Det Kgl. Bibliotek

Oplev indiske stjernemusikere og cremen af dansk jazz i Diamanten

9.6.2026 10:00:00 CEST | Det Kgl. Bibliotek | Pressemeddelelse

Del

JAZZFESTIVAL. Tre dage i juli slår Det Kgl. Bibliotek dørene op for gratis eftermiddagskoncerter og aftenkoncerter i Den Sorte Diamant med de internationalt berømmede indiske musikere Ashwani Shankar, Zuheb Ahmed Khan og Shashank Subramanyam, danske legender og unge stjerneskud.

Den indiske tabla-spiller Zuheb Ahmed Khan medvirker i koncertern Indian Skies i Den Sorte Diamant.
Den indiske tabla-spiller Zuheb Ahmed Khan medvirker i koncertern Indian Skies i Den Sorte Diamant. Presse

Til sommer indtager Copenhagen Jazz Festival igen Københavns gader, stræder og koncertsteder, og i den anledning byder Det Kgl. Bibliotek på tre helt særlige dage i jazzens tegn.

Fredag den 3. juli-søndag den 5. juli kan musikelskere således nyde gratis eftermiddagskoncerter og aftenkoncerter i Dronningesalen i Den Sorte Diamant med danske og internationale topnavne.

Indiske mestre på shehnai, tabla og fløjte

Fredag aften blænder Copenhagen Jazz Orchestra op for værket Indian Skies, skrevet af komponist og saxofonist Lars Møller. Her indtages hovedrollerne af rutinerede Ashwani Shankar, som er Indiens førende musiker på den obo-lignende shehnai – en tradition hans familie har været bærer af i mere end 10 generationer – og det unge fremadstormende tabla-talent Zuheb Ahmed Khan, der har opnået international opmærksomhed med sine sejt swingende grooves.

Lørdag foregår den dansk-indiske kulturudveksling mellem legendariske Pierre Dørge & New Jungle Orchestra og fløjtemesteren Shashank Subramanyam, der er anerkendt solist både i Indien og udlandet og bl.a. har spillet med guitaristerne John McLaughlin og Paco de Lucia og tabla-ikonet Zakir Hussein.

Sidst, men ikke mindst inviteres der til en spektakulær gratiskoncert søndag eftermiddag i Den Sorte Diamants Atrium, hvor førnævnte Ashwani Shankar og Zuheb Ahmed Khan optræder sammen med musikere fra Copenhagen Jazz Orchestra.

Fredagsjazz og Tove Ditlevsen-digte

Udover en levende indføring i indisk musik kan publikum i løbet af weekenden også opleve danske Emil de Waal Old News, bestående af Emil de Waal (trommer), Jacob Anderskov (keyboards, akkordeon), Gustaf Ljunggren (banjo, blæseinstrumenter, guitar) og sanger og klarinetspiller Henriette Groth. Firkløveret kan opleves fredag eftermiddag som en del af den gratis koncertrække Fredagsjazz på kajen.

Søndag aften rundes de tre koncertdage af med endnu et spændende musikalsk møde mellem den unge, roste mundharpe/guitar-duo Mathias Heise/Pelle von Bülow og det formidable vokalensemble UngKlang, bestående af ni unge kvinder (til koncerten optræder otte af dem) med en fælles baggrund i DR Pigekoret. Sammen fortolker de digte af Tove Ditlevsen til koncerten Erindringens Tid.

Copenhagen Jazz Festival i Den Sorte Diamant

Fredag den 3. juli:

Kl. 16 – Fredagsjazz på kajen: Emil de Waal Old News (gratis)

Kl. 19.30 – Copenhagen Jazz Orchestra m. Ashwani Shankar & Zuheb Ahmed Khan: Indian Skies

Lørdag den 4. juli:

Kl. 19.30 – Pierre Dørge & New Jungle Orchestra m. Shashank Subramanyam

Søndag den 5. juli:

Kl. 16 – Ashwani Shankar & Zuheb Ahmed Khan m. musikere fra Copenhagen Jazz Orchestra (gratis)

Kl. 19.30 – Mathias Heise/Pelle von Bülow & UngKlang: Erindringens Tid

Kontakter

Billeder

Ashwani Shankar, der medvirker til koncerten Indian Skies i Den Sorte Diamant.
Ashwani Shankar, der medvirker til koncerten Indian Skies i Den Sorte Diamant.
Presse
Download
Indiske hashank Subramanyam giver koncert med Pierre Dørge & New Jungle Orchestra i Den Sorte Diamant.
Indiske hashank Subramanyam giver koncert med Pierre Dørge & New Jungle Orchestra i Den Sorte Diamant.
Presse
Download
Pierre Dørge & New Jungle Orchestra giver koncert med indiske hashank Subramanyam i Den Sorte Diamant.
Pierre Dørge & New Jungle Orchestra giver koncert med indiske hashank Subramanyam i Den Sorte Diamant.
Presse / Per Morten Abrahamsen
Download
Copenhagen Jazz Orchestra medvirker i koncerten Indian Skies i Den Sorte Diamant.
Copenhagen Jazz Orchestra medvirker i koncerten Indian Skies i Den Sorte Diamant.
Det Kgl. Bibliotek / Caroline Bittencourt
Download
Jazzduoen Mathias Heise/Pelle von Bülow giver koncert med vokalensemblet UngKlang i Den Sorte Diamant.
Jazzduoen Mathias Heise/Pelle von Bülow giver koncert med vokalensemblet UngKlang i Den Sorte Diamant.
Presse / Majse Vilstrup
Download
Vokalensemblet UngKlang giver koncert med jazzduoen Mathias Heise/Pelle von Bülow i Den Sorte Diamant.
Vokalensemblet UngKlang giver koncert med jazzduoen Mathias Heise/Pelle von Bülow i Den Sorte Diamant.
Presse / Frida Karlsson
Download

Links

Følg pressemeddelelser fra Det Kgl. Bibliotek

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Det Kgl. Bibliotek

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye