Lene fra SuperBrugsen i Fensmark er Danmarks sødeste kassedame 2026
11.5.2026 14:52:36 CEST | Story House Egmont | Pressemeddelelse
Hvert år hylder ugebladet Hjemmet Danmarks sødeste kassedame m/k, og i år går titlen til Lene Sindahl Nielsen fra SuperBrugsen i Fensmark.

”Hej Lene, du er blevet Danmarks sødeste kassedame 2026!”
Denne mandag i maj vil kassemedarbejder Lene Sindahl Nielsen fra SuperBrugsen i Fensmark sent glemme. Mens hun passer sit arbejde ved kasse 1 og scanner mælk, kartofler, mel og tandpasta, kommer der pludselig en hel delegation hen til hende. Anført af Hjemmets journalist Anette Løkken bliver kassedamen omringet af kolleger, kunder og pressefolk, der med flag og konfettirør fejrer, at hun er kåret som Danmarks sødeste kassedame 2026 af kunderne og ugebladet Hjemmets læsere.
”Det har været en lang ventetid fra jeg fik at vide, at jeg var indstillet. Jeg håbede, at det blev mig, og hvor er det dejligt. Det må betyde, at jeg gør noget rigtigt overfor kunderne. Jeg siger tak til alle mine dejlige kunder,” lyder det fra en rørt Lene Sindahl Nielsen.
Det er kunderne og ugebladet Hjemmets læsere, der indstiller deres favoritter, og efter at have været nomineret fem gange løber Lene Sindahl Nielsen med årets titel, der ledsages af blomster, gavekort og flotte præmier til over 33.000 kr. Fem kassedamer var i finalen blandt de mere end hundrede kasseassistenter, som kunder fra hele landet havde indstillet til konkurrencen.
Lene Sindahl Nielsen giver sig tid til hver enkelt, når hun scanner kundernes varer i SuperBrugsen i Fensmark, og hun får mange rosende ord med på vejen fra de kunder, der har indstillet og stemt på hende til titlen Danmarks sødeste kassedame 2026.
Christina de Molade er en af Lene Sindahl Nielsens stamkunder, og hun går gerne en ekstra runde i butikken, hvis Lene Sindahl Nielsen af en eller anden grund ikke lige er ved sin kasse.
”Jeg handler en gang om ugen, og det skal være hos Lene,” fastslår kunden, der har stemt på Lene Sindahl Nielsen de fem gange, hun har været nomineret.
SuperBrugsen i Fensmark er den næststørste i Danmark, og brugsuddeler Niels Kjeldsen er stolt af den anerkendelse, som titlen er for både Lene Sindahl Nielsen og de 139 øvrige medarbejdere i butikken i Sydsjælland.
"Det er ikke bare en gevinst for Lene, men for hele vores Brugs," fastslår han og tilføjer:
"Det er dejligt, at Lene får anerkendelse for sit engagement – for det at sidde ved kassen er ikke 'bare', selvom der er nogen, der siger det. Lene gør noget ekstra; det er ligesom blevet hendes hjertebarn, og derfor er det så godt, at nogen anerkender det."
Nøgleord
Kontakter
Marianne GramUgeblads- og Magasindirektør
Tlf:+45 40 19 17 08marianne.gram@egmont.comKarin PalshøjPresse- og kommunikationsrådgiver, Egmont
Tlf:+45 20 49 74 15karin.palshoj@egmont.comBilleder





Links
Om Story House Egmont
Story House Egmont står bag stærke mediebrands, e-handelsforretninger og agencies. Vi er publicister af hjertet og en del af den nordiske mediekoncern Egmont, som hvert år uddeler omkring 100 millioner kroner til børn og unge med svære livsvilkår. We bring stories to life.
Følg pressemeddelelser fra Story House Egmont
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Story House Egmont
Story Lab nomineret til fem internationale priser – eneste danske bureau i hovedkategori1.5.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Story Lab, det kreative bureau under Story House Egmont, er netop blevet nomineret hele fem gange ved den internationale prisuddeling Branded Content Awards 2026. Prisuddelingen samler nogle af verdens førende brandstudios og mediehuse, herunder The New York Times Advertising, BBC StoryWorks, Forbes BrandVoice, Axel Springer Brand Studios og Schibsted Brand Studio.
Christina fra Min Købmand i Vegger kan blive Danmarks sødeste kassedame 202613.4.2026 09:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvert år hylder ugebladet Hjemmet Danmarks sødeste kassedame m/k, og i år er Christina Fjeldgaard Christensen fra Min Købmand i Vegger en af de fem finalister. Hun er meget mere end en kassedame, hun er et lyspunkt, lyder det fra en kunde.
Lene Ipsen fra Netto i Brønshøj kan blive Danmarks sødeste kassedame 202613.4.2026 09:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvert år hylder ugebladet Hjemmet Danmarks sødeste kassedame m/k, og i år er den børneglade kassedame fra Netto på Frederikssundsvej 348 i Brønshøj en af de fem finalister.
Lene Sindahl Nielsen fra SuperBrugsen i Fensmark kan blive Danmarks sødeste kassedame 202613.4.2026 09:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvert år hylder ugebladet Hjemmet Danmarks sødeste kassedame m/k, og i år er den smilende kassedame fra SuperBrugsen i Fensmark en af de fem finalister.
Patrice Mogensen fra Kvickly i Rønne kan blive Danmarks sødeste kassedame 202613.4.2026 09:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvert år hylder ugebladet Hjemmet Danmarks sødeste kassedame m/k, og i år er den smilende kassedame fra Kvickly i Rønne en af de fem finalister.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum