Trods ny diabetesrekord: Livsvigtigt måleredskab er kun for de få

Når man har type 2-diabetes, er det afgørende at holde blodsukkeret nede, hvis man skal undgå alvorlige følgesygdomme, såsom hjertekarsygdom, nyresygdom, amputationer og skader på øjne. Det kræver, at man får indsigt i, hvordan blodsukkeret reagerer, fx på kost og motion.

Som reglerne er i dag, kan udvalgte grupper få bevilget 150 målinger årligt med fingerprikker – hvilket ikke er tilstrækkeligt til årets 365 dage. Dermed efterlades de med øjebliksbilleder af blodsukkeret.

Med moderne sensorer, som sidder på armen og måler løbende, kan mennesker med type 2-diabetes få indsigt i, hvordan blodsukkeret udvikler sig over tid og reagerer på fx kost, motion og søvn. Indsigt som giver resultater – selv efter brug i korte perioder.

Ifølge administrerende direktør i Diabetesforeningen Claus Richter går det alt for langsomt med at tage moderne sensorteknologi i brug.

- Forestil dig at køre gennem Europa uden kort eller GPS. Du ved nogenlunde, hvor du skal hen, men du navigerer lidt i blinde. Du opdager først, at du er kørt forkert, når du er langt ude af kurs. Sådan er det for mennesker med type 2-diabetes, som ikke har en sensor til at måle deres blodsukker, siger Claus Richter.

- Med en sensor kan vi forebygge alvorlige følgesygdomme, som kommer af dårligt reguleret blodsukker, og det skal vi udnytte. Både for den enkeltes og for samfundets skyld.

Sensorer betaler sig

En ny analyse fra Diabetesforeningen viser, at der også er god økonomi i at investere i sensorer til mennesker med type 2-diabetes i kortere perioder og to gange årligt. Ifølge beregningerne vil det give en samfundsmæssig gevinst på mindst 135 millioner kroner fra færre udgifter til behandling og mindre fravær fra arbejdsmarkedet.

Diabetes.dk/analyse

Statens Institut for Folkesundhed anslår, at type 2-diabetes årligt koster samfundet mindst 11,3 milliarder kroner i merudgifter og tabt indtjening. Fx til indlæggelser og førtidspension.

Claus Richter opfordrer derfor den kommende regering til at investere målrettet i moderne teknologi på sundhedsområdet.

- Hvis vi kun ser forebyggelse som en udgift, får vi ikke høstet de kæmpemæssige gevinster, der er i at sikre flere gode leveår til danskerne. Fx mindre pres på hospitalsgangene og flere år på arbejdsmarkedet. For ikke at tale om øget livskvalitet, siger han.

Claus Richter opfordrer derfor den kommende regering til at skrive et teknologiløft til sundhedsvæsenet ind i regeringsgrundlaget. For mennesker med type 2-diabetes vil det gennem de nye kronikerpakker fx betyde, at en sensor som forebyggelsesredskab bliver en fast del af forløbet.

- 1,1 millioner danskere lever med kronisk sygdom. Derfor er vi nødt til at investere i forebyggelse, og hvordan ny teknologi kan bringes offensivt i spil for at forebygge forværring, indlæggelser og tab af arbejdsevne for den store og voksende gruppe. Det vil være en god investering. Både menneskeligt og økonomisk, siger Claus Richter.

Fakta

• En sensor – også kaldet en glukosesensor – er et lille apparat, der måler blodsukkeret døgnet rundt. Sensoren placeres på armen, hvor en elektrode skydes ind under huden. Her måler den blodsukkeret. Resultaterne kan aflæses på ens mobiltelefon. En glukosesensor kan give alarmer ved stigende og faldende blodsukker. Den holder syv til 15 dage.
• Ifølge Diabetesforeningens beregninger vil det koste 118 mio. kr. om året at investere i sensorer til 190.000 mennesker med type 2-diabetes. Det giver til gengæld en årlig gevinst på 135 mio. kr. Beregningerne er baseret på tre sensorer per person det første år efter diagnosen og to sensorer de efterfølgende år.

• 348.500 voksne danskere lever med type 2-diabetes. Tallet er steget med 44 procent de sidste 10 år.