Nu udbyder Viborg Kommune attraktiv grund til boligudvikling
18.5.2026 13:05:00 CEST | Viborg Kommune | Pressemeddelelse
En centralt placeret grund i et velfungerende boligområde i Viborg-bydelen Overlund åbner nu for nye boliger med fokus på fællesskab, tryghed og nærhed til hverdagens tilbud.

Viborg Kommune udbyder nu de to ejendomme Toftegårdsvej 8 og 8G samlet. Den samlede ejendom udgør ca. 6.400 m2 grund og ligger midt i et attraktivt boligområde tæt på både natur, skole og daginstitutioner – og knap to kilometer til Viborg midtby.
Ejendommen udbydes med mulighed for etablering af et etageareal på op til 50 procent af grundarealet. Det svarer til ca. 3.200 etagemeter.
På Toftegårdsvej 8 ligger i dag Overlund Hallen, som er en selvejende institution, der ejes af lokale foreninger. Salget skyldes, at Overlund Hallens aktiviteter er flyttet til Lysningen med både skole, kultur- og fritidstilbud.
Borgmester i Viborg Kommune, Katrine Fusager Rohde (V), håber, at køberen kan skabe en attraktiv tilføjelse til boligområdet i Overlund:
- Grunden tilbyder en spændende mulighed for at udvikle boliger i et område, hvor mange allerede gerne vil bo. I Overlund er der både stærke fællesskaber, gode faciliteter og grønne omgivelser lige uden for døren. Her er der mange muligheder for at skabe et projekt med attraktive boliger som tilføjer noget ekstra til området, siger hun.
Den samlede ejendom er nabo til parcelhuse og ligger tæt på både Lysningen og daginstitutionen Overlund Børnecenter, Overlund Bydelscenter, idrætsfaciliteter og gode stisystemer.
Mulighed for nye boligformer
En visionsplan for området peger på, at den samlede ejendom kan udvikles til en blanding af tæt-lav bebyggelse i to etager og etageboliger i op til tre etager. Det giver mulighed for at skabe forskellige boligtyper til både børnefamilier og til seniorer, der ønsker en nemmere bolig i trygge rammer.
Planen lægger op til klyngebebyggelse med fælles gårdrum og parkering, grønne områder og gode stiforbindelser. Der skal være en naturlig afgrænsning mod de omkringliggende boldbaner.
Ny planlægning skal bane vejen
For at realisere visionsplanen skal der udarbejdes et kommuneplantillæg og en ny lokalplan, så området kan anvendes til boliger i stedet for offentlige formål.
Den kommende planlægning kan tage udgangspunkt i det projekt, der vinder udbuddet.
Målet er at skabe et boligområde, der både understøtter bosætning og bidrager til en naturlig udvikling i bydelen – til gavn for både nuværende og kommende borgere.
Fakta om udbuddet
Frist for aflevering af tilbud er mandag den 22. juni 2026 kl. 12.00.
Nøgleord
Kontakter
Katrine Fusager Rohde (V)Borgmester, Viborg Kommune
Tlf:87 87 88 88borgmester@viborg.dkBritta B. PørksenChef for Plan & Byggeri i Viborg Kommune
Tlf:87 87 55 50bbp@viborg.dkTrine Kathrine Ribergaard SkammelsenAfdelingsleder, Strategi og Udvikling
Tlf:30 55 47 88tska@viborg.dkBilleder
Links
Om Viborg Kommune
Viborg Kommune er med sine knap 100.000 indbyggere Danmarks 11. største kommune og er med sine 1.474 km² den næststørste kommune målt på areal.
Følg pressemeddelelser fra Viborg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Viborg Kommune
Klar til næste skridt: Nu er entreprenøren fundet til Domkirkekvarteret13.5.2026 15:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Entreprenørvirksomheden Kaj Bech A/S fra Holstebro har vundet udbuddet på anlægsarbejdet i Domkirkekvarteret i Viborgs gamle bymidte. Arbejdet ventes at gå i gang i juni og stå færdigt i 2028.
Samling af elever fra Arnbjerg på én skole5.5.2026 14:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Et flertal i Børne- og Ungdomsudvalget i Viborg Kommune foreslår at ændre skoledistriktsgrænsen mellem Møllehøjskolen og Søndre Skole, så alle elever i Arnbjerg bliver en del af Søndre Skoles skoledistrikt fra skoleåret 2027/2028.
Viborg-forskning indikerer lavere dødelighed efter forebyggende helbredstjek til 67-årige4.5.2026 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt forskningsstudie viser, at en forebyggende helbredsundersøgelse, som 67-årige borgere i Viborg Kommune er blevet tilbudt, har ført til en lavere generel dødelighed blandt de inviterede sammenlignet med borgere, som ikke har modtaget tilbuddet. Studiet er baseret på data fra Viborg Screening Program (VISP) og er gennemført i et samarbejde mellem Regionshospitalet Viborg og Viborg Kommune.
Seniorfolkemødet flytter til Paradepladsen i Viborg30.4.2026 09:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Det populære Seniorfolkemødes flytning fra sØnæs giver mere plads og bedre adgangsforhold, som gør det muligt for endnu flere at være med i fællesskabet.
Flyruten til og fra Midtjylland er vigtig for vækst og udvikling20.4.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hurtig adgang til og fra hovedstaden er godt for væksten og livet i Midt- og Vestjylland. Det mener de to borgmestre fra Viborg og Herning Kommuner, der i dag klippede snor til den nye flyrute mellem Karup og København.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum



