Busændringer i forbindelse med AGF-fejring
15.5.2026 11:00:00 CEST | Midttrafik | Nyhed
Midttrafik laver ruteændringer på en række busser i Aarhus fra søndag middag til tirsdag morgen, mens aarhusianerne fejrer AGF som danske mestre i herrefodbold.

Skal du med bus i Aarhus den kommende søndag, mandag eller tirsdag, skal du være opmærksom på, at busserne kører andre ruter.
På grund af fejringen af AGF som danske mestre i herrefodbold er der ruteændringer for en række busser i Aarhus fra søndag middag til tirsdag morgen.
Du kan se detaljer for alle ændringerne på Rejseplanen, Midttrafik live og midttrafik.dk/trafikinfo
Her er et hurtigt overblik:
Søndag 17. maj kl. 12.00 til mandag 18. maj kl. 07.00:
Ændringer for 1A, 2A, 3A, 13, 16, 17, 18, 100, 200
Busserne kører blandt andet ikke gennem busgadeforløbet.
Mandag 18. maj kl. 11.00 til tirsdag 19. maj kl. 05.00:
Ændringer for 1A, 2A, 3A, 4A, 11, 12, 13, 14, 15, 16, 17, 18, 100, 113, 114, 118, 124, 200
Busserne kører blandt andet ikke gennem busgadeforløbet og Park Allé.
OBS! Stor risiko ved at kravle på busserne
Midttrafik meddeler desuden, at det er yderst farligt at kravle på taget af en elbus. Hold derfor festen på jorden, så vi undgår alvorlige ulykker.
Nøgleord
Kontakter
Midttrafiks pressetelefon
Tlf:70206650Links
Om Midttrafik
Midttrafik er et mobilitetsselskab, og står i spidsen for den kollektive trafik i Midtjylland. Det er Midttrafik, der administrerer den kollektive trafik med finansiering fra Region Midtjylland og de 18 kommuner i regionen.
Opgaverne spænder bredt fra blandt andet planlægning og koordinering af bustrafikken, gennemførelse af udbud og kontraktadministration, kvalitetskontrol, fastsættelse af priser og rejseregler, kundeservice til information og markedsføring af den kollektive trafik.
Følg pressemeddelelser fra Midttrafik
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Midttrafik
Nyt mobilitetstilbud med flexbus hvert kvarter er populært29.4.2026 11:00:10 CEST | Pressemeddelelse
Flexbus med afgang hvert kvarter fra området ved Skødshoved og Kalø har siden juli 2025 gjort det lettere for borgerne at komme til/ fra Rønde – og videre med bus til Aarhus og Ebeltoft. Bag det nye mobilitetstilbud står Region Midtjylland, Syddjurs Kommune og Midttrafik. Sammen har de udviklet en række tiltag, der med finansiering fra Trafikstyrelsen, skal styrke mobiliteten på Djursland.
Slut med fysisk Rejsekort som gyldig billet28.4.2026 08:44:30 CEST | Pressemeddelelse
28. maj er sidste dag, hvor kunderne kan bruge et fysisk Rejsekort som gyldig billet til rejser med Midttrafiks busser, Letbanen og Midtjyske Jernbaner. Kunderne kan i stedet bruge Rejsekort-appen eller Basiskortet.
Busser erstatter Letbanen under nedlukning af L215.4.2026 09:56:04 CEST | Pressemeddelelse
Banedanmarks arbejde med ombygning af jernbanen i Aarhus betyder, at letbanestrækningen mod Odder bliver lukket ned fra søndag aften den 19. april til 17. maj. Midttrafik indsætter busser som erstatning og henviser derudover til den almindelig busdrift.
Turen til Djurs Sommerland starter i bussen26.3.2026 12:14:59 CET | Pressemeddelelse
Fra 30. marts kan du købe en Djurs Sommerland Kombibillet, der både giver adgang til bus og letbane tur/retur i hele Region Midtjylland og indgang til Djurs Sommerland for 330 kr. Den billige pris skyldes et billetsamarbejde mellem Midttrafik og Djurs Sommerland.
Basiskortet er klar til dem, der ikke bruger app17.2.2026 11:22:01 CET | Pressemeddelelse
Nu er det muligt at bestille et Basiskort og rejse på et fysisk kort, når man skal med bus eller tog i Midttrafiks område. Letbanekunder kan rejse med Basiskort i løbet af foråret. Basiskortet er et fysisk alternativ til Rejsekort-appen, der erstatter det fysiske Rejsekort.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum