Ungdomsbevægelse i flor: Nu skal fællesskab for biodiversitet blomstre i flere byer
27.5.2026 07:01:00 CEST | Danmarks Naturfredningsforening | Pressemeddelelse
Siden 2023 har Danmarks Naturfredningsforenings ungdomsbevægelse FLOR været et grønt samlingspunkt for unge, der interesserer sig for natur og engagerer sig i biodiversitetskrisen. Med ny bevilling fra Tuborgfondet og 15. Juni Fonden kan flere unge blive del af det spirende og handlekraftige fællesskab.

For tre år siden satte Danmarks Naturfredningsforening sig for at skabe et nyt grønt fællesskab for unge, der brænder for at gøre en positiv forskel for den danske natur og biodiversitet. Med støtte fra Tuborgfondet og en reel inddragelse af unge lagde foreningen kimen til ungdomsbevægelse FLOR – et fællesskab, hvor unge inviterer hinanden ud i naturen, laver naturpleje og forsøger at påvirke lokal og national naturpolitik gennem kampagner.
FLOR består i dag af fire lokale fællesskaber i landets fire største byer med i alt 500 engagerede unge. Nu skal bevægelsen vokse yderligere.
Med nye bevillinger fra Tuborgfondet og 15. Juni Fonden vil Danmarks Naturfredningsforening give endnu flere unge mulighed for at handle på biodiversitetskrisen i fællesskab. Dette gennem kurser, kampagner, naturplejeaktiviteter samt yderligere seks nye lokale FLOR-fællesskaber i andre danske studiebyer.
– Unge har en enormt vigtig stemme på det grønne område. Derfor er jeg utrolig glad for og stolt over, hvordan det er lykkedes FLOR at opbygge handlekraftige og positive fællesskaber for mere vild natur og biodiversitet. FLOR er et godt eksempel på, at giver man unge plads og indflydelse, så kan stærke fællesskaber vokse frem. Nu glæder vi os til at få endnu flere med, siger Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.
Det er endnu ikke besluttet, hvor de nye fællesskaber skal etableres. Til efteråret går Danmarks Naturfredningsforening i gang med at udpege de studiebyer med størst potentiale for, at nye fællesskaber kan spire. Et krav for alle stederne er, at der skal være mulighed for, at unge får adgang til noget jord, hvor de kan slå med le, plante træer eller på anden vis være med til at genforvilde natur.
Skal fremme unges handlekraft og grønne engagement
Hos Tuborgfondet glæder man sig over, at projektet fremmer unges engagement i den grønne omstilling. Med den nye bevilling på næsten 4 mio kr. vil fonden sikre, at der bliver bygget videre på den udvikling og de erfaringer, som FLOR har gjort sig over de seneste 3 år.
– FLOR viser, at grønne fællesskaber kan vokse hurtigt, når unge selv sætter retningen. Her får unge mulighed for både at høre til, tage ansvar og skabe konkrete forandringer sammen med andre. Det er den slags engagement, vi gerne vil hjælpe videre ud i hele landet, siger Mikkel Sander, programansvarlig for Grøn forandring i Tuborgfondet.
Hos 15. Juni Fonden ønsker man at skabe mere plads til biodiversitet og at styrke befolkningens viden herom. Derfor har fonden bevilliget godt 1,7 mio. kr. til bl.a. faglige kurser, en årlig biodiversitetsfestival og lokale naturaktiviteter af unge frivillige.
– Biodiversitetskrisen kalder på både ny viden, nye fællesskaber og nye måder at engagere sig i naturen på. FLOR formår at omsætte unges engagement til konkret handling for naturen – og samtidig skabe stærke fællesskaber omkring biodiversitet. Det er vigtigt for os at støtte initiativer, der giver unge mulighed for både at opleve, forstå og tage aktiv del i udviklingen af mere og bedre natur, siger Steffen Brøgger-Jensen, programchef i 15. Juni Fonden.
____________
FAKTA: Om FLOR
- FLOR er en ungdomsbevægelse for mere vild natur og biodiversitet, og er en del af Danmarks Naturfredningsforening.
- FLOR startede i sommeren 2023 med bevilling fra Tuborgfondet.
- FLOR består i dag af 500 engagerede unge mellem 18-30 år samlet i lokale fællesskaber i Aarhus, Aalborg, Odense og København.
- Læs mere på www.flor.dk
Nøgleord
Kontakter
Anna Rask LarsenProjektleder, FLOR
Tlf:+45 31 26 15 20anna@dn.dkStine Munk RasmussenKommunikationsansvarlig for PR, events og public affairs - Tuborgfondet
Tlf:+45 20 92 27 30sr@tuborgfondet.dkUlla RønbergProgramchef kunst, kultur & kommunikation - 15. Juni Fonden
Tlf:+45 26 78 73 39ulla.ronberg@15junifonden.dkBilleder

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Naturfredningsforening
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Naturfredningsforening
Kritisk stort iltsvind: Naturfredningsforening kræver styrket indsats for hårdest ramte fjorde11.9.2026 10:12:36 CEST | Pressemeddelelse
Iltsvindet i de danske farvande tegner igen i år til at blive rigtig slemt, som det har været de senere år, viser ny rapport fra Aarhus Universitet. Danmarks Naturfredningsforening opforderer regeringen og Folketingets partier til at styrke indsatsen mod kvælstofforurening omkring de fjorde, hvor problemerne er størst.
Vandselskaber og DN om nyt lovforslag: Vigtigt skridt mod beskyttelse af drikkevandet9.9.2026 13:18:44 CEST | Pressemeddelelse
Miljøministeriet har i dag sendt forslag til et nationalt sprøjteforbud i høring. Lovforslaget er et vigtigt skridt mod effektiv beskyttelse af drikkevandet, lyder det fra Danmarks Naturfredningsforening, Danske Vandværker og DANVA.
DN: Rigsrevisionens havbrugsrapport afslører myndighedssvigt af meget alvorlige dimensioner7.9.2026 13:26:21 CEST | Pressemeddelelse
Alle 19 danske havbrug drives på forældede tilladelser fra 1990’erne, mens sager om nye miljøgodkendelser og placeringstilladelser trækker i langdrag. Danmarks Naturfredningsforening kræver nu, at politikerne rydder op.
DN: Dybt alvorligt, at kontrollen med pesticider er så mangelfuld7.9.2026 13:17:09 CEST | Pressemeddelelse
Rigsrevisionen retter i dag en alvorlig kritik af myndighedernes kontrol med landbrugets brug af pesticider. Ifølge Danmarks Naturfredningsforening bør kontrollen strammes gevaldigt op, hvis den skal beskytte mennesker og miljø.
DN: Ny kvælstoflov kickstarter opgør med iltsvind og fiskedød3.9.2026 13:07:22 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks Naturfredningsforening roser et bredt flertal i Folketinget for at tage ansvar for det danske havmiljø, og vedtage en ny lov der skal reducere landbrugets udledning af kvælstof fra gylle og gødning.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

