ERGO Forsikring A/SERGO Forsikring A/S

ERGO Forsikring lancerer sundhedsforsikringer i Danmark: “Tryghed skal være let tilgængelig”

27.5.2026 15:56:04 CEST | ERGO Forsikring A/S | Pressemeddelelse

Del

I foråret kunne ERGO Forsikring løfte sløret for, at de inden længe ville træde ind på det danske marked for sundhedsforsikringer. Hidtil har de i over 100 år gennem Europæiske ERV hjulpet danskerne på deres rejser, men fra nu af udvides trygheden til også at gælde sundhed, når ERGO Forsikring nu tilbyder sundhedsforsikringer for virksomheder i Danmark.

Med mere end to årtiers erfaring med sundhedsforsikringer fra Sverige og Norge åbner ERGO Forsikring nu op for også at tilbyde sundhedsforsikringer til virksomheder i Danmark.

Ambitionen er klar: Tryghed skal være let tilgængelig, og derfor er sundhedsforsikringen udviklet til virksomheder, der ønsker at sikre deres medarbejdere hurtig, nem og nødvendig behandling. Den giver bl.a. adgang til udvalgte hospitaler og specialister, online lægekonsultationer, fysioterapi, osteopati, genoptræning og psykologhjælp.

“Det gavner både medarbejderne og virksomhederne, når de ansatte hurtigt kan få den rigtige sundhedsbehandling. Vi oplever, at flere virksomheder og medarbejdere ønsker sundhedsløsninger, der både er fleksible, digitale og nemme at bruge i praksis,” siger Peter Steen Olsen, CFO og talsperson for ERGO Forsikring i Danmark.

Hjælpen er altid lige ved hånden

Sammen med sundhedsforsikringen lancerer ERGO Forsikring appen ‘Bliv Rask’, der sikrer hurtig og nem adgang til hjælp og behandling.

I appen kan medarbejdere hurtigt og enkelt anmelde en skade, få tid til behandling, tale med en læge online eller få direkte støtte og vejledning i selvhjælpsprorammer og sundhedsartikler. Kunder kan også nemt uploade billeder af kvitteringer fra behandlinger direkte i appen og på den måde sikre en hurtig godtgørelsesproces for udlæg.

“Vi oplever en stor efterspørgsel på hurtig og nem adgang til behandling, da lange ventetider, henvisninger og snævre telefontider kan stå i vejen for mange for at få den rette behandling. Når trygheden bliver digital, bliver det nemmere at få den hjælp, man har brug for. Sundheden starter i hverdagen – på arbejdspladsen, i hjemmet og i fritiden. Derfor skal tryghed og hjælpen også være let tilgængelig,” siger Peter Steen Olsen.

Læs mere om ERGO Forsikrings sundhedsforsikring her: https://sundhed.ergo.dk/

Nøgleord

Kontakter

Cassandra HemmingsenChefrådgiverHolm Kommunikation

ergo@holm.dk

Peter Steen OlsenNordisk CFO og talsmand for Europæiske ERV

Om ERGO Forsikring

ERGO Forsikring A/S er et førende forsikringsselskab i Norden, dannet på baggrund af fusionen mellem Europæiske Rejseforsikring A/S og ERGO Forsikring AS. Selskabet fokuserer på sundheds- og rejseforsikring i Danmark, Norge og Sverige. ERGO Forsikring A/S er en del af ERGO Group AG, en af de førende tyske og internationale forsikringskoncerner og hovedselskabet inden for primær forsikring i Munich Re.

Følg pressemeddelelser fra ERGO Forsikring A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra ERGO Forsikring A/S

ERGO Forsikring går i offensiven: udruller næste fase i lanceringen af sundhedsforsikringer i Danmark11.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Tidligere i år lancerede ERGO Forsikring en ny sundhedsforsikring til danske virksomheder. Nu tager selskabet næste skridt i sin ambitiøse vækstplan mod at få produktet bredere ud gennem nye og eksisterende distributionspartnerskaber. Derfor samlede ERGO ledende forsikringsmæglere og brancheaktører i Parken i København til en præsentation af deres sundhedsforsikring og innovative sundhedsapp.

Sommerferien starter med feriestress i lufthavnen for hver fjerde dansker – ERGO råder til den alternative ferie24.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Mere end hver fjerde dansker starter ferien ud med dårligt humør og sved på panden, når de rejser med deres børn og ekstra oppakning gennem lufthavnen. Derfor peger ERGO Forsikring på den alternative kør-selv-ferie, hvor tempo, pauser og bagage i højere grad er i familiens egne hænder, og deler her 7 gode råd til en tryg og gnidningsfri køreferie.

ERGO Forsikring leverer vækst i toplinjen efter første år i Norden og annoncerer sundhedsforsikring i Danmark10.4.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Efter sit første år i det nordiske marked fortsætter ERGO Forsikring A/S sin udvikling og leverer i 2025 vækst i bruttopræmieindtægterne på tværs af Danmark, Sverige og Norge. Det sker som et resultat af øgede investeringer i selskabet, digitalisering og tilpasning af den langsigtede nordiske vækststrategi. Nu annoncerer ERGO Forsikring en stor nyhed og lancerer sundhedsforsikringer i Danmark.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye