Bedre normering og billigere dagtilbud i Kolding Kommune
27.5.2026 14:16:30 CEST | Kolding Kommune | Pressemeddelelse
Småbørnsforældre i Kolding Kommune kan nu se frem til en sænket forældrebetaling samt bedre normering i børnenes dagtilbud.

Kolding Kommune har modtaget 27,4 mio. kr. fra finansloven for 2026 til udmøntning af to initiativer på dagtilbudsområdet: Nedsættelse af forældrebetaling og styrkelse af normeringerne gennem flere ansatte i daginstitutionerne.
Børne-, Skole- og Familieudvalg har besluttet, at forældrebetalingen for dagtilbud nedsættes fra 25 til 21,3 procent med tilbagevirkende kraft fra 1. april 2026. Resterende midler vil blive brugt på at ansætte ekstra pædagogiske medarbejdere med forventet opstart fra sommeren 2026 og resten af året.
"Det er en rigtig god nyhed for småbørnsfamilierne i Kolding Kommune, at vi nu kan sænke betalingen for en daginstitutionsplads. Men det vigtigste er, at vi samtidig kan styrke hverdagen for børnene med flere voksne i daginstitutionerne,” siger Iben Lehmann Rasmussen, formand for Børne-, Skole- og Familieudvalget.
Nye takster fra 1. april 2026
De nye forældrebetalingstakster bliver:
| Institutionstype | Nuværende takst 2026 | Ny takst fra 1. april 2026 |
| Kommunal dagpleje | 3.885 kr. | 3.310 kr. |
| Børnehave (3-6 år) | 2.524 kr. | 2.228 kr. |
| Integreret institution (0-2 år) | 4.660 kr. | 4.124 kr. |
| Integreret institution (3-6 år) | 2.524 kr. | 2.228 kr. |
Besparelsen for april, maj og juni måned vil blive modregnet i august måneds opkrævning. Hvis barnet er stoppet i institutionen i den mellemliggende periode, vil beløbet, som er betalt for meget, blive udbetalt i august.
Ekstra prioritering nødvendig fra 2027
Finanslovsmidlerne for 2026 er ikke i sig selv tilstrækkelige til at sikre overholdelse af minimumsnormeringerne på længere sigt. Det skyldes bl.a., at der fra 2027 ændres på reglerne, så pædagogiske ledere ikke længere tæller med i normeringen.
Hvis Kolding Kommune fortsat skal overholde kravene til minimumsnormering, skal der derfor tilføres yderligere ca. 16 mio. kr. til området fra 2027og frem.
"Vi skal naturligvis fortsat overholde kravene til minimumsnormeringer. Det skylder vi børnene. Derfor tager vi behovet for ekstra finansiering med ind i budgetforhandlingerne for 2027,” siger Iben Lehmann Rasmussen.
Billeder
Om Kolding Kommune
Som regionens naturlige centrum for trafik, erhverv og kultur byder Kolding på over 55.000 arbejdspladser, et UNESCO anerkendt designmiljø samt historiske vartegn som Koldinghus og Trapholt. Kolding Kommune dækker et areal på ca. 605 km² og har omkring 95.900 indbyggere.
Følg pressemeddelelser fra Kolding Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kolding Kommune
Hop op i skraldebilen til gratis genbrugsfest25.8.2026 13:33:11 CEST | Pressemeddelelse
Har du nogensinde tænkt over, hvad der sker med dit affald, når skraldebilen har tømt din beholder? Lørdag den 5. september åbner Redux – Affald og Genbrug portene til gratis genbrugsfest for hele familien på Kolding Nord Genbrugsplads.
Arkitekturpolitik nomineret til Byplanprisen 202619.8.2026 12:36:12 CEST | Pressemeddelelse
Arkitekturpolitik er et værktøj til mere bevaring – også af byrum og landskaber Skal udvikling altid begynde med en gravemaskine og et blankt stykke papir? Nej, lyder svaret fra Kolding Kommune. Her skal eksisterende bygninger, byrum og landskaber som udgangspunkt ses som en ressource, der kan udvikles og transformeres. Den tilgang har nu bragt Kolding Kommunes arkitekturpolitik blandt de tre nominerede til Byplansprisen 2026.
Pulje skal bidrage til Grand Prix-stemning i Kolding17.8.2026 09:36:52 CEST | Pressemeddelelse
I 2027 er Kolding Årets Grand Prix By, og nu får alle mulighed for at være med til at sætte præg på festlighederne.
Kolding Kommune vil spørge modtagere af madservice om deres tilfredshed14.8.2026 08:20:51 CEST | Pressemeddelelse
Senior- og Sundhedsudvalget vil have et bedre indblik i, hvordan borgere i eget hjem oplever den mad, de får leveret. Derfor vil kommunen gennemføre tilfredshedsundersøgelse blandt alle borgere, der modtager kommunal madservice i eget hjem.
Kolding bliver værtsby for finalerne i Netto Skolepokalen 202713.8.2026 15:06:56 CEST | Pressemeddelelse
Årets største fodboldfest for skolebørn rykker til Kolding. I slutningen af april næste år danner Kolding Stadion rammen om to finalekampe og en festlig finaledag, der skal engagere lokale børn og unge i fodbold, bevægelse og fællesskab.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
