Sponsorater skal sikre ligestilling i dansk fodbold
26.5.2026 06:45:00 CEST | Salling Group | Pressemeddelelse
Børn og unge skal have lige muligheder for at spille, trives og udvikle sig i fodboldfællesskaber. Uanset køn. Det er ambitionen bag et nyt initiativ, som DBU og Salling Group står bag, hvor sponsorater bliver koblet direkte op på ligestilling.

Samme adgang. Samme muligheder. Samme fremtid. Det er essensen i ’Ligeløftet – Samme Bane’, som DBU og Salling Group lancerer i dag.
’Ligeløftet – Samme Bane’ skal sikre, at børn og unge uanset køn møder lige gode vilkår for at spille, trives og udvikle sig i fodboldfællesskabet.
Hvert år modtager en lang række fodboldklubber et sponsorat fra Bilka, føtex eller Netto. Fremover vil sponsoraterne være betinget af, at klubber sikrer samme rammer for piger og drenge. Det gælder både lige gode faciliteter, træningstider og kvalificerede trænere. Det skyldes, at der i dag opleves en skævvridning, når det kommer til netop banetider og udstyr, hvor pigerne ikke altid oplever at få de samme rammer som drengene.
’Ligeløftet – Samme Bane’ er en del af det historisk store partnerskab mellem DBU og Salling Group og skal bidrage til, at alle uanset køn møder lige muligheder på fodboldbanerne. Det fortæller Heidi Wase Skovhuse, Senior Vice President Customer & Marketing, Salling Group:
- Fodbold skaber fællesskab, glæde og udvikling for tusindvis af børn og unge – og det fællesskab skal opleves på lige vilkår. I partnerskabet med DBU løfter vi sammen et ansvar for en samfundsagenda, der rækker udover både banen og butikken. Med ’Ligeløftet – Samme Bane’ gør vi det klart, at vores lokale sponsorater skal bidrage til lige muligheder for drenge og piger i de fodboldfællesskaber, vi er en del af.
Et løfte om bedre muligheder
’Ligeløftet – Samme Bane’ indeholder ikke et krav om, at klubberne skal være i mål fra dag ét. Initiativet bygger på et løfte om udvikling, hvor klubberne arbejder aktivt og løbende med at skabe bedre rammer og muligheder for alle.
Hos DBU er ambitionen, at indsatsen skal være med til at styrke både fodboldglæde, fællesskab og fastholdelse i klubberne, forklarer adm. direktør i DBU, Erik Brøgger Rasmussen:
- Lige muligheder handler ikke kun om sport. Det handler også om trivsel, fællesskab og om, at børn og unge føler sig lige set og prioriteret. Derfor er vi stolte af at have et partnerskab med Salling Group, hvor vi bruger fodbold som drivkraft til at skabe positiv forandring og i dette tilfælde lige muligheder i fodboldklubben.
For at sikre, at ’Ligeløftet – Samme Bane’ gør en reel forskel i hverdagen i klubberne, følger DBU og Salling Group årligt op på indsatsen. DBU gennemfører løbende undersøgelser blandt alle danske fodboldklubber for at følge udviklingen i arbejdet med faciliteter, træningstider og trænere med henblik på at forbedre mulighederne for piger og drenge.
Kontakter
Group CommunicationSalling Group
Tlf:8778 5002press@sallinggroup.comOm Salling Group
Med kæder som føtex, Bilka, Netto, Rimi og Salling stormagasiner og BR arbejder vi i Salling Group for at gøre hverdagen bedre gennem gode indkøbsoplevelser, muligheder for job i hele landet og lettere vej til en ansvarlig livsstil. Knap 70.000 dedikerede kolleger i Danmark, Tyskland, Polen, Letland, Estland og Litauen servicerer hver uge millioner af kunder.
Fordi vi er 100% ejet af Salling Fondene, går en del af vores overskud tilbage til samfundet. Siden 2012 har Salling Fondene doneret mere end 2,5 mia. kroner til uddannelse, kultur, sport, socialt arbejde og andre gode formål.
I 2026 er det 120 år siden, at Ferdinand Salling åbnede den manufakturhandel, som blev startskuddet til Salling Group. Derfor fejrer vi i år 120 år med nysgerrighed, handlekraft og et ønske om at gøre hver dag lidt bedre for kunder, kolleger og samfund.
Følg pressemeddelelser fra Salling Group
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Salling Group
Klar til næste rul: Nu åbner Høng dørene til fremtidens Netto8.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Større sortiment, bedre placering af varer og en mere overskuelig navigation skal gøre indkøbsturen lettere for Netto-kunderne i Høng.
Salling Group før DBU Summit: Erhvervslivet bør stille krav om lige muligheder i dansk fodbold3.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Salling Group fokuserer som hovedpartner med DBU på ligestilling og lige muligheder, og nu opfordrer detailkoncernen dansk fodbolds øvrige erhvervspartnere til at stille konkrete ligestillingskrav til de klubber, de støtter økonomisk, idet udviklingen går for langsomt, og erhvervslivet kan med fordel bruge sin indflydelse mere aktivt.
Salling løfter nu sløret for åbningsdatoen i Rødovre Centrum2.9.2026 09:50:00 CEST | Pressemeddelelse
Ventetiden er snart forbi. Torsdag d. 8. oktober slår Salling dørene op til sit nye stormagasin i Rødovre Centrum, hvor kunderne kan opleve et helt nyt Salling-univers på fire etager.
Salling åbner nyt livstilsunivers på Kultorvet13.8.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fredag den 21. august kl. 10 slår Salling dørene op til den nye destination for mode, design & oplevelser. Hele København er inviteret til en Housewarming, der er langt mere end en butiksåbning.
Salling Group indgår banebrydende samarbejde med Google2.7.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Efterhånden som såkaldte AI-agenter vinder frem, vil kunder fremover endnu nemmere kunne søge, finde og købe varer. Salling Group har ambition om at være den første danske detailkoncern til at tage del i den nye satsning på ‘agentic commerce’ i samarbejde med Googles AI univers, Gemini.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum