Ny tendens på offentlige arbejdspladser skal undersøges
12.5.2026 08:08:00 CEST | Copenhagen Business School | Pressemeddelelse
Det Frie Forskningsråd har netop bevilget godt 6,3 millioner kroner til CBS-forskere, der skal undersøge konsekvenserne, når adfærdsdesign bruges til at styre offentlige ansatte i bestemte retninger.

Det kan give god mening at nudge borgere til at smide affald i skraldespanden i stedet for i rendestenen. Eller at få os til at tage trappen i stedet for rulletrappen.
Men i de senere år er nudging – eller mere præcist adfærdsdesign - rykket ind i offentlige organisationer som et management-instrument. Målet er at få medarbejdere til at handle i en bestemt retning, uden at de nødvendigvis tænker over det.
Men hvilke fordele og ulemper medfører det? Såvel praktiske som etiske?
Det har lektor Kirstine Zinck Pedersen (PI) og lektor Trine Pallesen (co-PI) netop modtaget godt 6,3 millioner kroner til at undersøge. Bevillingen kommer fra Danmarks Frie Forskningsråd, Samfund og Erhverv. De kommer til at lede forskningsprojektet sammen, og de planlægger at ansatte en post.doc samt en ph.d.-studerende.
Skal ud i felten
”Vi skal blandt andet ud på en række offentlige arbejdspladser og observere hvordan adfærdsdesign forandrer opgaver for de ansatte, herunder deres møder med f.eks. patienter, jobsøgende og andre borgergrupper. Vi skal også følge nogle af de offentligt ansatte, mens de uddannes som adfærdsdesignere”, fortæller Kirstine Zinck Pedersen.
Trine Pallesen tilføjer, at adfærdsdesign anvendes som en form for forandringsledelse, men at vi ved meget lidt om, hvad der sker, når det bruges til at transformere offentligt ansattes arbejde:
”På den ene side er der sikkert masser af fornuft i det. Tanken er, at ansatte kan handle hurtigere og mere effektivt og i en ønsket retning. Men det er også en balancegang, for hvad nu hvis man begynder at lave ændringer, som førhen ville have medført en faglig refleksion eller debat, som nu forsvinder”?
Kirstine Zinck Pedersen giver et tænkt eksempel:
”Hvis man for eksempel vil have læger til at udskrive mindre af en bestemt medicin og derfor konsekvent sætter den nederst på listen. Så flytter man ansvaret og indsnævrer skønsrummet hos fagpersonalet. Hvis det sker mange steder i den offentlige sektor, så kan det i sidste ende ændre kvaliteten af serviceindsats og borgeroplevelse.”
Fakta om studiet
- Adfærdsdesign anvendes i stigende grad i den offentlige sektor.
- Vi ved meget lidt om, hvad der sker, når det bruges som ledelsesværktøj til at transformere offentligt ansattes arbejde.
- Den viden skal dette studie bibringe.
- Studiet er kvalitativt og forventes at løbe over fire år.
- Studiet hedder ”BEHAVE: Behavioural Design of Public Service Work”
- Bevillingen er på 6.335.885 kroner
- Lektor Kirstine Zinck Pedersen (P1) og lektor Trine Pallesen (co-PI) – begge fra CBS - skal drive studiet.
Nøgleord
Kontakter
Lektor : Kirstine Zinck Pedersen: mail: kzp.ioa@cbs.dk mobil: 4541852233
Thomas FahrenkrugCBS / Presse- og kommunikationschef
Tlf:4185 2607press@cbs.dkOm Copenhagen Business School
CBS er et globalt anerkendt businessuniversitet med dybe rødder i den nordiske, socioøkonomiske model. Vi har et bredt fokus på erhvervslivets og samfundets udfordringer i det 21. århundrede. Derfor har vi en samlet portefølje af tværfaglig forskning og uddannelse af høj kvalitet, der har styrket generationer af fagfolk og ledere i den private sektor og andre steder.
Universitetet ligger på Frederiksberg og har ca. 20.000 fuldtids- og deltidsstuderende, 800 fuldtidsansatte videnskabelige medarbejdere, 200 ph.d.-studerende og 700 administrative medarbejdere samt en portefølje af bachelor-, kandidat-, MBA/EMBA-, ph.d.-og efter-/videreuddannelser udbudt på både dansk og engelsk.
Med vores globale profil følger en forpligtelse til at bidrage til udviklingenaf transformative kompetencer hos studerende, kandidater og virksomhedsledere gennem vores uddannelsesaktiviteter og muligheder for livslang læring. Komplekse udfordringer kræver en fælles indsats, og derfor fokuserer vores strategi på at styrke nuværende og starte nye partnerskaber med andre videnskaber, erhvervslivet, myndigheder og civilsamfundet.
Følg pressemeddelelser fra Copenhagen Business School
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Copenhagen Business School
Kina: Kommunistpartiet rykker ind i private virksomheder25.9.2026 07:07:00 CEST | Pressemeddelelse
Nyt studie fra CBS viser, hvordan kommunistpartiet i Kina er blevet integreret i mange private virksomheder.
Topforsker skal bringe grøn forskning ud i virksomhederne18.9.2026 09:09:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny teknologi kan ikke drive den grønne omstilling alene. Derfor skal CBS’ forskningsmiljøer tættere på virksomheder og samfund, siger universitetets ny prodekan for grøn omstilling, professor Andreas Rasche.
CBS-forsker: EU bør bruge statsstøtten dér, hvor Kina er sværest at erstatte17.9.2026 10:20:06 CEST | Nyhed
Kina sidder tungt på forsyningen af magneter til europæisk industri. EU bør især støtte alternativer på strategisk vigtige områder, hvor varerne hverken kan købes andre steder eller erstattes, argumenterer CBS-forsker
EKSPERTLISTE: AfD vinder stort i Sachsen-Anhalt. Hvad sker der nu i Tyskland?7.9.2026 11:05:48 CEST | Aktuelt
Med 39 mandater har AfD sikret sig positionen som det største parti i Sachsen-Anhalt. Resultatet giver imidlertid ikke partiet flertal alene, og der er fortsat usikkerhed om, hvilke partier der ender med at danne delstatens kommende regering. Valgresultatet rejser samtidig en række spørgsmål om AfD’s voksende politiske betydning og konsekvenserne for Tyskland og resten af Europa. CBS har samlet en række forskere, der står til rådighed for interviews og kommentarer om blandt andet AfD’s fremgang, tysk politik og økonomi samt valgets betydning for den politiske udvikling i Europa.
Magten i erhvervseliten har ændret sig3.9.2026 07:35:13 CEST | Pressemeddelelse
Erhvervseliten i Danmark er halveret. I dag består den af færre men langt større aktører, som inviteres med til møder bag lukkede døre, når store samfundsinteresser er på spil. Det viser et nyt CBS-studie
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum