Ny forskning om demens og luftforurening rejser nyt spørgsmål:

Forskerne har analyseret data fra mere end 2,1 millioner danskere og peger på en tydelig sammenhæng mellem langvarig eksponering for luftforurening og øget risiko for demenssygdomme som Lewy Body sygdom og Parkinson-relateret demens.

Det får nu flere til at stille et nyt og mere praktisk spørgsmål:

Hvis luftforurening kan påvirke hjernen over tid – hvad betyder det så for børn, ældre og ansatte, som hver dag opholder sig i skoler, institutioner, plejehjem og offentlige bygninger med høj belastning fra partikler, gasser, trafikforurening og dårlig luftkvalitet?

I årevis har danske skoler, institutioner og offentlige bygninger kæmpet med tung luft, høje CO₂-niveauer, partikler, pollen, lugtgener og utilstrækkelig ventilation.

Men måske har debatten været for ensidigt fokuseret på ventilation alene – frem for også at fokusere på kvaliteten af den luft, mennesker faktisk opholder sig i.

WHO vurderer samtidig, at luftforurening fortsat er en af verdens største miljørelaterede sundhedsrisici, og at næsten hele verdens befolkning indånder luft, som overskrider WHO’s anbefalede grænseværdier.

Ventilation alene er ikke nødvendigvis det samme som sund luft

”Ventilation er vigtigt. Men luftskifte alene er ikke nødvendigvis det samme som sund luft,” siger Jimmy Link, fagchef for luftkvalitet og indeklima.

”Hvis luften udenfor indeholder partikler, trafikforurening, pollen eller andre belastninger, risikerer man i praksis at flytte problemet ind. Derfor er det vigtigt at se på løsninger, der aktivt reducerer partikler og gasformige forureninger dér, hvor mennesker faktisk opholder sig.”

Mange bygninger kan ikke bare bygges om

Særligt i større byer består mange skoler, institutioner og offentlige bygninger af ældre eller fredede ejendomme, hvor omfattende ventilationsprojekter kan være både økonomisk og praktisk urealistiske.

Her begynder flere kommuner og virksomheder i stedet at se på supplerende løsninger, som kan implementeres hurtigt og uden store indgreb i bygningen.

Det er samme princip, som allerede anvendes i blandt andet museer, arkiver og andre følsomme miljøer, hvor man i mange år har arbejdet aktivt med at kontrollere skimmel, partikler, støv, luftfugtighed og luftkvalitet for at beskytte både mennesker og omgivelser.

”Det handler ikke nødvendigvis om at bygge hele bygningen om. Nogle gange handler det bare om at forbedre luften dér, hvor mennesker faktisk arbejder, lærer og opholder sig,” siger Jimmy Link.

CO₂-fuglen løser ikke problemet alene

I mange skoler og institutioner er CO₂-målere blevet hverdag.

Når “skyen” lyser rødt, eller “CO₂-fuglen falder om”, åbner børn og medarbejdere vinduer og døre for at få “frisk” luft ind.

Men hvis bygningen ligger tæt ved trafik, bymiljø eller andre forureningskilder, kan løsningen hurtigt blive et paradoks.

Man lufter ganske enkelt forureningen direkte ind.

”Vi har i årtier talt om ventilation som løsningen, men ventilation flytter primært luft – den fjerner ikke nødvendigvis de skadelige partikler og gasarter, der kommer ind udefra,” siger Jimmy Link.

”Vi har lært børnene at åbne vinduet, når fuglen falder om eller skyen lyser rødt – men ingen spørger rigtigt om, hvad det egentlig er for en luft, der kommer ind.”

CO₂-målere er gode til at vise behovet for luftskifte, men de siger ikke noget om kvaliteten af den luft, man trækker ind i lokalet.

Det er ifølge Jimmy Link en vigtig forskel, som mange overser i debatten om indeklima.

”Det giver ikke mening, hvis løsningen på forhøjet CO₂ samtidig betyder, at man øger belastningen fra trafikforurening, pollen eller andre partikler udefra. Derfor er man nødt til også at se på løsninger, som aktivt kan reducere belastningen i selve opholdszonen.”

En mere jordnær tilgang til indeklima

For mange pædagoger, lærere, pedeller og institutionsledere handler indeklima ikke om avancerede tekniske installationer.

Det handler om hverdagen.

Om lokaler hvor luften føles tung sidst på dagen. Om medarbejdere der hurtigt bliver trætte. Om børn der klager over varme, hovedpine, lugt eller dårlig luft. Om bygninger hvor ventilationen aldrig helt har fulgt med belastningen.

”Luftens kvalitet er ofte noget, man først bemærker, når luften føles tung, når lugtgenerne bliver tydelige, eller når man bliver træt eller føler sig uoplagt i løbet af dagen,” siger Jimmy Link.

Flere steder arbejder man derfor nu med mobile medicinsk godkendte indeklimastyringsenheder som supplement til eksisterende ventilation.

Formålet er blandt andet at:

• reducere partikler og pollen
• nedbringe gasformige forureninger og lugtgener
• øge luftskiftet og skabe bedre luftcirkulation i opholdszonen
• stabilisere indeklimaet i lokaler med høj belastning

Hurtige løsninger frem for årelange projekter

I mange kommuner handler debatten om indeklima ofte om store ventilationsprojekter, lange budgetforhandlinger og renoveringsplaner, der strækker sig over mange år.

Men ifølge Jimmy Link behøver forbedringer af indeklimaet ikke nødvendigvis starte med store millionprojekter eller totalrenoveringer.

”Det her handler ikke om at sige, at ventilation er unødvendigt. God ventilation er vigtigt. Men det er ikke sikkert, at ny ventilation altid er nødvendigt for at skabe en mærkbar forbedring i hverdagen,” siger han.

”Mange steder kan man faktisk komme i gang med det samme. Ét lokale ad gangen. Ét klasselokale. Ét kontor. Ét fællesrum. Og så udbygge stille og roligt i den hastighed, økonomien tillader.”

Ifølge Jimmy Link giver det mulighed for at handle her-og-nu i stedet for at vente på flerårige budgetprocesser og større byggeprojekter.

”Når man læser referater fra kommunale møder og byråd, taler man ofte om opsparing over mange år for at kunne gennemføre store ventilationsprojekter. Men samtidig findes der allerede i dag løsninger, som kan forbedre luftkvaliteten markant til en brøkdel af de beløb, man ellers taler om.”

Traditionelle ventilationsprojekter kan tage flere år og kræve omfattende renoveringer.

Mobile indeklimaløsninger kan derimod implementeres hurtigt og uden større indgreb i bygningen.

”Mange tror stadig, at det kræver millionprojekter at forbedre indeklimaet. Men i dag findes der faktisk mobile løsninger, som kan skabe bedre luftskifte, cirkulation og samtidig reducere partikler og gasformige forureninger i et almindeligt klasselokale eller kontor – ofte til under 30.000 kroner og uden det kræver andet end en stikkontakt,” siger Jimmy Link.

Det gør dem særligt relevante i:

• ældre skoler og institutioner
• fredede bygninger
• midlertidige pavilloner
• lokaler med utilstrækkelig ventilation
• miljøer med høj personbelastning

”Det hjælper ikke at ventilere hele bygningen, hvis problemet er størst dér, hvor mennesker faktisk opholder sig mest.” Siger Jimmy Link

Indeklima handler ikke længere kun om komfort

Tidligere handlede debatten om indeklima ofte om komfort, varme og “tung luft”.

I dag handler den i stigende grad også om sundhed, arbejdsmiljø, koncentration, sygefravær og langvarig eksponering for partikler og luftbårne belastninger.

”Den nye forskning gør luftkvalitet til noget langt større end komfort alene,” siger Jimmy Link.

”Hvis vi allerede ved, at luftforurening påvirker både lunger, hjerte og nu potentielt også hjernen over tid, så giver det mening at begynde at se mere aktivt på den luft, mennesker faktisk opholder sig i hver eneste dag.”

Interessen for luftkvalitet er stigende i takt med øget fokus på arbejdsmiljø, trivsel, allergi, pollen og luftforurening.

For mange kommuner og virksomheder handler indeklima i dag ikke længere kun om komfort – men også om sundhed, arbejdsmiljø, sygefravær og drift.

”Vi oplever en stigende interesse fra både kommuner og virksomheder, som ønsker løsninger, der kan implementeres hurtigt og skabe en mærkbar forskel i hverdagen uden store ombygninger,” siger Jimmy Link.

”Nogle gange handler det ikke om at ventilere mere. Men om at sikre, at den luft mennesker faktisk opholder sig i, også er sund at være i.”