Ny rapport: Seniorfrivillige er en bærende del af kulturlivet

Den nationale undersøgelse af kulturfrivillighed, som netop er udkommet, viser, at de ældre udgør den største samlede kulturfrivillige aldersgruppe, og at gennemsnitsalderen i feltet er høj. Omkring to tredjedele er født før 1970 og den største enkeltgruppe er de 66-75-årige. Det tyder på, at seniorerne mange steder den bærende kraft i den daglige drift, kontinuitet og sociale stabilitet i kulturlivet.  

I rapporten Frivillighed i Kulturlivet angiver 778 kulturaktører, at de samlet set har omkring 120.000 frivillige, som hvert år står bag hele 38.199 kulturaktiviteter. Mange af dem ville ikke findes uden de seniorfrivillige.

De bidrager nemlig med erfaring, stabilitet, faglighed, lokal hukommelse og den daglige drift. De hænger udstillinger op, tager imod gæster, planlægger arrangementer, underviser skoleklasser, laver værtskab, holder fællesskaber åbne og får kulturinstitutioner til at fungere i praksis.

“Det er nogle livserfarne mennesker, som har en masse erfaring at trække på. De er meget kunstinteresserede og de vil rigtig gerne bidrage. Det er jo en stor ressource, fordi uden dem og deres bidrag ville vores forening jo ikke eksistere,” bekræfter Gitte Werner, der er sekretariatskoordinator i Roskilde Kunstforening. 

Kunstforeningen engagerer primært ældre frivillige, der er med til at arrangere udstillinger og holde udstillingsstedet åbent. 

Seniorerne har tid, men det handler om mere

En umiddelbar forklaring på seniorernes store engagement er, at de simpelthen har fået mere tid til at være kulturfrivillige, når de har forladt arbejdsmarkedet. Men den forklaring dækker ikke hele årsagen. Undersøgelsen peger nemlig på, at det at have en funktion, bruge sin erfaring og være med til at gøre nytte et sted betyder noget for de aktive seniorer.  

“De kan have det svært med at slippe arbejdslivet og vil gerne have noget at gøre – en tilknytning,” siger Gitte Werner.  

Seniorernes engagement gør ikke kun en betydelig forskel for, at kulturlivet trives, kulturfrivilligheden spiller også en væsentlig rolle i ældres trivsel. I kulturfrivilligheden finder mange nemlig både et socialt og fagligt fællesskab, der sørger for at seniorerne får en oplevelse af at være en del af noget større og har et sted at høre til.    

“Seniorerne er meget optagede af, at der skal være kultur i deres lokalområde og de vil rigtig gerne bruge deres evner. De er også meget loyale og kan være tilknyttet i mange år. Derfor når nogle også til et sted, hvor det kan være svært at holde til at være frivillig, fx på grund af svigtende helbred. Og det er ikke rart, fordi man rigtig gerne vil være med,” siger sociolog Cecilie Johansen, der sammen med analytiker Amelie Mannerup er forfatter til rapporten.  

Svært at få nye kræfter med

Når alle i gruppen af frivillige er seniorer, kan det være svært at rekruttere nye frivillige til at tage over. Der bliver de livserfarnes frivillighed til en sårbarhed, fordi rammerne for fællesskabet og aktiviteten allerede er veldefinerede. Når fællesskabet allerede har fundet sine rytmer og vaner, kan det lukke sig om sig selv og være svært for andre at finde ejerskab, fordi svarene er givet på forhånd. 

Men der er også andre ting, man skal være opmærksomme på, når man gerne vil støtte og styrke kulturfrivilligheden blandt seniorerne.  

“Det er jo ikke alle, der kan holde ud at gå på trapper eller at gå langt. For vores frivillige spiller logistik en rolle. Det skal kunne hænge sammen for de frivillige. Det er vigtigt, at det er centralt, at der er busforbindelser eller at der er parkeringspladser. For nogle er det måske ligegyldigt, men andre har brug for det, for at kunne være med,” siger Gitte Werner.   

 

Om rapporten

Cecilie E. L. Johansen og Amelie Mannerup har hos Kulturens Analyseinstitut undersøgt 778 kulturaktører, der dækker alt fra teatre, museer, musikfestivaler over rollespilsklubber og håndarbejdsforeninger. Flere end 2.000 frivillige har deltaget anonymt via et spørgeskema, og der er gennemført 20 kvalitative interviews med repræsentanter fra aktørerne. Rapporten giver et samlet overblik over kulturfrivillighed i Danmark på tværs af genrer og aktørtyper. Rapporten beskriver, hvem der engagerer sig, hvad der motiverer frivillige, hvilke opgaver der løses, og hvilke udfordringer og dilemmaer der opleves på tværs af kulturlivet.

Hele rapporten kan læses her

Artikel og data om seniorfrivillighed kan læses her

Hele artikelsamlingen om kulturfrivillighed kan læses her

 

Kontakt 

Kommunikationschef Nanna Bernth, 26 77 13 73 - nanna@kulturanalyser.dk