International børneteaterfestival sætter scenen på Amager
21.5.2026 18:00:00 CEST | Københavns Kommunes Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltning | Pressemeddelelse
Spring Festival 2026 byder for 9. gang på børneteater fra en perlerække af danske og udenlandske kompagnier – fra legende gadeteater med spankulerende giraffer til nycirkus under åben himmel. Billetterne er i salg til weekenden 30. – 31. maj 2026.

Teater ZeBU og Børnekulturhus Ama’r inviterer til den storslåede børneteaterfestival Spring Festival 2026, der kombinerer det bedste af dansk og udenlandsk teater for børn, unge og deres voksne.
Fra 27. maj – 2. juni bliver Musiktorvet på Amager omdannet til en farverig festivalplads, der summer af nycirkus, komisk klovneri, højtflyvende akrobatik og spillevende dukketeater.
Traditionen tro vil de naturtro giraffer fra Spanien omdanne festivalpladsen til den afrikanske savanne – og i år gør girafferne også visit på Rigshospitalets børneafdeling for at give de børn, der trænger allermest, et ekstra pust hverdagsmagi.
En festival, der forener hele familien
Det fulde festivalprogram byder på mere end 80 opførelser, 20 forskellige forestillinger, koncerter, workshops, kreative værksteder, fagligt seminar, udstillinger og installationer, der indbyder til fantasi og interaktion.
Weekendprogrammet kan opleves af hele familien – fra de allermindste hånd i hånd med familiens allerbedste bedsteforældre. Der vil være sanseligt børneteater for de små, nycirkus for hele familien og fortælleteater for de ældre børn. Det fulde program er at finde på www.springfestival.nu.
Legende udstillinger og skattejagt på festivalpladsen
Gennem workshops med mere end 150 lokale børn og ældre har billedkunstner Maria Lau Krogh og Hasse Sandell skabt en farverig udstilling, der pryder festivalpladsen hele ugen.
Udstillingen er skabt med reference til de mange rum, vi træder ind i. Når der er brug en lille pause, er der interaktive installationer, skabt af det spanske kompagni Toc de Fusta, der indbyder til leg med mekaniske automater, hvor bolde triller, dyr snurrer, og labyrinter skaber gådefulde opgaver. Apropos gåder, kan børn og barnlige sjæle gå på skattejagt på festivalpladsen ved at følge giraffens fodspor og til slut få en helt særlig præmie i infoboden.
Der er nok at glæde sig til!
Alle er velkomne til årets festivalåbning
Fredag d. 29. maj inviterer Spring Festival alle til en festlig åbning. Her vil være taler, spanske giraffer og finsk nycirkus. Dagens gæster vil som de eneste kunne opleve børneperformancen Pind – Gren – Træ, der er udviklet specielt til åbningen af lokale skoleelever.
Det bliver afrundet med musik og bobler – og naturligvis vil det være muligt at erhverve festivalarmbånd til weekenden 30. – 31. maj.
Se det fulde åbningsprogram her!
Praktisk info
Weekendprogrammet 30. – 31. maj kan opleves med et festivalarmbånd, der koster 100 kr. for børn og 150 kr. for voksne. Armbåndene er i salg på festivalens hjemmeside www.springfestival.nu eller direkte via Billetto.
I weekenden er det også muligt at købe mad og drikkevarer på festivalpladsen, eller medbringe en dejlig picnickurv og finde et sted i skyggen, mens de mange udendørs scener summer af liv og artisterier.
Festivalen præsenterer også et gratis ugeprogram fra 27. maj – 2. juni for byens skoler og institutioner.
Billetter til hverdagsforestillingerne kan bestilles via Place2Book eller billet@zebu.nu.
Om arrangørerne
Teater ZeBU er Amagers børne- og ungeteater med aktuel og levende scenekunst, der starter samtaler og giver stof til eftertanke. Gennem et omfattende forestillingsprogram skaber vi rum for oplevelser, der lever længe efter tæppefald.
Børnekulturhus Ama’r er Københavns største kulturhus for børn og børnefamilier.
Her møder du kunst og kultur med skole, børnehave, i fritiden og med familien. Vi laver aktiviteter i huset og i byens rum, hvor du kan være med på scenen, i værkstedet eller som publikum. Kig forbi!
Kontakter
Andreas HolmbyKommunikationsansvarligSpring Festival
andreas@zebu.dkMaria Nor AhrensbergKommunikationsansvarligSpring Festival
maria@zebu.dkBilleder
Om Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltningen
Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltningen i Københavns Kommunes fornemmeste opgave er at samarbejde med københavnerne om at skabe en by, der lever og udvikler sig.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommunes Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltning
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommunes Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltning
Nyt uafhængigt ekspertudvalg er blevet udpeget. Nu skal de sætte retningen for Københavns kulturliv2.7.2026 09:02:03 CEST | Pressemeddelelse
Ekspertudvalget, der består af syv medlemmer med forskellige erfaringer og perspektiver fra kultur-, samfunds- og erhvervslivet, skal granske rammerne for Københavns kulturliv og sætte en ny, ambitiøs og langsigtet retning for udviklingen af hovedstadens kulturliv.
Øger beredskab ved strand og havn i weekenden26.6.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det varme sommervejr i de kommende dage får Københavns Kommune til at indsætte ekstra livreddere og øge indsatsen fra Havne- og Natteværter. Det skal bidrage til en tryg og sikker weekend ved vandet.
Havneværterne sejler natten lang under studenterfejring24.6.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En udvidet natindsats på vandet i den kommende weekend skal bidrage til tryghed og sikkerhed, når tusindvis af studenter og andre festglade gæster samles ved Københavns Havn.
Sådan kommer Tingbjergs nye vartegn til at se ud16.6.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Vinderen af arkitektkonkurrencen om Tingbjerg Multihal er fundet. Med plads til både kultur, idræt og hverdagsliv bliver den et nyt samlingspunkt for hele København.
HUSET rykker kulturen ud af huset - og ud i byen under renovering12.6.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Københavns og Danmarks ældste kulturhus skal renoveres fra efteråret i år. Mens håndværkerne tager fat, flytter HUSET sit kulturprogram ud i København og fortsætter aktiviteterne på nye scener og lokationer rundt om i byen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum




