Starten er gået: H.M. Kongen åbnede Royal Run ’26 i Randers
25.5.2026 11:48:04 CEST | Danmarks Idrætsforbund og DGI | Pressemeddelelse
3, 2, 1... Sæt i gang! Startskuddet til det hidtil største Royal Run har netop lydt i Randers, hvor H.M. Kongen sendte tusindvis af deltagere ud på One mile-ruten. Dermed er årets store motionsfest officielt skudt i gang.

Tidligere i dag anløb Kongeskibet Dannebrog Randers Havn under stor bevågenhed fra et feststemt publikum. Herfra trådte Kongen direkte fra dækket og ind i begivenhedernes centrum for at begive sig ud på sin første distance i dag.
Royal Run ’26 er dermed officielt i gang, og glæden ved at bevæge sig sammen spreder sig dagen igennem videre til Ringkøbing, Middelfart og Helsingør, før festen runder af i København og på Frederiksberg. Med 112.450 tilmeldte er Danmark i dag farvet Royal Run-blå af motionister i alle aldre og tempi.
”Royal Run er blevet en dag, hvor vi mærker et helt særligt sammenhold på tværs af hele landet. Den store opbakning år efter år viser, at der er et ønske om at mødes om bevægelse, uanset om man foretrækker en frisk gåtur eller de længere distancer. Det er netop den mangfoldighed, der gør dagen til noget særligt; at der er plads til alle i den samme store folkefest,” siger Jens Otto Størup, administrerende direktør i DGI.
Netop samspillet mellem deltagere, værtsbyer og de lokale omgivelser er en vigtig del af oplevelsen ved Royal Run.
”Royal Run forvandler de fem værtsbyer til levende scener for bevægelse. Det er fantastisk at opleve, hvordan både deltagere, publikum, værtsbyerne og lokalområderne sammen skaber en begivenhed, hvor fælles oplevelser er i højsædet. Uanset om ruten snor sig gennem historiske bydele eller ud i naturskønne omgivelser, bliver rammerne i dag brugt til at skabe et helt særligt aktivt samvær,” siger Britt Spangsberg, chef for Kommunikation og Events i Danmarks Idrætsforbund (DIF).
Kongefamilien deltager over hele landet
Efter at have sat gang i festen i Randers, fortsætter H.M. Kongen til Middelfart og København/Frederiksberg. Den kongelige familie deltager i dag på tværs af landet for at fejre fællesskabet i alle værtsbyer.
De kongeliges deltagelse i Royal Run ’26:
-
H.M. Kongen sætter Royal Run i gang i Randers
-
H.K.H. Kronprinsen deltager i Royal Run i Ringkøbing
-
H.M. Kongen deltager i Royal Run i Middelfart
-
H.M. Dronningen deltager i Royal Run i Helsingør
-
H.M. Kongen deltager i Royal Run i København/Frederiksberg
Om Royal Run:
-
Royal Run arrangeres af Danmarks Idrætsforbund og DGI i samarbejde med Dansk Atletik.
-
Royal Run støttes af Nordea-fonden, TrygFonden og Novo Nordisk Fonden. TV 2 og TV 2-regionerne er mediepartnere.
-
Royal Run fandt sted første gang i 2018 i anledning af H.M. Kongens 50-års fødselsdag.
-
Vanen tro afholdes Royal Run på 2. pinsedag. I 2026 er det den 25. maj og motionsfesten afholdes i Randers, Ringkøbing, Middelfart, Helsingør og København/Frederiksberg.
-
Royal Run ’26 sætter ny deltagerrekord med over 110.000 deltagere. Samtidig har 34 procent af de tilmeldte aldrig deltaget i et motionsløb før.
-
Ved Royal Run ’25 var deltagerantallet 97.786 i de fem værtsbyer: Ribe, Horsens, Viborg, Korsør og København/Frederiksberg.
Nøgleord
Kontakter
Jens Otto Størup, administrerende direktør i DGI: 53 73 33 00
Britt Spangsberg, chef for Kommunikation og Events i DIF: 21 53 61 44
Jonas KildegaardKommunikationskonsulent
Tlf:27853642jkra@dif.dkSigne Sjølund TorpKommunikationskonsulent
Tlf:30704477ssjt@dif.dkLinks
Idræt og motion bidrager positivt til vores sundhed og trivsel, og derfor skal Danmark være verdens mest aktive nation. Det er visionen i den største partnerskabsaftale i dansk idræts historie, som er indgået mellem Danmarks Idrætsforbund og DGI med støtte fra Nordea-fonden og TrygFonden. Foreløbigt er der indgået aftaler med 25 såkaldte visionskommuner, og mange konkrete initiativer er sat i søen inden for en lang række idrætsgrene.

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund og DGI
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund og DGI
Royal Run ’27 er udsolgt efter massiv opbakning30.9.2026 12:59:43 CEST | Pressemeddelelse
Alle startnumre til Royal Run ’27 er nu udsolgt. På rekordtid har 102.500 deltagere sikret sig en plads til næste års folkefest i kondisko 2. pinsedag, den 17. maj 2027, der igen samler danskerne i fem værtsbyer.
Royal Run ’27: Tilmeldingen er nu åben30.9.2026 09:59:00 CEST | Pressemeddelelse
102.500 deltagere kan nu sikre sig plads til Royal Run ’27, som på tværs af Danmark igen inviterer til en dag med bevægelse, fællesskab og feststemning. Sidste år blev alle startnumre solgt på få timer.
Royal Run ’27: Her skal Danmark samles til folkefest i kondisko18.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når Royal Run med H.M. Kongen i front for niende gang samler Danmark til royal motionsfest, bliver det med fire nye værtsbyer og én genganger. Nu offentliggøres alle værtsbyerne sammen med deltagerkapacitet og salgsdato.
Royal Run præsenterer værtsbyer for 2027: Silkeborg er den første14.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
For første gang nogensinde bliver Silkeborg værtsby for Royal Run, når den niende udgave af folkefesten i kondisko løber af stablen 2. pinsedag, mandag den 17. maj 2027.
Royal Run ’26 i mål efter historisk opbakning25.5.2026 22:23:59 CEST | Pressemeddelelse
Efter en dag med stort lokalt engagement i Randers, Ringkøbing, Middelfart, Helsingør og København/Frederiksberg er årets Royal Run nu officielt afsluttet. Dagen har været præget af et stærkt sammenhold og bevægelsesglæde på tværs af landet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum