Hafnia vinder europæisk diversitetspris
12.5.2026 14:10:31 CEST | Danske Rederier | Pressemeddelelse
Hafnia har vundet prisen i kategorien “Best Initiative for Respect & Wellbeing at Sea” for deres Hafnia Culture Lab, der omfattede syv Hafnia-skibe med besætninger bestående af mindst 50 procent kvinder.

Ved en ceremoni i Bruxelles tidligere i dag blev det danske rederi Hafnia udvalgt som modtager af Diversity & Inclusion Honours in Maritime 2026. Ceremonien fandt sted under en High-Level Conference i forbindelse med det cypriotiske EU-formandskab.
Hafnia vandt prisen for deres forskningsprojekt Hafnia Culture Lab, som er gennemført i samarbejde med Syddansk Universitet og Den Danske Maritime Fond.
“Maritime Culture Lab har været et vigtigt initiativ for os i arbejdet med at forstå, hvordan vi kan skabe tryggere, mere inkluderende og mere respektfulde arbejdspladser til søs. Anerkendelsen afspejler den åbenhed og det engagement, som vores besætninger og kolleger i hele organisationen har vist – og vi er stolte af sammen med vores forskningspartnere og resten af shippingmiljøet at bidrage til at skabe positiv forandring i den maritime branche,” siger Mikkel Boesen, VP, Technical (Head of TECOS) hos Hafnia. (Vores oversættelse, red.)
Hafnia har to gange tidligere vundet Danske Rederiers DEI Award.
“Jeg er meget stolt på vegne af hele Det Blå Danmark over, at Hafnia har vundet denne prestigefyldte pris. Deres Maritime Culture Lab er et af de mest ambitiøse og interessante initiativer inden for diversitet og inklusion og har et stort potentiale for at skabe bedre og mere inkluderende arbejdspladser. Jeg er meget glad for, at danske rederier også er helt i front på denne vigtige dagsorden,” siger Nina Porst, direktør for Bæredygtige skibe og kompetencer i Danske Rederier.
Om Hafnia Culture Lab:
Projektet blev igangsat i 2023 med uafhængig forskning fra Syddansk Universitet. Undersøgelsen omfattede syv Hafnia-skibe med besætninger bestående af mindst 50 procent kvinder og interviews på tværs af tre Hafnia-kontorer for at undersøge, hvordan kulturen om bord ændrer sig med en mere balanceret kønssammensætning.
Formålet var at identificere de faktorer, der fremmer eller hæmmer en inkluderende kultur til søs – og at uddrage indsigter, som kan forbedre den måde, mennesker lever og arbejder sammen om bord på vores skibe i et stadig mere mangfoldigt besætningsmiljø.
Om prisen:
Dette er anden udgave af Honours, som arrangeres af WISTA Cyprus med opbakning fra det cypriotiske EU-formandskab, Europa-Kommissionens Women in Transport EU Platform og WISTA International samt med støtte fra ES|ECSA, ICS, ETF, ITF og InterManager sammen med andre partnere fra den maritime branche.
Kontakter
Henrik MogensenPresse- og KommunikationskonsulentDanske Rederier
Tlf:81776397hmo@danishshipping.dkBilleder

Følg pressemeddelelser fra Danske Rederier
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Rederier
Stigende pirateririsiko ud for Somalia19.8.2026 10:08:24 CEST | Pressemeddelelse
Antallet af piraterirelaterede hændelser ud for Somalia er på sit højeste niveau i ti år. Udviklingen peger på en fornyet aktivitet i området efter flere år med relativt få hændelser.
Hafnia vinder igen Danske Rederiers diversitetspris13.8.2026 17:33:28 CEST | Pressemeddelelse
Danske Rederiers DEI-award hylder initiativer, der skaber en positiv forskel i hverdagen og bidrager til mere inkluderende og velfungerende arbejdspladser.
Her er de nominerede til Danske Rederiers Diversitetspris 20263.8.2026 11:34:40 CEST | Pressemeddelelse
I år er overskriften for diversitetsprisen ”Small changes, big impact”. Nu offentliggøres de tre nominerede.
Optaget på de maritime uddannelser er 17 procent højere end i 202228.7.2026 09:56:11 CEST | Pressemeddelelse
Mens det samlede optag på de videregående uddannelser i Danmark falder med to procent, fortsætter de maritime uddannelser med at tiltrække flere studerende.
Flot fremgang i ansøgninger til maritime uddannelser6.7.2026 12:15:04 CEST | Pressemeddelelse
Selvom der er en anelse færre ansøgere til de videregående uddannelser samlet set, så er der fremgang at spore flere steder for de maritime uddannelser. Det gælder bl.a. de maritime professionsbacheloruddannelser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum