Midttrafik

Slut med fysisk Rejsekort som gyldig billet

28.4.2026 08:44:30 CEST | Midttrafik | Pressemeddelelse

Del

28. maj er sidste dag, hvor kunderne kan bruge et fysisk Rejsekort som gyldig billet til rejser med Midttrafiks busser, Letbanen og Midtjyske Jernbaner. Kunderne kan i stedet bruge Rejsekort-appen eller Basiskortet.

Kunderne skal vælge om de vil bruge Rejsekort-appen eller Basiskortet, når det fysiske Rejsekort lukker ned efter 28. maj
Kunderne skal vælge om de vil bruge Rejsekort-appen eller Basiskortet, når det fysiske Rejsekort lukker ned efter 28. maj

Checker du ind på de blå punkter med dit fysiske Rejsekort, når du rejser med Midttrafiks busser, Letbanen eller Midtjyske Jernbaner, skal du snart beslutte dig, om afløseren skal være Rejsekort-appen eller et Basiskort.

Efter 28. maj slukker de blå punkter og det fysiske Rejsekort er ikke længere en gyldig billet hos Midttrafik.

Over 70 procent af Midttrafiks kunder er allerede skiftet til Rejsekort-appen eller Basiskortet, hvor pris og rabatter vil være de samme som på dit fysiske Rejsekort.

Valget afhænger i høj grad af, om du ønsker en digital løsning eller om du ønsker at fortsætte med et fysisk kort.

Rejsekort-appen
Med Rejsekort-appen checker kunderne ind med et swipe på telefonen ved rejsens start og ud igen, når den slutter. App’en regner automatisk prisen ud med kundens rabatter og trækker pengene for kundens rejser en gang i døgnet.

Læs mere om Rejsekort-appen på rejsekort.dk/rejsekort_app

Basiskort
Basiskortet er et alternativ til Rejsekort-appen til de kunder, der ønsker at rejse med et fysisk kort. Kunderne skal checke ind og ud ved et Checkpunkt. Basiskortet regner automatisk prisen ud med kundens rabatter og trækker pengene for kundens rejser en gang i døgnet.

Læs mere og bestil dit kort på rejsekort.dk/basiskort

Brug for hjælp?
Du kan læse meget mere om både Rejsekort-appen, Basiskortet og lukningen af det fysiske Rejsekort på rejsekort.dk

Hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp, kan du kontakte Rejsekort Kundecenter på tlf. 70 11 33 33.

Nøgleord

Kontakter

Links

Om Midttrafik

Midttrafik er et mobilitetsselskab, og står i spidsen for den kollektive trafik i Midtjylland. Det er Midttrafik, der administrerer den kollektive trafik med finansiering fra Region Midtjylland og de 18 kommuner i regionen.

Opgaverne spænder bredt fra blandt andet planlægning og koordinering af bustrafikken, gennemførelse af udbud og kontraktadministration, kvalitetskontrol, fastsættelse af priser og rejseregler, kundeservice til information og markedsføring af den kollektive trafik.

Følg pressemeddelelser fra Midttrafik

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Midttrafik

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye