Her er listen over 100 kvinder, der sætter aftryk på AI-udviklingen
21.5.2026 06:00:00 CEST | Djøf | Pressemeddelelse
I dag kommer der navn på 100 danske kvinder, som på hver sin måde er med til at forme udviklingen inden for kunstig intelligens i Danmark. Listen 100 Women in AI har til formål at synliggøre flere kvinder, der arbejder med AI. Listen skal derfor tjene som inspiration for andre kvinder og synliggøre bredden i måden at arbejde med AI på.

Kunstig intelligens er i gang med at ændre vores arbejdsmarked, vores fagligheder og måden, vi træffer beslutninger på. Så det er afgørende at få hele talentmassen med, lyder argumentationen fra foreningen Connected Women in AI, som står bag 100 Women in AI. Et initiativ, der er støttet af Djøf, Microsoft og Netcompany.
Se listen over årets 100 kvinder i AI: 100 Women in AI
"Hvis vi skal aktivere det fulde talent- og værdiskabelsespotentiale i den AI-drevne transformation af Danmark, skal vi vise de mange måder, man kan arbejde med AI på, og vi skal synliggøre både mænd og kvinder," siger Katrine Bach, der er CEO og medstifter af Connected Women in AI.
Connected Women in AI håber, at flere kvinder får lyst til at arbejde med AI, når de kan spejle sig i andre, der allerede gør det.
En vigtig sag for Djøf
Kvinder har de seneste år været bagud i forhold til at bruge kunstig intelligens i forhold til mænd på tværs af alder, anciennitet og branche, viser undersøgelser. Det gælder også blandt Djøfs medlemmer.
AI påvirker allerede Djøfs medlemmers arbejde og fagligheder. Derfor er det vigtigt, at så mange som muligt tager teknologien til sig, siger Sara Vergo, formand for Djøf:
"AI kommer til at påvirke alle vidensjob. Fra advokater og konsulenter til ledelse og offentlig administration. Derfor er det afgørende, at både mænd og kvinder engagerer sig aktivt i teknologien og ikke overlader brugen og udviklingen til andre. 100 Women in AI giver os synlige rollemodeller, der kan inspirere langt flere til at tage del i udviklingen. Det vigtigt for den enkeltes karriere og for hele arbejdsmarkedet."
Handler ikke om eksperter – men om synlighed og bredde
"Med 100 Women in AI ønsker vi ikke kun at fremhæve de mest kendte profiler. Listen er heller ikke en “ekspertliste”, men en liste over kvinder, der er med til at drive en vigtig forandring inden for AI lige nu på mange forskellige måder. Så vi vil vise bredden – fra topdirektøren til juristen og den sundhedsfaglige. For pointen er, at AI-udviklingen er for os alle, og flest mulige skal derfor kunne spejle sig i de profiler," siger Katrine Bach.
De 100 kvinder på listen er udvalgt blandt i alt 700, som er blevet indstillet på sitet 100womeninai.dk i løbet af april. er valgt af en uafhængig jury på over 70 AI-specialister fra både universiteter, virksomheder og organisationer, samt screenet af et AI-jurymedlem udviklet til formålet. Kvinderne er placeret på tværs af en række kategorier og spænder over alt fra machine learning engineers og forskere til sundhedsspecialister, designere, jurister, governance-profiler, kommunikatører, iværksættere og ledere, der arbejder med AI-transformation i store organisationer
Du kan læse mere om projektet på www.100womeniai.dk, hvor du også kan se den jury, der har udvalgt de 100 kvinder.
Kontakt for mere information eller interview
Katrine Bach, CED, Connected Women, tlf. 40305995, katrine.bach@outlook.com
Helle Slejborg, mediechef i Djøf, tlf. 29734743, hsl@djoef.dk,
Om Djøf
Djøf er fagforening og rammen om faglige fællesskaber for 110.000 ledere, medarbejdere, selvstændige og studerende i den private og offentlige sektor i Danmark og i udlandet.
Djøfs medlemmer er langt fra ens. Men de deler passionen for faglighed og akademisk udvikling. Og de er fælles om viljen til at drive og udvikle erhvervsliv og samfund i en bæredygtig retning.
Djøfs medlemmer sætter deres viden i spil overalt i samfundet: Som rådgivere og konsulenter. Direktører og dommere. Advokater og analytikere. Projektledere og kommunikatører. Bestyrelsesmedlemmer og finansfolk. Eksperter og embedsmænd. Forskere, frivillige og fuldmægtige. Og meget mere.
Derfor driver Djøf faglig udvikling og inspiration, 1:1 rådgivning og karrieresparring, netværk og debat om aktuelle dagsordener og fremtidens arbejdsmarked.
Vi arbejder for at sikre ordentlige løn- og arbejdsvilkår og et inkluderende arbejdsliv for alle medlemmer. Og vi bakker dig op – også juridisk, hvis du får brug for det.
Følg pressemeddelelser fra Djøf
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Djøf
Djøfs ESG-eksperter: Virksomheder nedprioriterer bæredygtighedsarbejdet med færre medarbejdere og lavere ambitioner21.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mange danske virksomheder ser ud til at skrue ned bæredygtigheden, viser ny analyse fra Djøfs uafhængige ESG-ekspertpanel. Budgetterne bliver mindre, stillinger forsvinder, og ambitionerne bliver skruet ned. Det kan koste virksomhederne dyrt på længere sigt – for bæredygtighed er en god forretning, lyder det fra Djøf.
Djøf: Flere fædre tager længere barsel – men lønnen halter stadig efter2.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fire år efter nye barselsregler holder privatansatte fædre markant mere barsel. Men alt for mange kvinder og mænd må stadig holde orlov uden løn, fordi de enten ikke har ret til løn eller ikke har været ansat længe nok. Det begrænser både ligestillingen og mobiliteten på arbejdsmarkedet, mener Djøf.
Djøf: Færre business-studerende kan blive en bremse for dansk vækst27.7.2026 18:02:00 CEST | Pressemeddelelse
Djøf ønsker årets nye studerende tillykke med studiepladsen, men advarer samtidig mod det faldende optag på de samfundsvidenskabelige og erhvervsøkonomiske uddannelser. Det risikerer at forværre manglen på de kompetencer, som både virksomheder og den offentlige sektor får brug for i de kommende år.
Djøf: AI er blevet hverdag på jobbet – man kompetenceudviklingen halter29.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kunstig intelligens er på rekordtid blevet en integreret del af arbejdslivet. Men fire ud af ti har ikke fået tilbudt kompetenceudvikling inden for AI. Djøf opfordrer derfor både arbejdsgivere og regeringen til at tage ansvar for, at medarbejdere og ledere får de nødvendige kompetencer til at bruge teknologien ansvarligt.
Djøf: Vigtigt element i nyt regeringsgrundlag er det velfærdsforlig, som skal give mere fleksibilitet, mindre stress og ro om pensionsalderen2.6.2026 17:12:08 CEST | Pressemeddelelse
Regeringens planer om et Velfærdsforlig 2.0 giver en tiltrængt mulighed for at skabe et mere fleksibelt arbejdsliv og reducere stress og sygefravær. Samtidig kan færre administrative byrder styrke virksomhedernes værdiskabelse og konkurrenceevne, mener Djøf.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum