Brug Bolden Danmark

6,3 mio. kr. skal styrke unge drenges vej mod voksenlivet

11.5.2026 10:30:00 CEST | Brug Bolden Danmark | Pressemeddelelse

Del

Tre fonde - Den A.P. Møllerske Støttefond, TrygFonden og Østifterne - støtter Brug Bolden Danmarks arbejde med at give 500 unge drenges et sundt fællesskab om fodbold inden de bliver voksne.

TrygFonden var på besøg i Brug Bolden for at overrække sin støtte til projektet “Fra Dreng til Voksen”, som over de næste fire år skal styrke fællesskaber og relationer for unge i overgangen til voksenlivet. Fra venstre: August, Michael Mogensen, Oskar Lasse Lilleøre fra TrygFonden, Andreas og Youssef fra Brug Bolden.
TrygFonden var på besøg i Brug Bolden for at overrække sin støtte til projektet “Fra Dreng til Voksen”, som over de næste fire år skal styrke fællesskaber og relationer for unge i overgangen til voksenlivet. Fra venstre: August, Michael Mogensen, Oskar Lasse Lilleøre fra TrygFonden, Andreas og Youssef fra Brug Bolden. Foto: Brug Bolden Danmark

På fodboldbanen i Hafnia Hallen er kampen i gang, og der bliver både grinet og jublet. Her mødes drengene i Brug Boldens ungdomsfællesskab med jævnaldrende og voksne. Gennem træning, fællesspisning og sociale aktiviteter bliver de en del af et fællesskab. Målet er at få de unge til at tage ansvar som frivillige og på den måde hjælpe dem godt videre i livet.

De unge har vidt forskellige kulturelle baggrunde og livsvilkår, men fælles for mange er, at de mangler stabile fællesskaber i hverdagen. I Brug Bolden er det fællesskabet og fodboldens særlige sprog, der samler dem og giver dem en oplevelse af at høre til. Med den nye støtte får Brug Bolden mulighed for at styrke og videreudvikle indsatsen i de næste fire år, så endnu flere unge kan få glæde af fællesskabet.

“Drengene er i en alder, hvor identiteten formes, og hvor små skub kan få stor betydning. Når de oplever at høre til, få ansvar og blive mødt af voksne, der bliver ved, så begynder noget at rykke sig,” siger Silvia Novovic Meyer, formand for Brug Bolden Danmark.

Fra deltager til aktiv medspiller i fællesskabet

Målet for Brug Bolden er at invitere de unge til at tage ansvar og bidrage til fællesskabet. I takt med at de bevæger sig fra ungdomsrækkerne til seniorrækkerne, får de mulighed for gradvist at tage ansvar som hjælpetrænere, værter, medarrangører og ungeledere. Erfaringen er, at de unge får bedre selvværd og finder glæden ved at være noget for andre. Det er også en vigtig del, at de unge får rollemodeller, som de selv kanspejle sig i.

En tryg overgang til voksenlivet – fra dreng til voksen

Med fondsstøtten skal Brug Bolden især arbejde med at støtte de unge, når de bliver atten for at fastholde dem i det positive fællesskab. Bl.a. ved at give dem let adgang til trænere og medarbejder f.eks. på SMS, også når der er noget der trykker udenfor fodboldbanen.

“Stabile relationer og trygge fællesskaber har stor betydning for unges trivsel. Hos os oplever mange for første gang at høre til et sted, hvor de bliver set og taget alvorligt. Det er med til at styrke deres muligheder videre i livet,” siger Michael Mogensen, daglig leder i Brug Bolden.

Stærk fondsopbakning til unges trivsel og fællesskaber

Den samlede støtte på over 6 millioner kroner giver et markant løft af indsatsen i Brug Bolden over de kommende fire år og mulighed for nye tiltag. A.P. Møllerske Støttefond støtter projektet med 3,5 millioner kroner, mens TrygFonden støtter med 1,4 millioner kroner.  

I Trygfonden siger Oskar Lasse Lilleøre, repræsentant i TryghedsGruppens regionale råd i Region Hovedstaden: “Brug Bolden giver de unge et fællesskab med jævnaldrende og et sted, hvor de møder voksne, som de kan støtte sig til. Det har stor betydning for trivslen og trygheden, når man er ung og står over for vigtige valg.”

Mens René Clausen Nielsen, programansvarlig hos Østifterne, der også støtter med 1,4 millioner kroner, siger: ”Vi tror på, at unge udvikler sig gennem deltagelse i stærke fællesskaber, hvor de får mulighed for at tage ansvar og bidrage. Det er med til at skabe bedre forudsætninger for deres trivsel – både nu og i fremtiden.”

Brug Boldens ungdomsfællesskab bliver fodbolden for mange unge indgangen til relationer, tilhørsforhold og et fællesskab at være en del af.

Fakta om projektet

Navn: Fra Dreng til Voksen
Periode: 2026–2030
Samlet støtte: 6.275.000 kr.

Bevillingsgivere:Den A.P. Møllerske Støttefond – 3.475.000 kr.
TrygFonden – 1.400.000 kr.
Østifterne – 1.400.000 kr.

Målgruppe:
Unge i alderen 15–25 år

Forventet rækkevidde:
Mere end 500 unge deltagere gennem projektperioden

Nøgleord

Billeder

Ved overrækkelsen af TrygFondens støtte til projektet “Fra Dreng til Voksen” i Brug Bolden, hvor fonden markerede sin støtte til indsatsen for unge i overgangen til voksenlivet.
Ved overrækkelsen af TrygFondens støtte til projektet “Fra Dreng til Voksen” i Brug Bolden, hvor fonden markerede sin støtte til indsatsen for unge i overgangen til voksenlivet.
Brug Bolden Danmark
Download
I Brug Boldens ungdomsfællesskab bliver fodbolden for mange unge indgangen til relationer, tilhørsforhold og et fællesskab at være en del af.
I Brug Boldens ungdomsfællesskab bliver fodbolden for mange unge indgangen til relationer, tilhørsforhold og et fællesskab at være en del af.
Foto: Droneklik
Download

Vedhæftede filer

Links

Om Brug Bolden Danmark

Brug Bolden Danmark er en social NGO med base i Hafnia Hallen i København, der siden 2019 har arbejdet med at udvikle inkluderende fodboldfællesskaber og sociale indsatser for drenge og unge mænd i alderen 15–24 år. 

Organisationens særlige indsatsområde er unge i overgangen til voksenlivet – en periode hvor identitet, tilhørsforhold og retning formes, og hvor mange unge mænd står overfor risici, faldgruber og afgørende valg.

Målgruppen favner bredt drenge og unge mænd med forskellige sociale, kulturelle og multietniske baggrunde, som ofte står udenfor det etablerede idræts- og foreningsliv. Mange elsker fodbold, men oplever ikke at passe ind i de traditionelle fællesskaber eller finde stabile relationer og tilhørsforhold. I gennemsnit har mellem 650–700 unge årligt gavn af organisationens arbejde, og fællesskaberne vokser fortsat måned for måned.

Følg pressemeddelelser fra Brug Bolden Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Brug Bolden Danmark

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye