Tænketanken CONCITO

Elektrificering er det mest effektive redskab til at beskytte europæere mod energikriser

18.5.2026 09:48:31 CEST | Tænketanken CONCITO | Pressemeddelelse

Del

Mens priserne på fossile brændstoffer skyder i vejret grundet krigen i Iran, viser en ny CONCITO-analyse, at husholdninger på tværs af EU i gennemsnit kan spare over 2.200 euro om året på deres energiregninger ved at skifte til varmepumper og elbiler.

Fordelene ved elektrificering rækker langt ud over de enkelte husholdningers energiregninger.
Fordelene ved elektrificering rækker langt ud over de enkelte husholdningers energiregninger.

Resultaterne kommer på et tidspunkt, hvor europæiske familier står i en usikker situation med høje energiregninger og stigende leveomkostninger. Analysen viser, at elektrificering er den bedste vej til overkommelige energipriser og energisikkerhed for millioner af husholdninger i Europa.  

I den nuværende situation, med fortsat stigende olie- og gaspriser, er det endnu mere fordelagtigt at skifte til varmepumper og elbiler. Besparelser for en gennemsnitlig EU-husstand kan nu være op til 59% højere end i basisscenariet. Dette tager dog ikke højde for omkostningerne ved initialinvestering, hvilket understreger beslutningstageres centrale rolle i at frigøre potentialet. 

Jens Mattias Clausen, EU-chef hos CONCITO: "Den gennemsnitlige husholdning i EU kan spare mere end 2.200 euro om året på energiomkostninger ved at udskifte deres gasfyr og fossil bil med varmepumper og elbiler. Det var tilfældet allerede før den aktuelle fossile energikrise, og understreger elektrificeringens enorme potentiale til at beskytte familier mod uoverskuelige energiregninger." 

Mere end blot besparelser i husholdningerne: Et strategisk skifte for Europa 

Fordelene ved elektrificering rækker langt ud over de enkelte husholdningers energiregninger. En udskiftning af 65 millioner gasfyr i hele Europa ville halvere EU’s samlede afhængighed af gasimport og en udskiftning af halvdelen af alle fossilbiler ville reducere olieimporten med 20 procent. Sammen vil disse tiltag skabe prisstabilitet og mindske Europas sårbarhed over for og afhængighed af fossile brændstoffer. 

Gør op med barriererne for husholdningernes grønne omstilling 

Der er i øjeblikket politiske barriere, der bremser udrulning af elektrificering. Mange skattesystemer i EU-medlemsstaterne favoriserer fortsat naturgas frem for elektricitet. Det stiller varmepumpen økonomisk dårligere end gasfyret, på trods af dens betydeligt højere effektivitet. Medlemsstaterne skal genbalancere disse skattestrukturer for at give elektriske alternativer mulighed for at konkurrere på lige vilkår. 

Høje investeringsomkostninger er også en barriere for mange husholdninger. Mens elbiler koster det samme som fossilbiler, er varmepumper stadig dyrere end gasfyr. Et tilskud på ca. 4,500 EUR ville reducere tilbagebetalingstiden for en varmepumpe til fem år for en gennemsnitlig EU-husholdning. Andre løsninger omfatter det meget omtalte koncept med sociale leasingordninger og andre former for attraktiv finansiering, som også kunne fremskynde omstillingen for familier med lavere indkomster. 

Et politisk imperativ 

"De kraftige prisstigninger på fossile brændstoffer, vi ser i dag, er ikke et tilfælde – de er en forudsigelig konsekvens af Europas fortsatte afhængighed af olie og gas, hvoraf omkring 90% importeres," siger Jens Mattias Clausen "Denne analyse viser, at vi har redskaberne til at beskytte de europæiske familiers økonomi. Det, der mangler nu, er den politiske vilje til at fjerne de barrierer, der står i vejen for omstillingen." 

Besparelserne på energiregningen varierer betydeligt mellem medlemslandene: 

  • Tyskland: Tyske husholdninger kan spare 1.950 euro om året – hvilket svarer til et års opvarmning af boligen eller sæsonkort til Bundesliga for en familie på seks, inklusive nye trøjer hver sæson. 

  • Spanien: Spanske husholdninger kan spare omkring 2.000 euro om året, hvilket svarer til 22 måneders strøm til deres bil eller næsten fem måneders dagligvarer. 

  • Frankrig: Franske husholdninger kan spare omkring 3.070 euro om året – det højeste beløb i denne analyse – svarende til næsten tre års opvarmning af boligen eller opladning af elbiler. 

  • Polen: Polske husholdninger kan spare omkring 1.870 euro om året, hvilket svarer til 17 måneders opvarmning af boligen eller seks måneders dagligvarer. 

  • Italien: Italienske husholdninger kan spare 1.780 euro om året, hvilket svarer til næsten 18 måneders opvarmning af boligen.    

Den fulde metodebeskrivelse findes i analysen

Nøgleord

Kontakter

Om Tænketanken CONCITO

Den grønne tænketank CONCITO er en uafhængig videnspartner for beslutningstagere på tværs af samfundet – politikere, erhvervsliv, den akademiske verden og civilsamfundet.

CONCITOs formål er at omsætte relevant viden til klimahandling og derved accelerere den grønne omstilling i Danmark og internationalt. 

Følg pressemeddelelser fra Tænketanken CONCITO

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Tænketanken CONCITO

Ny rapport: Klare prioriteringer giver plads til flere hensyn i arealomlægningen af Danmark3.2.2026 06:15:46 CET | Pressemeddelelse

Den historiske omlægning af det danske landskab er i fuld gang. Den grønne treparts primære fokus er lige nu kvælstof og udtagning af lavbundsjorde, men om lidt skal vi også finde pladsen til biodiversitet, sikring af rent drikkevand og klimarobusthed. En ny rapport fra CONCITO foreslår et prioriteringssystem, der potentielt kan nedbringe arealbehovet til omlægningen til det halve, hvis vi tænker samtlige hensyn ind fra start.

CONCITO opfordrer nye byråd til at inddrage flere unge i den lokale klimahandling6.1.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse

Når de nyvalgte byråd og kommunalbestyrelser nu for alvor tager fat på arbejdet, står de overfor en meget vigtig opgave: at omsætte ambitiøse klimaplaner til konkret handling i lokalsamfundene. Men én afgørende stemme fylder fortsat alt for lidt – de unges. En ny rapport fra CONCITO samler en række kommuners erfaringer og kommer med anbefalinger til god ungeinddragelse i klimaløsninger.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye