Story House Egmont

Story House Egmont køber svensk magasinudgiver

15.6.2026 11:15:00 CEST | Story House Egmont | Pressemeddelelse

Del

Story House Egmont har indgået aftale med Kooperativa Förbundet (KF) om at købe Vi Kultur & Litteratur AB med titler som Vi og Vi Läser. Købet styrker Story House Egmonts satsning på at udvikle og vækste sin medievirksomhed i og uden for Skandinavien med fokus på kvalitetsjournalistik og stærkt indhold i alle kanaler.

Vi Kultur & Litteratur er et anerkendt svensk mediehus med en publicistisk historie, der strækker sig over hundrede år, og har en fremtrædende rolle inden for svensk samfunds- og kulturjournalistik. Gennem prisvindende titler som Vi og Vi Läser, et voksende digitalt tilbud og en populær event- og rejsevirksomhed har selskabet opbygget et tæt forhold til et stort og engageret publikum. Virksomheden omfatter også digitale tjenester som podcasts, e-aviser, nyhedsbreve og satsningen Digitala Vi, hvor hele det redaktionelle indhold også findes i lydformat, ligesom der drives en B2B-forretning inden for indholdsproduktion.

”Det er spændende og inspirerende at byde Vi Kultur & Litteratur velkommen til Story House Egmont. Vi får en velrenommeret virksomhed med stærke titler og dygtige medarbejdere, som bliver et vigtigt bidrag til vores medieorganisation. Med Vi ombord styrker vi vores position og tager et stort skridt i vores fortsatte udvikling. Vi har klare ambitioner om at vækste og ser gode muligheder for flere satsninger fremover,” siger Frank Vilstrup, direktør, Consumer Magazines, for Story House Egmont.

Story House Egmont er et førende europæisk mediehus med kontorer i ti lande og udgivelser i 24 lande. I Skandinavien er Story House Egmont blandt de største udgivere af magasiner og blade med over 50 titler og en betydelig digital tilstedeværelse. I de seneste år har selskabet etableret en fælles organisation for hele den internationale medievirksomhed. Ved at arbejde koordineret med bl.a. indholdsproduktion, systemer og videndeling skabes både effektivitet og nye udviklingsmuligheder. Vi Kultur & Litteratur bliver nu en del af denne struktur.

”Vi og Vi Läser er stærke titler og vigtige referencepunkter for en stor andel af de kulturinteresserede i Sverige. Det er magasiner med høj integritet og en kvalitet, der tiltrækker nogle af landets fremmeste skribenter og fotografer. De har begge en stærk publicistisk stemme og skaber en tydelig værdi, både for os som mediehus og for vores læsere og annoncører,” siger Marianne Gram, magasin- og ugebladsdirektør hos Story House Egmont.

I forbindelse med overtagelsen den 1. september vil Vi Kultur & Litteratur blive integreret i Story House Egmonts svenske medievirksomhed, og medarbejderne vil have base på selskabets kontor i Stockholm. Nuværende administrerende direktør, Estelle Ejdeholm, fortsætter med at lede virksomheden frem til overtagelsen og vil derefter være med til at sikre en stabil og smidig overgang.

Salget er et led i forenklingen af KF’s virksomhed, hvor fokus ligger på Coop og kernedriften inden for dagligvarehandlen.

”Story House Egmont er en stærk og langsigtet medieaktør med dyb forståelse for redaktionel virksomhed og magasinudgivelse. Vi vurderer, at dette er den bedste løsning for Vi Kultur & Litteraturs fortsatte udvikling,” siger Maria Hamrefors, bestyrelsesformand for Vi Kultur & Litteratur.

Kontakter

Jesper Eising
Pressechef, Egmont
+45 29603019
jesper.eising@egmont.com

Maria Hamrefors
Bestyrelsesformand, Vi Kultur & Litteratur
maria@hamrefors.com

Billeder

Marianne Gram, magasin- og ugebladsdirektør, Story House Egmont
Marianne Gram, magasin- og ugebladsdirektør, Story House Egmont
Foto: Klaus Rudbæk
Download
Frank Vilstrup, direktør, Consumer Magazines, Story House Egmont
Frank Vilstrup, direktør, Consumer Magazines, Story House Egmont
Foto: Klaus Rudbæk
Download
Cover magasinet Vi
Cover magasinet Vi
Download
Cover magasinet Vi läser
Cover magasinet Vi läser
Download
Covers Vi og Vi läser
Covers Vi og Vi läser
Download

Om Story House Egmont

Story House Egmont står bag stærke mediebrands, e-handelsforretninger og agencies. Vi er publicister af hjertet og en del af den nordiske mediekoncern Egmont, som hvert år uddeler omkring 100 millioner kroner til børn og unge med svære livsvilkår. We bring stories to life.

Følg pressemeddelelser fra Story House Egmont

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Story House Egmont

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye