Danskerne vil dele solseng med kongen
11.5.2026 08:00:00 CEST | Apollo Rejser | Pressemeddelelse
Hvem man rejser med, kan afgøre hele ferien. Og når danskerne selv får lov at vælge, er det ikke de store entertainere eller politikerne, der trækker det længste strå – men Kong Frederik X.

Det viser en undersøgelse* foretaget af Apollo Rejser, hvor danskerne er blevet spurgt, hvilken kendis de helst ville tage med på ferie. Her indtager kongen en klar førsteplads og adskiller danskerne markant fra resten af Skandinavien.
For mens både svenskere og nordmænd i højere grad vælger komikere, entertainere og musikere, vælger danskerne stabilitet, ro og kongelig balance, når feriedagene skal flyde.
– Kong Frederik fremstår som en person, der ikke har behov for at fylde hele rummet, men som stadig bidrager til stemningen. Det er præcis den type, man gerne vil dele en uge i solen med, siger Glenn Bisgaard, salgsdirektør i Apollo Rejser.
Ferie handler om kemi - ikke status
Lige efter kongen følger Mads Mikkelsen, Sofie Linde og Sarah Grünewald. Fælles for dem er, at de – på hver deres måde – signalerer nærvær, humor og fleksibilitet.
– Det er mennesker, man forestiller sig kan klare både lange middage, spontane aftener og de der dagsture, der starter optimistisk og slutter lidt senere end planlagt, uden at nogen bliver irriterede, siger Bisgaard.
Undersøgelsen peger på, at danskerne i høj grad vælger ferieselskab ud fra personlighed frem for berømmelse. Det handler om at kunne være sammen uden konstant at skulle underholdes – og uden at ferien bliver en præstation.
Fra høj energi til lyden af sommerhits
Længere nede på listen finder man navne som Tessa og Medina – valg, der indikerer, at feriestemning for nogle også handler om tempo, musik og sene aftener.
I den mere rolige ende finder vi Rasmus Seebach, der for mange nærmest er indbegrebet af dansk sommer: velkendt, ukompliceret og nem at være sammen med.
– Det er tydeligt, at danskerne søger balance. Der skal være plads til både fest og afslapning – men uden at nogen tager styringen hele tiden, siger Bisgaard.
Også sportsstjerner som Christian Eriksen, Mathias Gidsel og Caroline Wozniacki optræder på listen. Måske fordi konkurrence kan være sjovt – så længe det ikke handler om, hvem der først reserverer solsengen klokken 06.45.
Ferie er også fri fra politik
Selv om kongehuset ligger i top, er der én kategori, danskerne helst vil holde på afstand i ferien: politikere.
Navne som Mette Frederiksen og Lars Løkke Rasmussen placerer sig langt nede på listen. Ifølge Apollo Rejser kan det hænge sammen med et ønske om at holde ferie fra dagsordener, debat og beslutninger.
For i sidste ende handler ferie ikke om tempo eller titler – men om at være sammen med nogen, der gør det nemt at slukke vækkeuret, glemme klokken og lade ferien passe sig selv.
Nøgleord
Kontakter
Glenn Bisgaard
glenn.bisgaard@apollorejser.dkOm Apollo Rejser
Apollo Rejser er en af Nordens førende rejsearrangører med en million rejsende om året. Vi arrangerer traditionelle pakkerejser, træningsrejser, cruise, storbyferier og fleksible pakkerejser, hvor du selv vælger rejsemål, rejselængde og hotel. Sammen med specialrejsearrangørerne Golf Plaisir, Lime Travel og Xtrabel samt træningsresortet Playitas er Apollo en del af DER Tour Nordic AB. Vi arbejder aktivt med bæredygtige rejser og har været Travelife-certificerede siden 2016. Læs mere på Apollorejser.dk.
Følg pressemeddelelser fra Apollo Rejser
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Apollo Rejser
Salget af eksotiske rejser er mere end fordoblet10.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er ikke kun De Kanariske Øer, der lokker, når danskerne søger mod varmere himmelstrøg denne vinter. Apollo oplever markant vækst i salget af eksotiske rejser med Thailand, Mauritius og Vietnam blandt de mest eftertragtede destinationer. – Vi har set interessen for eksotiske rejser vokse over tid, men den vækst, vi oplever lige nu, er usædvanligt stærk. Danskerne er eventyrlystne, og mange ønsker at forkæle sig selv med en rejse, der byder på både sol, nye oplevelser og noget helt særligt at se frem til i vintermånederne. Samtidig ser vi, at flere direkte flyforbindelser gør det lettere at komme langt væk, og det er uden tvivl med til at øge interessen for eksotiske destinationer, siger Glenn Bisgaard, salgsdirektør i Apollo Rejser. Thailand topper listen Thailand ligger fortsat øverst på listen over danskernes eksotiske favoritter, og hos Apollo er salget af rejser til destinationen steget med hele 142 procent sammenlignet med samme periode sidste år. Samtidig har Apollo styrket si
Apollo Sports øger satsningen på skirejser8.9.2026 10:34:13 CEST | Pressemeddelelse
Salget af skirejser hos Apollo er steget med hele 15 procent sammenlignet med samme periode sidste år. For at imødekomme den stigende efterspørgsel udvider rejsearrangøren nu sit skiudbud med flere destinationer og nye skioplevelser til vintersæsonen 2026/27.
Solorejser i kraftig vækst25.8.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Apollo Sports oplever rekordstor interesse for sine SOLO-rejser. Det seneste år er salget steget med 30 procent, samtidig med at flere afgange er blevet udsolgt længe før afrejse. Nu imødekommer rejsearrangøren den stigende efterspørgsel med flere afgange i 2027.
Apollo Sports lancerer Shaolin Kung Fu-retreat i Kina20.8.2026 08:49:31 CEST | Pressemeddelelse
Apollo Sports fortsætter med at udvide udbuddet af unikke træningsrejser og lancerer nu et 12-dages Shaolin Kung Fu-retreat i Dengfeng i Kina. Her får deltagerne mulighed for at træne autentisk Shaolin Kung Fu med erfarne mestre – blot få minutter fra det legendariske Shaolintempel.
DERTOUR Group European Travel Trend Report del III: Slow travel og solorejser vinder frem blandt europæiske rejsende19.8.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Europæerne søger i stigende grad ferier, hvor tempoet sænkes, opholdet forlænges, og fokus flyttes fra mange oplevelser til få, men mere mindeværdige øjeblikke. Samtidig er solorejser ved at blive en fast del af europæernes ferievaner. Det viser tredje og sidste del af DERTOUR Groups European Travel Trend Report.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum