Danskerne har fået øjnene op for Albanien – Apollo udvider med nyt sommerrejsemål
13.5.2026 08:00:00 CEST | Apollo Rejser | Pressemeddelelse
Albanien er ikke længere et hemmeligt rejsetip. Salget af Apollos rejser til landet vokser markant, og nu udvider rejsearrangøren sit sommerprogram med nye pakkerejser til Durres Riviera – med afrejse fra København, Aalborg og Billund.

Siden Apollo for over ti år siden sendte de første chartergæster til kystbyen Saranda, er interessen for Albanien steget støt. I år tager efterspørgslen endnu et spring frem, og sommersalget ligger aktuelt 20 procent over sidste års niveau. Det placerer Albanien blandt Apollos mest populære sommerdestinationer.
– Albanien rammer noget, mange rejsende leder efter lige nu: smukke strande, autentiske oplevelser, god mad og et prisniveau, hvor flere kan være med. Det er gået fra at være et alternativt valg til et helt oplagt sommerrejsemål for mange danskere, siger Glenn Bisgaard, salgsdirektør i Apollo Rejser.
Durres Riviera: strandliv tæt på kultur
Den voksende interesse betyder, at Apollo nu føjer Durres Riviera til programmet. Rejserne går med rutefly til Tirana, efterfulgt af transfer til Durres Riviera.
Durres Riviera er kendt for sine lange sandstrande, rolige stemning og familievenlige hoteller – kombineret med muligheden for nemt at tage på udflugter til Tirana og andre historiske seværdigheder.
– Med ruteflyspakker får vi større fleksibilitet og kan åbne nye områder, som passer perfekt til både familier og par. Durres Riviera giver strandferie i klassisk forstand, men med kultur og storbyoplevelser lige i nærheden, siger Glenn Bisgaard.
Fra København går rejsen direkte til Tirana, mens den fra Billund og Aalborg indebærer én mellemlanding. Rejsen inkluderer både fly, hotel, transfer og personlig service i én samlet pakke – på samme måde som Apollos traditionelle charterrejser.
Afrejse til Albanien sommeren igennem fra:
- København – Saranda / Durres Riviera
- Aalborg – Saranda / Durres Riviera
- Billund – Saranda / Durres Riviera
Nøgleord
Kontakter
Glenn Bisgaard
glenn.bisgaard@apollorejser.dkBilleder
Om Apollo Rejser
Apollo Rejser er en af Nordens førende rejsearrangører med en million rejsende om året. Vi arrangerer traditionelle pakkerejser, træningsrejser, cruise, storbyferier og fleksible pakkerejser, hvor du selv vælger rejsemål, rejselængde og hotel. Sammen med specialrejsearrangørerne Golf Plaisir, Lime Travel og Xtrabel samt træningsresortet Playitas er Apollo en del af DER Tour Nordic AB. Vi arbejder aktivt med bæredygtige rejser og har været Travelife-certificerede siden 2016. Læs mere på Apollorejser.dk.
Følg pressemeddelelser fra Apollo Rejser
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Apollo Rejser
Apollo Sports øger satsningen på skirejser8.9.2026 10:34:13 CEST | Pressemeddelelse
Salget af skirejser hos Apollo er steget med hele 15 procent sammenlignet med samme periode sidste år. For at imødekomme den stigende efterspørgsel udvider rejsearrangøren nu sit skiudbud med flere destinationer og nye skioplevelser til vintersæsonen 2026/27.
Solorejser i kraftig vækst25.8.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Apollo Sports oplever rekordstor interesse for sine SOLO-rejser. Det seneste år er salget steget med 30 procent, samtidig med at flere afgange er blevet udsolgt længe før afrejse. Nu imødekommer rejsearrangøren den stigende efterspørgsel med flere afgange i 2027.
Apollo Sports lancerer Shaolin Kung Fu-retreat i Kina20.8.2026 08:49:31 CEST | Pressemeddelelse
Apollo Sports fortsætter med at udvide udbuddet af unikke træningsrejser og lancerer nu et 12-dages Shaolin Kung Fu-retreat i Dengfeng i Kina. Her får deltagerne mulighed for at træne autentisk Shaolin Kung Fu med erfarne mestre – blot få minutter fra det legendariske Shaolintempel.
DERTOUR Group European Travel Trend Report del III: Slow travel og solorejser vinder frem blandt europæiske rejsende19.8.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Europæerne søger i stigende grad ferier, hvor tempoet sænkes, opholdet forlænges, og fokus flyttes fra mange oplevelser til få, men mere mindeværdige øjeblikke. Samtidig er solorejser ved at blive en fast del af europæernes ferievaner. Det viser tredje og sidste del af DERTOUR Groups European Travel Trend Report.
Apollo åbner charterrejser fra Sønderborg Lufthavn19.8.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sommeren 2027 lancerer Apollo sine første charterrejser fra Sønderborg Lufthavn. Med direkte fly til Kreta og Ioannina får de rejsende adgang til både græske storfavoritter og nye oplevelser i Albanien.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

