I årets dyreste måneder har det kostet 300 kr. om måneden at oplade elbilen
3.6.2026 06:00:00 CEST | OK | Pressemeddelelse
Det er billigt at køre elbil. Især hvis man kan lade hjemme. I de første måneder af året – som typisk er de dyreste – har det kostet elbilister med et almindeligt kørselsbehov ca. 300 kr. om måneden at oplade bilen.

Årets første måneder har både budt på hård vinter og omfattende geopolitisk uro i Mellemøsten, som har presset elprisen op.
Alligevel har det været muligt at fylde strøm på bilen for få hundrede kroner om måneden for de fleste elbilister.
Gennemsnitsprisen på opladning har i årets første måneder været 1,19 kr. pr. kWh. For en elbilist med et typisk kørselsbehov* vil udgifterne til opladning dermed lande på ca. 300 kr. om måneden ved hjemmeladning.
- Selv i de dyreste måneder på året er det billigt at lade elbilen op, hvis man har mulighed for at lade hjemme. Og hen over sommeren bliver det endnu billigere. Med en gennemsnitspris lige over en krone vil der være mange, der har fået strømmen endnu billigere. Med en hjemmelader kan man selv være med til at bestemme, hvor meget det skal koste at lade bilen, siger Kenneth Korsgaard, direktør for Mobilitet i OK.
Fra april til oktober er det som hovedregel billigst at lade bilen i middagstimerne, særligt i weekenden. I vinterhalvåret er det typisk om natten, at man kan få strømmen billigst.
Tre ud af fire elbilister kan lade hjemme
Der kører i alt ca. 620.000 elbiler rundt på de danske veje. Ud af disse har tre ud af fire elbilister mulighed for at oplade bilen hjemme med en ladeboks i indkørslen.
Dermed har langt de fleste elbilister adgang til billig opladning.
- Hvis man har mulighed for at få en ladeboks derhjemme, er det en rigtig god ide. Det gælder både eksisterende elbilister – og de mange danskere, der hver dag skifter fra brændstofbil til elbil. Langt de fleste vil spare mange penge med en ladeboks, siger Kenneth Korsgaard.
En ladeboks er en mulighed for de elbilister, der bor i hus eller i en boligforening, hvor det er muligt at lade hjemme. Elbilister, der bor i lejligheder, har som udgangspunkt ikke mulighed for hjemmeopladning.
Abonnementer og fastpris er en dyr fornøjelse
Med adgang til billig hjemmeopladning skal man have et meget stort kørselsbehov, før det giver økonomisk mening at vælge et abonnement med fri opladning eller lignende fastprisaftaler.
Det er i langt de fleste tilfælde billigere kun at betale for den strøm, man rent faktisk bruger.
Tager man udgangspunkt i ladeprisen i årets første dyre måneder skal man køre op mod 40.000 km. om året, før et abonnement med fri opladning til fx 849 kr. om måneden bliver en god forretning.
Kigger man over et helt år vil man skulle køre endnu længere for ikke at ende med at betale for andres strøm.
* Den gennemsnitlige ladepris er opgjort på baggrund af de faktiske gennemsnitlige ladepriser i de fire første måneder af 2026. De faktiske ladepriser er inkl. moms, afgift, transport. For elbilister, der lejer en ladeboks, vil der også være udgift hertil.
Beregningerne er baseret på en almindelig elbil, der kan køre 6 km. pr. kWh. Det gennemsnitlige kørselsmønster i Danmark er ca. 17.000 km. om året.
Nøgleord
Kontakter
Jens BomholtPresse- og kommunikationschef
Tlf:22 13 86 01jebm@ok.dk- OK er et bredt funderet energiselskab for private og erhverv. På hylderne er alt fra brændstof og ladestandere til grøn el og varmepumper.
- OK er desuden en af de største elleverandører i Danmark
- OK er et dansk andelsselskab med datterselskaber som Coop, Kamstrup, Enity og GodEnergi.
- OK omfatter mere end 680 tankstationer, mere end 250 svanemærkede vaskehaller samt mere end 85 truckstationer, og OK er således Danmarks største tankstationskæde.
- OK har mere end 5.000 offentligt tilgængelige ladepunkter til elbiler fordelt over hele landet.
- OK støtter over 4.000 lokale klubber og foreninger over hele landet.
Følg pressemeddelelser fra OK
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra OK
Energiselskabet OK åbner hurtig- og lynlader nr. 2.00023.9.2026 06:38:24 CEST | Pressemeddelelse
Den første åbnede i 2020. Nu åbner OK hurtig- og lynladeudtag nr. 2.000. Det er Danmarks største netværk af hurtig- og lynladere til elbiler. Og der er mange flere på vej.
Danmarks største netværk af hurtig- og lynladere til elbiler når milepæl: Onsdag indvies lader nr. 2.00021.9.2026 06:00:00 CEST | Presseinvitation
Pressen er inviteret, når energiselskabet OK, der har landets største netværk af hurtig- og lynladere til elbiler, indvier ladestander nr. 2.000 som det første ladeselskab i Danmark. Det sker i Rødovre, hvor borgmester Britt Jensen klipper snoren, og hvor man bl.a. kan opleve en 113 år gammel elbil.
Lørdag byder på 15 timer i træk med næsten gratis strøm19.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Lørdag koster strømmen stort set ingenting fra morgen til aften. Særligt elbilister kan udnytte de lave priser og det vil kun koste omkring 15 kr. at oplade en almindelig elbil. Den lave strømpris svarer til en benzinpris på ca. 1 kr. pr. liter.
Ugen starter med enormt dyr strøm: Elprisen rammer 7 kroner i aften14.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er en rigtig god ide at slukke alt, hvad der slukkes kan mandag aften. Høje gaspriser og manglende vind og sol sender elprisen op over 7 kroner.
Trods rekordhøj elpris: Strøm til elbilen kostede 320 kr. i august11.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Selvom august bød på de dyreste strømpriser i fire år, var det alligevel billigt at oplade elbilen. For en gennemsnitlig elbilist, der kører 20.000 kilometer om året, kostede opladning kun 320 kroner.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum