg Byråd har vedtaget en fornyet sammenhængsmodel og vision, som skal sætte fælles retning for kommunens udvikling og arbejdsform de kommende år.

Sammenhængsmodellen blev første gang indført i 2018 for at skabe mere helhed og sammenhæng for borgerne – og samtidig gøre det tydeligere, hvilke mål byrådet prioriterer højest på tværs af kommunen.
- Dengang fandtes der et hav af politikker og strategier i kommunen. Det gjorde det vanskeligt at få overblik over, hvad der egentlig var de vigtigste politiske målsætninger. Det gav jo også en risiko for at arbejde i forskellige retninger. Nu er politikker og strategier afløst af én model - Sammenhængsmodellen, så vi har en tydeligere retning. Også i det nye byråd, siger borgmester Katrine Fusager Rohde (V).
Forenklet struktur med pejlemærker
Den nye model, som det nye Viborg Byråd begyndte arbejdet med i januar, bygger videre på Viborg Kommunes eksisterende tilgang. Men strukturen er forenklet. Hidtil har der været fem overordnede temaer, men fremover skal der arbejdes efter tre fælles pejlemærker:
- Udvikling og vækst
- Stærk velfærd
- Udvikling af fællesskaber.
- Sammenhængsmodellen er helt særlig. Vi gør noget anderledes i Viborg Kommune, hvor vi arbejder meget mere på tværs for at skabe bedre løsninger og mere sammenhæng for borgerne. Den ambition og den arbejdsform har hele byrådet valgt, at vi skal fortsætte og videreudvikle de kommende år. Det er et rigtig godt fundament for både borgere og kommunens ansatte, og det er både en fælles retning og en måde at arbejde på, siger borgmester Katrine Fusager Rohde.
Hun roser samtidig hele byrådet for at holde fast i én fælles vision på tværs af partier og holdninger:
- Det har været en givende samarbejdsøvelse, at vi 31 politikere, som repræsenterer ni partier og en løsgænger, har fundet en vej i fællesskab. Det er en bedrift i sig selv, men det viser, at vi vil samarbejdet – og vi vil sammenhæng for borgerne baseret på denne særlige Viborg-model.
Sammenhængsmodellen har vakt opsigt
Viborg Kommunes sammenhængsmodel har gennem årene fået stor opmærksomhed både i Danmark og internationalt. Mange kommuner, organisationer og forskningsmiljøer har vist interesse for den måde, Viborg Kommune arbejder med fælles retning, tværgående samarbejde og sammenhæng for borgerne på. Senest var en delegation fra Trondheim Kommune tidligere på ugen på besøg for bl.a. at høre om Viborg-modellen.
Arbejdet med den nye sammenhængsmodel fortsætter efter sommerferien. Her skal de politiske udvalg blandt andet arbejde med at konkretisere målene i Sammenhængsmodellen. Der skal bl.a. arbejdes med indikatorer for de ti målsætninger samt pege på initiativer, der kan være med til at indfri målene.
Om Sammenhængsmodellen
• Den hidtidige sammenhængsmodel fra 2018 kan man se mere om på viborg.dk.
• Den nye sammenhængsmodel kan man læse mere om på byrådets dagsordenspunkt om sagen.
• Efter sommerferien skal politikerne arbejde med de indikatorer, man skal bruge for at kunne måle på de 10 nye målsætninger. (Tidligere har der været 23 målsætninger).
Hjemmesiden vil løbende blive opdateret til den nye model.
Nøgleord
Kontakter
Katrine Fusager Rohde (V)Borgmester, Viborg Kommune
Tlf:87 87 88 88borgmester@viborg.dkPressekontaktViborg Kommune
Tlf:87 87 83 83pressen@viborg.dkBilleder

Om Viborg Kommune
Viborg Kommune er med sine knap 100.000 indbyggere Danmarks 11. største kommune og er med sine 1.474 km² den næststørste kommune målt på areal.
Følg pressemeddelelser fra Viborg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Viborg Kommune
Domkirkekvarteret får nyt liv – kom med til første spadestik21.5.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 4. juni inviterer Viborg Kommune borgere og presse til at være med, når borgmesteren tager første spadestik til forvandlingen af det historiske domkirkekvarter.
Idrætsforening giver psykisk sårbare et trygt fællesskab i bevægelse20.5.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 28. maj fejrer idrætsforeningen VIB IF 1-års fødselsdag. Foreningen er for borgere med psykisk sårbarhed og skal give flere mulighed for motion, fællesskab og nye venskaber. VIB IF er skabt i et samarbejde mellem Viborg Kommune og Idræt for Sindet under Dansk Arbejder Idrætsforbund.
Nu udbyder Viborg Kommune attraktiv grund til boligudvikling18.5.2026 13:05:00 CEST | Pressemeddelelse
En centralt placeret grund i et velfungerende boligområde i Viborg-bydelen Overlund åbner nu for nye boliger med fokus på fællesskab, tryghed og nærhed til hverdagens tilbud.
Klar til næste skridt: Nu er entreprenøren fundet til Domkirkekvarteret13.5.2026 15:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Entreprenørvirksomheden Kaj Bech A/S fra Holstebro har vundet udbuddet på anlægsarbejdet i Domkirkekvarteret i Viborgs gamle bymidte. Arbejdet ventes at gå i gang i juni og stå færdigt i 2028.
Samling af elever fra Arnbjerg på én skole5.5.2026 14:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Et flertal i Børne- og Ungdomsudvalget i Viborg Kommune foreslår at ændre skoledistriktsgrænsen mellem Møllehøjskolen og Søndre Skole, så alle elever i Arnbjerg bliver en del af Søndre Skoles skoledistrikt fra skoleåret 2027/2028.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum