Forlaget Klim

Vinder af The International Booker Prize 2026, 'Taiwan Travelogue' af Yáng Shuāng-zǐ, udkommer på dansk i 2027

26.5.2026 11:33:26 CEST | Forlaget Klim | Pressemeddelelse

Del

Den taiwanske forfatter Yáng Shuāng-zǐ vandt tirsdag aften den prestigefyldte International Booker Prize 2026 for sin roman Taiwan Travelogue. Prisen, der uddeles årligt, hylder de bedste skønlitterære værker, som er blevet oversat til engelsk, og i 2027 udkommer romanen på dansk på forlaget Klim.

'Taiwan Travelogue' skrevet af Yáng Shuāng-zǐ og oversat til engelsk af Lin King vinder The International Booker Prize 2026.
'Taiwan Travelogue' skrevet af Yáng Shuāng-zǐ og oversat til engelsk af Lin King vinder The International Booker Prize 2026. © David Parry for Booker Prize Foundation

Taiwan Travelogue handler om den japanske forfatter Aoyama og hendes taiwanske tolk, Chizuru. De to møder hinanden i 1938, hvor Aoyama er sendt til Taiwan af den japanske regering for at få inspiration til at skrive en bog om den japanske koloni. På togrejsen gennem Taiwans smukke landskab opstår en gnist mellem de to kvinder, mens de lærer hinanden at kende gennem deres delte begejstring for litteratur og mad. Men underliggende magtdynamikker mellem dem og deres lande truer med at ødelægge deres spirende forhold.

Romanen, der er skrevet som en oversættelse af en genopdaget, fiktiv rejsedagbog, dykker ned i emner som kolonialisme, magt, klasse og kærlighed og tager læseren med på en kulinarisk rejse gennem det japansk-besatte Taiwan.

Yáng Shuāng-zǐ udtaler om sin bog:

“Både Korea og Taiwan var engang kolonier under det japanske imperium, men hvor koreanere generelt synes at nære en bitterhed over for den del af historien, forholder taiwanere sig til den med en langt mere sammensat blanding af modvilje og nostalgi. Med et nutidigt taiwansk perspektiv ønskede jeg at skrive om de komplekse forhold, som Taiwans befolkning stod over for under den japanske kolonimagt, og på den baggrund undersøge, hvilken fremtid vi kan være med til at skabe."

Yáng Shuāng-zǐ har desuden modtaget den største taiwanske litterære hæder, Golden Tripod Award, for den originale mandarin-kinesiske udgave af Taiwan Travelogue, og den engelsksprogede oversættelse af bogen vandt National Book Award for oversat litteratur i 2024.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

'Taiwan Travelogue' skrevet af Yáng Shuāng-zǐ udkommer på dansk i 2027
'Taiwan Travelogue' skrevet af Yáng Shuāng-zǐ udkommer på dansk i 2027
© Forlaget Klim © Forlaget Klim
Download
'Taiwan Travelogue' skrevet af Yáng Shuāng-zǐ og oversat til engelsk af Lin King vinder International Booker Prize 2026.
'Taiwan Travelogue' skrevet af Yáng Shuāng-zǐ og oversat til engelsk af Lin King vinder International Booker Prize 2026.
Foto: David Parry © David Parry for Booker Prize
Download
Yáng Shuāng-zǐ, vinder af International Booker Prize 2026
Yáng Shuāng-zǐ, vinder af International Booker Prize 2026
Foto: YJ Chen © Forlaget Klim
Download
Yáng Shuāng-zǐ, vinder af International Booker Prize 2026
Yáng Shuāng-zǐ, vinder af International Booker Prize 2026
Foto: YJ Chen © Forlaget Klim
Download
Yáng Shuāng-zǐ, vinder af International Booker Prize 2026
Yáng Shuāng-zǐ, vinder af International Booker Prize 2026
Foto: YJ Chen © Forlaget Klim
Download

Om Klim

Klim er et uafhængigt forlag. Vores vigtigste mål er at udgive bøger af høj kvalitet, som giver mulighed for fordybelse og oplysning i et stadigt mere flakkende mediebillede. Vi følger bøgerne fra de tidligste ideer til omtalen i medierne og teksternes liv i læserfællesskaber, på uddannelserne og på digitale platforme. Vores udgivelser ligger især inden for debat, filosofi, psykologi, uddannelse, populærvidenskab og oversat skønlitteratur fra hele verden.

Følg pressemeddelelser fra Forlaget Klim

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Forlaget Klim

Den japanske bogsensation SMØR udkommer på dansk –forfatteren besøger Danmark16.4.2026 13:25:46 CEST | Pressemeddelelse

Romanen SMØR er blevet kaldt en sensation - den har toppet bestsellerlisterne med en million solgte engelske eksemplarer og sat misogyni og kropsidealer til debat på en måde, der er svær at glemme, når først man har læst bogen. Romanen vandt prisen for årets skønlitterære debut ved British Book Awards og blev udnævnt til Waterstones Book of the Year, da den udkom i England. Asako Yuzuki kommer til Danmark i forbindelse med udgivelsen.

Patti Smiths længe ventede opfølger til nyklassikeren Just Kids udkommer nu3.11.2025 15:39:35 CET | Pressemeddelelse

Patti Smith, punkrockens ukronede dronning, fik sit gennembrud som forfatter med de boheme-­romantiske erindringer Just Kids, som hun modtog National Book Award for i 2010. Nu femten år senere udkommer opfølgeren, Engles brød. Det er Smiths mest personlige bog, fortalt intimt og sanseligt – om hendes opvækst, hendes dannelse som kunstner og om hendes kærlighed til de fire vigtigste mænd i hendes liv, som hun alle mister. Bogen udkommer den 4. november i en række lande verden over.

Forfatter og højskolelærer: Unge oplever et pres om at deltage i fællesskaber for enhver pris25.9.2025 15:16:04 CEST | Pressemeddelelse

Hver ottende elev dropper ud af efterskolen med den begrundelse, at de har svært ved at indgå i fællesskabet. Det opleves som et nederlag for den unge og er forbundet med en følelse af skam og utilstrækkelighed. Men det er ikke de unge, der er noget i vejen med, er underviser Christian Hjortkjær nu ude at sige i en ny bog. Forklaringen skal søges et andet sted.

Nobelprismodtager Malala Yousafzai udgiver ny bog26.6.2025 18:32:55 CEST | Pressemeddelelse

Pakistanske Malala Yousafzai blev skudt og alvorligt såret ved et attentforsøg begået af Taleban, da hun var på vej hjem med skolebus, 15 år gammel. Malala havde i årene op til offentligt debatteret kvinders rettigheder og kritiseret den sharialovgivning, der forbød piger og kvinder adgang til uddannelse. Nu udgiver hun en bog om sit liv efter de voldsomme begivenheder. 'Min vej videre' udkommer d. 21. oktober 2025.

Fra opgør til scenen: Ny bog går tæt på Oasis forud for længe ventet genforening27.5.2025 10:33:35 CEST | Pressemeddelelse

Om mindre end to måneder står brødrene Gallagher for første gang i 16 år igen sammen på scenen. Alle koncerter er udsolgt, og verden holder vejret. Men hvor efterlod vi dem? Og hvad er der sket, siden tonerne fra ”Don’t Look Back In Anger” sidst fandt vej ud gennem vores højtalere? Det fortæller PJ Harrison for første gang om i den aktuelle bog, Gallagher. Harrison arbejdede gennem flere år for bandet, både i studiet og på landevejen.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye