Dansk Akvakultur Producentorganisation anker Onsevig-sagen til Højesteret

DAPO mener ikke, at landsretten i tilstrækkelig grad har taget stilling til centrale faktuelle forhold og fremførte synspunkter, som har afgørende betydning for vurderingen af sagen. Efter DAPO’s opfattelse bygger afgørelsen desuden på forudsætninger, der ikke er i overensstemmelse med sagens faktiske omstændigheder.

Sagen er samtidig principiel, da den vedrører fortolkningen af EU’s habitatregler i en situation, hvor en eksisterende og lovligt etableret havbrugsaktivitet fortsætter uændret.

“Vi anker, fordi sagen rejser grundlæggende spørgsmål om retssikkerhed, forudsigelighed og faglighed i myndighedsbehandlingen. Havbrugene følger alle gældende regler og har søgt rettidigt om fornyet miljøgodkendelse. Når en eksisterende, lovlig aktivitet fortsætter uændret, skal virksomheder kunne have tillid til, at reglerne anvendes klart og på et fagligt og juridisk korrekt grundlag,” siger René Christensen, direktør i DAPO.

Sagen udspringer af Miljø- og Fødevareklagenævnets ophævelse af den miljøgodkendelse til Onsevig Havbrug, som Miljøstyrelsen havde meddelt havbruget. Retssagen blev indledt i 2018 og blev på grund af sin principielle karakter behandlet ved Østre Landsret som første instans. Sagen har desuden været forelagt EU-Domstolen, som afgav udtalelse i november 2022.

Efter DAPO’s opfattelse gav EU-Domstolens udtalelse væsentlige principielle afklaringer af betydning for havbrugenes eksisterende aktiviteter. Domstolen fastslog, at fortsættelsen af en allerede godkendt aktivitet på uændrede vilkår ikke i sig selv kan anses for et nyt projekt. Domstolen præciserede samtidig, at relevante tidligere vurderinger, herunder vandområdeplaner og Natura 2000-planer, kan indgå i myndighedernes vurdering, forudsat at de opfylder de nødvendige faglige krav.

Onsevig Havbrug skader ikke det nærmeste Natura 2000-område

Miljøstyrelsen har fået udarbejdet en omfattende habitatkonsekvensvurdering, som konkluderer, at Onsevig Havbrug ikke vil medføre skade på de nærmeste Natura 2000-områders struktur, funktion og integritet - hverken individuelt eller kumulativt, det vil sige sammen med andre havbrug.

Danmarks Naturfredningsforening udsendte den 29. april 2026 en pressemeddelelse om Østre Landsrets dom, der fejlagtigt gav indtryk af, at der ikke var foretaget en fuld habitatkonsekvensvurdering af Onsevig Havbrugs aktiviteter. Det er ikke korrekt. Faktum er, at der er udarbejdet en habitatkonsekvensvurdering for Onsevig Havbrug, ligesom det er tilfældet for andre havbrug i Danmark.

DAPO ønsker Højesterets vurdering af, hvordan de relevante principper skal anvendes i den konkrete danske sag.

Anken vil særlig angå tre forhold:

1. Om en eksisterende lovlig aktivitet skal behandles som et nyt projekt efter habitatreglerne alene af den grund, at der skal meddeles en ny eller fornyet godkendelse.

2. Hvilken betydning de statslige vandområdeplaner og det faglige grundlag bag vandrammedirektivet skal tillægges. Vandrammeplanerne hviler på et omfattende videnskabeligt arbejde. Alle eksisterende havbrug indgår som punktkilder i vandområdeplanerne, som samtidig har den forudsætning om, at der kan opnås god økologisk tilstand i de relevante nærliggende vandområder sammen med de eksisterende havbrug.

3. Hvordan myndigheder og domstole skal vægte det faglige grundlag, herunder habitatkonsekvensvurderingen for Onsevig Havbrug. Habiyeyskonsekvensvurderingen er udarbejdet for Miljøstyrelsen af DHI og DTU Aqua og fagfællebedømt med inddragelse af eksterne eksperter fra SDU. Den konkluderede, at Onsevig Havbrug, både individuelt og kumulativt med andre havbrug, ikke ville medføre skade på de nærmeste Natura 2000-områders struktur, funktion og integritet.

“Det er et retssikkerhedsmæssigt problem for havbrugsvirksomheder og offentligheden, hvis Miljø- og Fødevareklagenævnet træffer afgørelser uden at respektere myndighedernes egne vandplaner, godkendelser og faglige miljøvurderinger udført af anerkendte danske universiteter og vidensinstitutioner. Miljøbeskyttelse skal hvile på det bedst mulige faglige grundlag.  Det handler om, at afgørelser skal træffes korrekt, gennemsigtigt og på et fagligt grundlag, både for miljøet og for virksomhederne,” siger René Christensen.

DAPO understreger, at branchen respekterer både miljøreguleringen, klageadgangen og domstolenes rolle. Netop derfor ønsker organisationen, at sagen prøves ved Højesteret.

“Havbrugserhvervet skal reguleres ordentligt. Reguleringen skal være forudsigelig og bygge på et klart samspil mellem EU-regler, danske myndighedsgodkendelser, statslige vandområdeplaner og det faglige grundlag, som myndighederne selv anvender,” siger René Christensen.

Forventet proces

DAPO benytter den direkte ankeadgang til Højesteret, fordi sagen er behandlet ved Østre Landsret som første instans.

Anken er nu indgivet og Højesteret vil fastlægge den videre proces, herunder tidsplan for skriftveksling og hovedforhandling.

DAPO forventer, at sagen vil komme for Højesteret i løbet af 2027.

Fakta om Onsevig-sagen

• Onsevig-sagen handler om Miljø- og Fødevareklagenævnets ophævelse af miljøgodkendelsen til Onsevig Havbrug.
• Sagen føres af DAPO på vegne af den samlede havbrugssektor.
• Retssagen blev indledt i september 2018.
• Sagen blev på grund af sin principielle karakter behandlet ved Østre Landsret som første instans.
• Sagen har været forelagt EU-Domstolen, som kom med en udtalelse den 10. november 2022.
• Østre Landsret afsagde dom den 24. april 2026.
• DAPO anker nu sagen til Højesteret.
• Ankesagen vil handle om fortolkning af habitatdirektivet, herunder projektbegrebet, betydningen af de statslige vandområdeplaner, vægtningen af det faglige grundlag og retssikkerheden for eksisterende lovlige aktiviteter.
• Sagen forventes at komme for Højesteret i løbet af 2027.

Kontakt

René Christensen
Direktør
Dansk Akvakultur Producentorganisation
rene@danskakvakultur.dk

For juridisk-tekniske spørgsmål kan kontakt til juridisk rådgiver, Kromann-Reumert, formidles via DAPO.