Dansk akvakultur får plads i nyt EU-forum om vandresiliens
5.8.2026 06:00:00 CEST | Dansk Akvakultur Producentorganisation | Pressemeddelelse
Aquaculture Advisory Council er udvalgt til EU-Kommissionens nye Water Resilience Stakeholder Platform. Brian Thomsen, chefkonsulent i Dansk Akvakultur Producentorganisation og formand for AAC, skal repræsentere den europæiske akvakultursektor i platformen.

EU-Kommissionen har udvalgt Aquaculture Advisory Council, AAC, som medlem af den nye Water Resilience Stakeholder Platform. Platformen skal rådgive Kommissionen om gennemførelsen af EU’s strategi for vandresiliens.
Brian Thomsen, chefkonsulent i Dansk Akvakultur Producentorganisation, DAPO, og formand for AAC, skal repræsentere det europæiske rådgivende akvakulturråd i arbejdet.
EU’s strategi for vandresiliens skal bidrage til at genoprette og beskytte Europas vandkredsløb. Strategien har blandt andet fokus på tørke, vandmangel, oversvømmelser og forurening samt på en mere effektiv og langsigtet forvaltning af Europas vandressourcer.
Ifølge Brian Thomsen er det vigtigt, at akvakultursektoren bliver inddraget i arbejdet.
– Jeg finder det meget positivt, at AAC er blevet prioriteret blandt de mange ansøgere. Vand er selve grundlaget for akvakultur, og derfor er det afgørende, at sektoren bliver hørt, når EU udvikler og gennemfører sin fremtidige vandpolitik. Det bliver samtidig en vigtig mulighed for at styrke relationerne til Kommissionens Generaldirektorat for Miljø og øge kendskabet til moderne europæisk akvakultur, siger Brian Thomsen.
Platformen skal samle relevante organisationer og eksperter, som kan bidrage med viden og praktiske erfaringer til gennemførelsen af EU’s vandstrategi. For DAPO er udpegningen en anerkendelse af akvakulturens betydning i arbejdet med en mere robust og effektiv anvendelse af Europas vandressourcer.
– Det er en vigtig udpegning både for Brian Thomsen, for AAC og for den samlede europæiske akvakultursektor. Mange beslutninger om vandmiljø, vandforvaltning og klimatilpasning har direkte betydning for vores producenter. Derfor er det afgørende, at akvakulturens faglige perspektiver bliver inddraget tidligt og på et oplyst grundlag, siger René Christensen, direktør i Dansk Akvakultur Producentorganisation.
René Christensen understreger samtidig, at akvakultur kan bidrage til Europas fødevareforsyning med en ressourceeffektiv produktion af fisk, skaldyr og tang.
– Europa har et klart politisk ønske om at øge produktionen af akvatiske fødevarer. Det kræver sammenhæng mellem vand-, miljø- og fødevarepolitikken. Vi skal både beskytte vores vandressourcer og skabe rammer, der gør det muligt at udvikle en moderne og miljø- og klimaeffektiv akvakulturproduktion, siger René Christensen.
Water Resilience Stakeholder Platform mødes første gang den 21. september 2026.
Nøgleord
Kontakter
Brian Thomsen
Chefkonsulent, Dansk Akvakultur Producentorganisation
Formand for Aquaculture Advisory Council
Tlf: +45 40762870
brian@danskakvakultur.dk
Cecilie Winther KristensenPresse- og kommunikationsansvarligDansk Akvakultur Producentorganisation
Tlf:20150860cecilie@danskakvakultur.dkRené ChristensenDirektørDansk Akvakultur Producentorganisation
Tlf:52501118rene@danskakvakultur.dkOm Dansk Akvakultur Producentorganisation
Dansk Akvakultur Producentorganisation er brancheorganisation for danske producenter af fisk, skaldyr og tang. Organisationen arbejder for at skabe gode og forudsigelige rammevilkår for udviklingen af dansk akvakultur.

Følg pressemeddelelser fra Dansk Akvakultur Producentorganisation
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Akvakultur Producentorganisation
Dansk havbrug bliver verdens første akvakulturvirksomhed med Science Based Targets for Nature16.9.2026 10:13:02 CEST | Pressemeddelelse
DAPO-medlemmet Musholm bliver den første akvakulturvirksomhed med Science Based Targets for Nature. Sammen med BioMar omsætter virksomheden målene til konkrete indsatser for råvarer, marine levesteder og biodiversitet.
Rigsrevisionens kritik skal bruges til at skabe moderne rammer for fremtidens havbrug8.9.2026 10:22:03 CEST | Pressemeddelelse
Dansk Akvakultur Producentorganisation ønsker en tæt dialog med myndigheder og politikere. Målet er klare krav, effektiv kontrol og en udvikling af dansk akvakultur i tråd med den brede fiskeriaftale og i samklang med natur og miljø.
Morten Priess konstitueret som ny formand for DAPO2.9.2026 15:12:25 CEST | Pressemeddelelse
Bestyrelsen i Dansk Akvakultur Producentorganisation (DAPO) har konstitueret hidtidig næstformand Morten Priess som ny formand efter Niels Dalsgaards bortgang. Samtidig er Thorbjørn Harkamp valgt ind i bestyrelsen.
Gravide: Opdrættet fisk er et trygt og godt forbrugervalg26.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Gravide kan godt spise sushi med en række forskellige fisk og skaldyr. Opdrættede fisk er et trygt, næringsrigt og veldokumenteret valg. Dansk Akvakultur Producentorganisation opfordrer til, at debatten baseres på myndighedernes anbefalinger og dokumenteret viden frem for myter.
Dansk Akvakultur Producentorganisation tager afsked med Niels Ebbe Dalsgaard18.8.2026 14:17:33 CEST | Pressemeddelelse
En markant formand, virksomhedsleder og utrættelig forkæmper for hele akvakulturerhvervet er gået bort alt for tidligt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum