EXPLAINER: Hvor farlig er hantavirus?

Hvordan bliver man smittet med hantavirus?

”Hantavirus forekommer primært hos gnavere – især mus og rotter. Smitten sker typisk, når mennesker kommer til at indtage eller indånde urin og ekskrementer fra gnaverne, det kan også ske ved bid. Hanta er en stor gruppe af virus, og kun én af hanta-varianterne kan smitte mellem mennesker.”

Hvad sker der, når man bliver syg med hantavirus?

”Hantavirusinfektion starter ofte som en uspecifik virussygdom med høj feber, hovedpine, muskelsmerter, svimmelhed, kvalme, opkast, diarré eller mavesmerter. Derfor kan sygdommen i begyndelsen ligne mange andre virusinfektioner. Hos nogle udvikler sygdommen sig til en alvorlig tilstand. Afhængigt af hantavirus-typen kan det især være lungerne eller nyrerne, der bliver ramt. Inkubationstiden kan variere fra 1 til 6 uger, og sygdommen bekræftes ved påvisning af antistoffer mod hantavirus i blodet.”

Hvor farlig er hantavirus? 

”Risikoen afhænger stærkt af virusvariant og geografi. Den sydamerikanske hanta-variant ’Andes’ - som kan smitte mellem mennesker - har en dødelighed på op mod 50 pct. Den er alvorlig, selv hvis du er sund og rask. De nordeuropæiske infektioner er langt mindre dødelige. Risikoen for den enkelte handler både om immunrespons, hvor stor dosis, du bliver eksponeret for, og din generelle fysiologiske tilstand.”

Er der en vaccine eller kur? 

”Hantavirus blev opdaget allerede i 1950'erne, men der findes ikke en bredt anvendt og effektiv vaccine mod hantavirus, og der er ingen vaccine godkendt i EU. Der findes heller ingen egentlig kur eller godkendt specifik antiviral behandling mod hantavirusinfektion. Behandlingen er primært understøttende, fx ilt- eller respiratorbehandling, kredsløbsstøtte, væskebehandling og eventuelt dialyse. Lægemidlet Ribavirin har i nogle studier vist gavnlig effekt ved tidlig behandling af hantavirus med nyresyndrom.”

Hvad kan man gøre for at undgå sygdommen? 

”Hvis vi taler smitte fra dyr til menneske, handler det om at have god hygiejne, særligt når man er i fx Asien eller Sydamerika. Man skal undgå at komme i kontakt med mus- og rotteafføring, og man skal sørge for, at maden er godt forarbejdet. Smitte mellem mennesker forekommer sjældent og er forbundet med tæt og længerevarende kontakt.”

Kan man få hantavirus i Danmark?

”Ja, hvis man fx har kontakt med inficerede museekskrementer. I Danmark findes typisk den variant, der hedder Puumala-virus, og den har rødmus som smittebærer. Men der er meget få, som får en hantavirusinfektion i Danmark.”

Er hantavirus den næste covid-pandemi?

”Nej, for den smitter ikke særligt effektivt mellem mennesker. Man skal groft sagt røre ved hinanden eller røre ved noget, der er kontamineret, før virus bliver overført. For at have pandemipotentiale skal virus smitte meget effektivt, den skal typisk være luftbåren.

Hantavirus og covid er ikke inden for samme virusfamilie. Der er masser af mikroudbrud af virusinfektioner globalt set - så mange, at man kunne skrive en nyhed om dem dagligt. I takt med at vi bliver flere mennesker på jorden, giver møder mellem mennesker og dyr flere muligheder for spill-over events fra dyr til mennesker. Men udbrud dør næsten altid hurtigt ud og bliver meget sjældent til en epidemi eller pandemi. Hantavirus får opmærksomhed lige nu, fordi der er et udbrud på et krydstogtskib, men den har ikke potentiale til at blive en verdensomspændende pandemi.”

Kommer smitten med hanta-virus til at stige?

”De nyeste tal for smitte med hantavirus viser 1.885 rapporterede tilfælde i Europa i 2023. Vi kan måske forvente en lille stigning af rapporterede tilfælde på verdensplan, men det kommer ikke til at eksplodere. Om stigningen skyldes et lille udbrud, eller om det udelukkende skyldes den øgede opmærksomhed, fordi det lige nu rammer rige folk på krydstogtferie, er svært at sige.”

Kan hantavirus mutere til noget farligere?

”De varianter, som har en høj dødelighed på 30-50 pct., er naturligvis allerede farlige for den enkelte, der smittes. Men den virus-forårsagede sygdom bliver kun mere udbredt, og dermed en større trussel mod folkesundheden, hvis virus muterer til noget mere smitsomt. Det er dog meget usandsynligt, at det sker."

FAKTA: SØREN RIIS PALUDAN

Søren Riis Paludan er professor i molekylær virologi og immunologi ved Institut for Biomedicin, Aarhus Universitet. 

Han er også leder af Center for Immunology of Viral Infections, CiViA.

Han forsker især i, hvordan kroppens medfødte immunforsvar opdager og bekæmper virusinfektioner. 

Læs mere.