Grundlovsfest for børn
12.5.2026 09:00:00 CEST | Næstved Bibliotek og Borgerservice | Pressemeddelelse
Vær med til at fejre grundloven på Næstved Bibliotek, når vi lørdag den 30. maj kl. 10.00-14.00 åbner dørene til en festlig formiddag for hele familien. Dagen vil være fyldt med kreative, lærerige og sjove aktiviteter for børn fra 5-10 år.

Børn er fremtidens stemmer i Danmark. Derfor sætter vi frem mod grundlovsdag den 5. juni fokus på demokratiet og grundloven i børnehøjde på en hyggelig og engagerende måde.
Da vi tidligere på foråret afviklede børnevalg, deltog hele 432 børn. De beviste, at børn gerne vil deltage i demokratiet og bruge deres stemme, når de får muligheden.
Lørdag den 30. maj åbner vi derfor dørene til en festlig formiddag i grundlovens tegn. Arrangementet henvender sig primært til børn i aldersgruppen 5-10 år.
Højtlæsning, kreativitet og quiz
Dagen byder blandt andet på oplæsning kl. 10.30 med gode historier, som giver anledning til samtale og refleksion. Derudover kan børnene slippe kreativiteten løs med forskellige aktiviteter, hvor der er plads til både fordybelse og leg. Børnene kan blandt andet prøve kræfter med at:
• Farvelægge dette års grundlovstegning
• Lave nipnappere, guirlander og grundlovskroner
• Deltage i en quiz og vinde en grundlov i miniformat og en slikkepind
Det bliver en dag med fokus på fællesskab, demokrati og gode oplevelser.
Om GRUNDLOVSFESTEN
GRUNDLOVSFESTEN er et nationalt initiativ, der arbejder for at skabe en ny tradition omkring fejringen af grundlovsdag. Målet er at styrke børns forståelse for demokrati og fællesskab gennem samarbejde med skoler, organisationer og foreninger i hele landet.
Læs mere på grundlovsfesten.dk/
I perioden 18. maj til 5. juni vil der også være en udstilling på Næstved Bibliotek med udvalgte bøger og grafisk materiale, der gør børnene klogere på grundloven.
Grundlovsfesten finder sted lørdag den 30. maj kl. 10.00-14.00 i børnebiblioteket på Næstved Bibliotek. Det er gratis at deltage, og der kræves ingen tilmelding.
Nøgleord
Kontakter
Asla HusgardKulturformidler
Tlf:55884126aslhus@naestved.dkLena Lund OlsenBibliotekar, pressemedarbejder
Tlf:5588 4021leols@naestved.dkBilleder

Næstved Bibliotek og Borgerservice
- består af Næstved Bibliotek, Fensmark Bibliotek, Fuglebjerg Bibliotek, Glumsø Bibliotek og Korskilde Bibliotek. Sammen driver vi et moderne biblioteks- og borgerservicetilbud for alle borgere i Næstved Kommune med det erklærede formål, at borgerne opnår indsigt og udsyn til at navigere i eget liv.
Følg pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
Litterære cocktails i efteråret25.8.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Næstved Bibliotek og Høgh’s Cocktailbar inviterer til tre litterære cocktails i efteråret. Her blandes litteratur med lidt godt til ganen. Første cocktail serveres torsdag den 10. september kl. 19.00-21.00.
Styrk dit barns sprog25.8.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan kan du bedst støtte dit barns sproglige udvikling, når der tales flere sprog i familien? Det kan du blive klogere på mandag den 14. september kl. 18.30-19.45 på Næstved Bibliotek.
Efterårets første Bog, Bøf & Bif i Glumsø24.8.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag d. 22. september kl. 17:45 til ca. kl. 22:00 er der igen Bog, Bøf & Bif i Glumsø. Som altid er der først spisning i Café Rejseladen, hvorefter deltagerne ser filmatiseringen af Raynor Winns roman 'Saltstien' i Glumsø Biograf og Kulturhus.
Litterær gåtur i vandkanten21.8.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Oplev en unik kombination af byvandring og litteratur, når Næstved Bibliotek inviterer til en litterær gåtur i Karrebæksminde og på Enø. Det sker onsdag den 9. september kl. 16.30-18.00.
Litterær timeout med Næstved Bibliotek og Bio Næstved – vær med til Read Hour på FNs internationale læsedag17.8.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag d. 8. september kl. 19:00-21:00 fejrer Næstved Bibliotek FN’s internationale læsedag med en hyggelig aften for voksne i Bio Næstved. Oplev en sanselig, litterær lydmeditation ved musiker Stine Grøn og nyd herefter én uafbrudt times læsestund i bløde biografsæder. En dejlig og afslappet oase af en ’Read hour’ i en travl hverdag.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum