Broarbejde påvirker trafikken på Storebælt i næste uge
29.5.2026 09:21:41 CEST | Sund & Bælt | Pressemeddelelse
For at holde broen i topform udføres der i næste uge vedligeholdelsesarbejde på Storebæltsbroen i aften- og nattetimerne. I denne periode vil der være dobbeltrettet trafik. Broen lukkes kortvarigt om aftenen og tidligt om morgenen for at omlægge trafikken.

Hver dag krydser omkring 37.000 køretøjer Storebæltsbroen. Igennem mere end 25 år har både trafikken og vejret slidt på Storebæltsbroen, og derfor kræver den løbende vedligehold for at holde sig i topform.
”Det er nødvendigt at vedligeholde Storebæltsbroen løbende, så vi kan holde broen åben og sikre mobiliteten mellem øst og vest. Vi lægger arbejdet i aften- og nattetimerne, hvor trafikken er lavest, så vi kan arbejde effektivt og genere trafikanterne mindst muligt”, siger teknisk chef i Sund & Bælt, Kim Agersø Nielsen.
I næste uge er det blandt andet ekspansionsfugerne, der gør det muligt for broen at bevæge sig ved temperaturændringer, som skal repareres. Mens arbejdet står på, kører trafikken dobbeltrettet i den ene side af broen.
Sådan påvirkes trafikken
Fra mandag den 1. til torsdag den 4. juni, vil der være dobbeltrettet trafik på Storebæltsbroen i aften- og nattetimerne mellem klokken 19:00 og 05:45. I denne periode er der hastighedsbegrænsning på 80 km/t. og overhaling forbudt.
For at omlægge trafikken til dobbeltrettet trafik lukkes broen kortvarigt om aftenen og om morgenen i op til 45 minutter. Det sker fra 19:00 - 19:45 og fra 05:00 - 05:45. Der vil opstå ventetid i forbindelse med lukningen, så det anbefales at krydse broen udenfor disse tidsrum.
De præcise tider for kortvarig lukning af broen:
- Mandag den 1. juni fra 19:00 – 19:45
- Tirsdag den 2. juni fra 05:00 – 05:45 og 19:00 – 19:45
- Onsdag den 3. juni fra 05:00 – 05:45 og 19:00 – 19:45
- Torsdag den 4. juni fra 05:00 – 05:45
Find flere informationer om trafikale ændringer på Storebælt.dk.
Kontakter
Oskar Leo MatthiesenPressekonsulent, Sund & Bælt
Tlf:+4521807214olma@sbf.dkBilleder

Følg pressemeddelelser fra Sund & Bælt
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sund & Bælt
Tunneløvelse skal træne beredskabet ved Storebælt21.10.2026 09:14:12 CEST | Pressemeddelelse
Natten til søndag den 25. oktober gennemfører Sund & Bælt i samarbejde med Politi og beredskabet en omfattende øvelse ved jernbanetunnelen under Storebælt. Øvelsen skal træne beredskabets håndtering af en alvorlig togulykke. Der vil være ændringer for togtrafikken.
Entreprenør på Femern Bælt-projektet genoptager arbejdet efter cyberangreb16.10.2026 13:51:17 CEST | Pressemeddelelse
Efter et cyberangreb mod Femern-entreprenøren FLC, er arbejdet på byggepladsen gradvist blevet genoptaget
Sund & Bælt og Odense Havn indgår eksklusivaftale om fremtidigt partnerskab om Femern-anlæg5.10.2026 13:50:04 CEST | Pressemeddelelse
En aftale om et eksklusivt forhandlingsforløb mellem Sund & Bælt og Odense Havn skal føre til et partnerskab om udvikling og drift af Femern Bælt-tunnelens produktionsanlæg ved Rødbyhavn.
Ny kabelplatform giver trafikændringer på Storebæltsbroen5.10.2026 10:59:10 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag aften den 6. oktober skal Sund & Bælt for første gang teste en ny specialbygget platform til vedligeholdelse af Storebæltsbroens hovedkabler. Den skal sikre, forbindelsen også fremover kan holdes i topform uden at genere trafikken. Platformen skal løftes på plads med en kran, hvilket medfører trafikændringer på broen.
Femern Bælt-tunnelen nærmer sig den første kilometer28.9.2026 08:50:44 CEST | Pressemeddelelse
Med nedsænkningen af det fjerde tunnelelement nærmer Femern Bælt-projektet sig den første kilometer færdig tunnel mellem Danmark og Tyskland.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum